For Frihed-leder bakker op om vold mod antifascister

Tania Groth synes godt om en voldsforherligende statusopdatering på Facebook, der viser to blødende mennesker fra en antifascistisk demonstration i USA.

Tania Groth bakker op om voldsforherligelse
Billedet i statusopdateringen stammer fra en demonstration i Berkeley, Californien den 15. april, hvor antifascister stødte sammen med en blanding af alt-right demonstranter, heilende nynazister og Trump-støtter. (Screenshot fra Facebook)

Sådan skal venstreradikale se ud!

Bag statusopdateringen fra 21. april i år står en mand, der jævnligt deltager i For Friheds demonstrationer i København. Mandens voldsfantasi har fået 30 likes fra blandt andet For Frihed-lederen Tania Groth samt flere For Frihed-aktivister og adskillige kendte nazister.

Tania Groth har flere gange talt imod vold og udtalt at For Frihed er en fredelig gruppe. Hun har ikke ønsket at udtale sig til Redox om statusopdateringen.

Redox har tidligere bragt en gennemgang af vold og dødstrusler i forbindelse med Pegida og For Friheds demonstrationer. Dengang ville Tania Groth heller ikke forholde sig til dokumentationen.

Artiklen kan læses her: Vold og trusler i For Friheds kølvand

Tania Groth taler ved For Friheds demonstration den 27. februar 2016
Tania Groth taler her ved For Friheds demonstration den 27. februar 2016. (Foto: Redox)