Europæiske nazister fokuserer på parlamentarisme

Overalt i Europa fokuserer den yderste højrefløj i disse år på at få parlamentarisk indflydelse. I Sverige er Svenskarnas Parti gået ind i et tæt samarbejde med en række store fascistiske og nationalistiske partier fra hele Europa. Svenske Researchgruppen analyserer situationen.

For nylig udgav vi rapporten Demokratiske nazister om Danskernes Parti. Det skete inden valgkampen for alvor gik i gang. En valgkamp, der er symptomatisk for tendensen blandt reformerede nazister og andre yderligtgående nationalister i hele Europa. Overalt ses nazistiske og nationalistiske grupper i fremgang, og Danskernes Parti er inspireret af dem. I den kommende weekend taler repræsentanter fra Danskernes Parti ved Svenskarnas Partis efterårsseminar, blandt andet om erfaringerne med kommunalvalget.

Det internationale samarbejde mellem fascistiske strømninger i hele Europa bliver stadigt stærkere, og der er al mulig grund til at holde godt øje med området. Vi har derfor, med venlig tilladelse fra Researchgruppen i Sverige, oversat og redigeret deres artikel "Brunt skuggparlament i total medieskugga", der gransker det europæiske samarbejde på den yderste højrefløj.

Af Mathias Wåg og Måns Nilsson, Researchgruppen

Til lyden af marchtrommer og med en faneborg i midten startede Svenskarnas Parti den 14. september sin march igennem Stockholm, flankeret af sin egen vagtstyrke med skjolde og stiksikre veste. De nåede dog ikke at gå mere end fem meter, før de cirka 200 deltagere var tvunget til at gøre holdt. Partisekretæren blev tilbageholdt af politiet for at have kastet et nødblus i retning af de antiracistiske demonstranter, der havde samlet sig ved marchen. Det var ikke et almindeligt parti, der på denne måde indledte sin valgkamp. Svenskarnas Parti er et højreekstremt parti, der tidligere kaldte sig Nationalsocialistisk Front.

Der er valg i Sverige i september 2014 og starten på deres valgkamp, i form af en march igennem den svenske hovedstad, blev mødt af både moddemonstrationer og massiv medieopmærksomhed. Nazisterne vidste hvad de skulle gøre for at få maksimal eksponering trods partiets begrænsede størrelse. Svenskarnas Parti har fundet sin grobund i Sverigedemokraternas skygge. Udover de medlemmer, der fulgte med ved navneskiftet fra Nationalsocialistisk Front, har de også tiltrukket ekskluderede medlemmer og afhoppere fra Sverigedemokraterna samt opsamlet resterne af det kollapsede subkulturelle nynazistiske miljø og smeltet dem sammen til et parti.

Til forskel fra Sverigedemokraterna, der har gennemført en transformation væk fra sine nazistiske rødder, har Svenskarnas Parti beholdt sin ideologiske bagage og blot forsøgt at præsentere det i en ny form. Raceideologien, demokratimodstanden og antiegalitarismen er stadig en del af programmet. Partiets gademanifestation fangede mediernes opmærksomhed, som den slags protester og sammenstød altid gør. Men noget mere alvorligt skete samtidig i det skjulte, langt væk fra mediernes granskende øjne.

Drømmen om et skyggeparlament

I samme weekend som marchen i Stockholm samledes store dele af den europæiske højreekstreme bevægelse i den lille italienske provins Cantù udenfor Milano. Både Svenskarnas Parti og den svenske organisation Nordisk Ungdom deltog som svenske repræsentanter.

Festival Boreal, som arrangementet kaldes, er en blanding af internationale møder og musik. På scenen afløste nazirockbands og EU-parlamentarikere hinanden. Festivalen fandt sted første gang sidste år i Ungarn. I år blev det så arrangeret af Forza Nuova, det nyfascistiske italienske parti. Milanos borgmester forsøgte febrilsk at stoppe festivalen. Det lykkedes dog ikke, men den flyttede i sidste øjeblik ud til naturskønne Cantù.

På Festival Boreal samledes den nationalistiske bevægelse med både militante udenomsparlamentariske organisationer og succesrise europæiske partier. Etablerede partier som ungarske Jobbik (der fik 12 procent ved sidste valg) og ukrainske Svoboda (der fik 10,5 procent) sad i paneldiskussioner med mindre partier, som kun har vundet enkelte mandater enten kommunalt eller i EU-parlamentet. Det var blandt andet italienske Forza Nuova, engelske British National Party, spanske Democracia Nacional, Kroatiska Rena Rättighetspartiet (HCSP) og Svenskarnas Parti.

Både Jobbik og Svoboda tilhørte for få år siden også skaren af højreekstreme promillepartier uden folkelig opbakning, men har i kølvandet på finanskrisen vundet terræn og er blevet en reel magtfaktor i sine respektive lande. Den erfaring vil de øvrige partier nu lære af. Det er netop Jobbik og partiets ungdomsorganisation Hatvannégy Vármegye Ifjúsági Mozgalom, der er primus motor i det "alternative EU-parlament".

Svoboda, Jobbik og British National Party har allerede et tværeuropæisk samarbejde ved navn Alliance of European National Movements (AENM). Her samles alle de partier, der er for ekstreme til at blive lukket ind i de højrepopulistiske og indvandringskritiske partiers EU-parlamentsgruppe. AENM er et forsøg på at danne et europæisk parti, der kan få økonomisk støtte af EU. Festival Boreal er et supplerende mødested for AENM hvor de mindre partier og udenomsparlamentariske organisationer, som svenske Nordisk ungdom, polske Allpolsk ungdom, flamske Voorpost og franska Renouveau francais, kan deltage i koordineringen.

Homofobi og abortmodstand

Et hovedtema for Festival Boreal var i år modstanden mod homoseksualitet og ægteskab mellem personer med samme køn. Organisationerne diskuterede hvordan de skulle håndtere "HBT-lobbyisme", antihomofobi-lovgivning, Pride-parader og homo-ægteskab. Den franske royalistiske og katolske organisation Renouveau Francais (Fransk fornyelse) har spillet en vigtig rolle i de store katolske protester mod homo-ægteskaber i Frankrig. ”Demonstrationerne for alle” (Manif pour Tous) er blevet en samlende udenomsparlamentarisk opposition, som kalder sig selv for "det franske forår", mod Francois Hollands regering.

Forza Nuova driver en kampagne for at stoppe en italiensk lov mod homofobiske hadforbrydelser. På samme måde har kroatiske HCSP været vigtige i protesterne mod Pride-parader i sit hjemland. Amnesty International og Human Rights Watch har advaret mod Allpolsk ungdoms ”ekstremt homofobiske” aktioner mod homoseksuelle i Polen.

På Festival Boreal blev Rusland fremhævet som et foregangsland i forhold til at forbyde homoseksuelle ytringer og begrænse deres udbredelse i samfundet. Seminaret fremhævede fire prioriterede angrebsområder, som netværket skal arbejde for: mod den europæiske befolknings "demografiske nedgang", mod indvandring, mod abort og mod homoseksualitet. De tre sidstnævnte blev alle nævnt som årsager til, at den oprindelige, etniske befolkning i Europa bliver mindre. På den måde kan modstanden mod abort, indvandring og homoseksualitet løftes fra at være værdipolitiske spørgsmål til at blive centrale spørgsmål for europæernes overlevelse, forklarede arrangørerne fra Forza Nuova.

Katolsk enighed bygger bro

Det katolske aspekt fylder meget i det internationale fascistnetværk, der bygges op igennem Festival Boreal. De forskellige bevægelser i det tidligere Østeuropa har traditionelt haft svært ved at samarbejde: polske nationalister har haft svært ved at glemme de tyske nazisters forbrydelser, og omvendt har de tyske svært ved at stille sig under polsk ledelse. U

ngarske Jobbiks drømme om et nyt Storungarn har ikke matchet med nabolandendes drømme, og både ukrainske og hviderussiske nationalister har ikke kunnet forlige sig med russernes vision om store ekspansioner i området. I ukrainske Svobodas partiprogram findes en idé om at oprette en Sortehavet-Østersøen-akse af nationalistiske kræfter. Et centraleuropæisk projekt mellem Tyskland og Rusland, der skal binde de to have sammen.

Kort sagt: Nationalistiske projekter er svære at forbinde med hinanden internationalt. Her har den katolske tro i kombination med nationalismen fungeret som en samlende international faktor over de nationale modsætninger. Renouveau francais, Forza Nuova, Allpolsk ungdom og Svoboda har alle en stærk katolsk-nationalistisk profil. Selv svenske Nordisk Ungdom har nærmet sig den katolsk-nationalistiske strømning. De fælles træk for disse organisationer er den fascistiske historie med hård antisemitisme, antiromaisme, antiegalitarisme, abortmodstand og stærk homofobi i tæt bånd med den katolske kirke. Dette har til gengæld gjort samarbejdet med vesteuropæiske, højrepopulistiske og indvandringsfjendtlige partier svært. De partier har været proisraelske, antiislamiske og til forsvar for "vestens kultur og værdier" i stedet for at stå for en racebaseret etnisk nationalisme. De to forskellige strømninger på højrefløjen har således haft svært ved at finde fælles berøringspunkter.

Et andet træk, som partierne tilknyttet AENM og Festival Boreal har til fælles, er den EU-skeptiske linje, der har resulteret i ønsket om at etablere et nationalistisk skyggeparlament i opposition til EU-parlamentet. Det katolske fokus i østbloklandene og den EU-fjendtlige politik – der ofte er rettet mod Tyskland, som EU's stærke centrum – har skabt en international organisering, hvor den tyske højrefløj har fået en meget begrænset, for ikke at sige perifær, rolle. Istedet er Ungarn og Polen blevet centrale lande, og bevægelsen har udviklet positivt syn på Rusland som modvægt til Tyskland og USA.

Geopolitisk bliver tendensen tydelig, når man ser på den store interesse der var for situationen i Syrien under et seminar på Festival Boreal. Både Forza Nuova og British National Party har tidligere på året besøg det syriske regime. De mener at USA og vestens planer om et angreb på Syrien kommer ud af "zionistiske interesser", et amerikansk ønske om at få Syrien, Libanon og Iran til at falde for at styrke sin position overfor Rusland i regionen.

Polsk manifestation er næste samlingsdemonstration

De tyske nazimarcher til minde for Rudolf Hess og bombardementet i Dresden samt Salemmarchen i Stockholm har historisk set været de store samlende marcher for den nyere fascistiske bevægelse i Europa. Alle tre marcher har dog mistet betydning nu, blandt andet takket være de omfattende antifascistiske mobiliseringer. Bevægelsen har skiftet terræn og siden 2008 har den polske selvstændighedsmarch 11. november i stedet fået en central betydning. Det var på disse marcher, at grundlaget for Boreal-netværket blev skabt.

I marchen i 2012 deltog mellem 20.000 og 50.000 nationalister, heriblandt en international sektion med deltagere fra Sverige, Ungarn, Flandern, Frankrig og Italien. Allpolsk ungdom, der sammen andre polske nationalistiske ungdomsorganisationer organiserede marchen, har med manifestationen som platform opbygget et nyt parti, Ruch Narodowy (Den Nationale Bevægelse), og vil med partiet stille op til det kommende valg. Ruch Narodowy har fået Alliance of European National Movements aktive støtte i lanceringen. AENM og organisationerne fra Festival Boreal mobiliserer som sin næste aktivitet til årets selvstændighedsmarch i Warszawa. Her planlægger de både massedemonstrationer og klimaskeptisk modkonference mod FNs klimakonference COP19, som holdes i Polen samtidig. Nordisk Ungdom og Svenskarnas Parti har allerede startet sin mobilisering for at rejse afsted og deltage i demonstrationerne.

De forskellige deltagere i netværket har alle noget at vinde på sit engagement. For AENMs vedkommende arbejder de på at få tilpas mange medlemspartier til, at de officielt kan godkendes som et europæisk parti, og dermed få EU-støtte. For organisationer som Allpolsk ungdom og Renouveau francais handler det om at forvandle en stærk protestmobilisering til et oppositionelt politisk projekt. For BNP og Forza Nuova om at få starthjælp og økonomisk støtte til at bryde ud af sin isolering som promillepartier.

Svenskarnas Parti søger støtte i Europa

På trods af navneskiftet er Svenskarnas Parti stadig et nationalsocialistisk parti med yderst begrænsede resultater i riksdagsvalget. Ved valget i 2014 satser de på at få mandater i 10 kommuner, altså en markant forøgelse i forhold til de tre, som de har i dag. De befinder sig i dag på samme stadie, som Sverigedemokraterna gjorde i 1994. Svenskarnas Parti håber dog, at deres rejse til riksdagen ikke bliver lige så lang som Sverigedemokraternas, der først blev valgt ind i 2010. Situationen i Grækenland, Ukraine, Ungarn, Italien og Polen viser, at højrepopulistiske og indvandringsfjendtlige partier er ustabile af natur, og let kan slides i stykker, når de populistiske vinde vender mod dem efter at partierne har taget del i oprydningen efter krisen.

Sverigedemokraterna har fået hovedparten af sine medlemmer efter valget i 2010, deres partiorganisation er stadig ny og ustabil. De forsøger at holde organisationen samlet med hård topstyring. Samtidig er der opstået en intern opposition i partiet, der plæderer for en etnisk nationalisme. Det er først og fremmest omkring partiets ungdomsorganisation og partiets tidligere medlemmer, der er en del af denne fløj. De mener, at partiet har svigtet sine rødder. Svenskarnas Parti venter nu bare på, at Sverigedemokraterna svigter, så partiet kan udfylde det tomrum der vil opstå.

Det er let at se hvad Svenskarnas Parti håber at få ud af det internationale samarbejde. De store partier har både organisatorisk kompetence og erfaring, som det lille svenske parti mangler og efterspørger. De store kan give legitimitet og know-how. Omorganiseringen og navneskiftet fra Nationalsocialistisk Front til Svenskarnas Parti skete efter gentagne studiebesøg og møder med NPD i Tyskland. Et samarbejde med dem havde været helt umuligt med det gamle navn, da nationalsocialistiske organisationer og symboler er forbudt i Tyskland. NPD har hjulpet med at uddanne Svenskarnas Parti organisatorisk og partiets internationale sekretær, Dan Eriksson, har været i praktik hos NPD i det sachsiske delstatsparlament. Derudover holder repræsentanter fra NPD hvert år foredrag på Svenskarnas Partis sommerlejr.

Svenskarnas Parti har også haft et tæt samarbejde med Forza Nuova, hvis leder Roberto Fiore har besøgt dem i Sverige flere gange. Det var Fiore og Forza Nuovas kritik af det europæiske bankvæsen, som fik Svenskarnas Parti til at starte kampagnen "pengene til folket", rettet mod bankerne. En kampagne der blev afsluttet med en demonstration i Jönköping den 1. maj i år.

Svagt demokrati giver manøvrerum

Svenskarnas Parti har til gengæld bidraget til opbygningen af den nye højreekstreme internationale. I marts i år organiserede de den internationale konference Vision Europa. Tyske NPD, ukrainske Svoboda, spanske Democracia nacional, Danskernes Parti og italienske Forza Nuova sendte alle sine partistrateger for at deltage i konferencen og holde taler. Selvom højreekstreme partier fra hele Europa samledes i Stockholm blev der ikke skrevet en eneste linje om det i medierne.

På den måde blev det brune skyggeparlament født i en mediemæssig skygge. Måske er det sådan, at vi vælger at tro, at den nyfascistiske bevægelse ikke kan opnå noget. At de bare er bistre staffagefigurer i et hårdt samfund og at deres marcher er det eneste udtryk de har. Det er dog ikke tilfældet. De organiserer sig nationalt og internationalt, stræber efter at udvikle sig og kunne komme i opposition, samtidig med at de afventer sin tid. Med øjnene rettet mod Ungarn og Grækenland kan de se, at demokratier kan svækkes, selvom det måske kun er for et øjeblik, og så opstår der et manøvrerum for dem. Antisemitismen, hadet mod romaer og homofobien vises i dag åbent frem og den vold, der som altid følger i kølvandet, bliver grovere. At imødegå den nyfascistiske organiserings fremdrift er nødvendigt for demokratiet. For at få succes med det må vi se op og ikke bare stirre mod øst.

Se fotogalleri fra Svenskarnas Partis demonstration i Stockholm