Institut for Menneskerettigheder inviterer højreradikal til debat i København

På FN's internationale dag mod racisme er bloggeren Kim Møller inviteret til debatmøde på Københavns Rådhus.

Her ses Kim Møller ved Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg den 18. juni 2015. Foto Redox
Kim Møller ses her ved Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg den 18. juni 2015. Foto Redox
 
Kim Møller, der er en central figur i den antimuslimske, nationalkonservative bevægelse, skal diskutere racisme ved et antiracistisk debatarrangement i København den. Det foregår den 21. marts på Københavns Rådhus.
 
Han driver bloggene Uriasposten og Document.dk og har desuden organiseret den yderste højrefløjs svar på Folkemødet, Mosbjerg Folkefest.
 
Under overskriften ’Virtuel racisme  - virkelige konsekvenser’ afholder Institut for Menneskerettigheder et debatmøde på Københavns Rådhus i anledning af FN’s internationale dag mod racisme for at de sætte fokus på internettets debatkultur.
 
Kim Møller er inviteret til en samtale med debattøren Niddal El-Jabri. Samtalen har overskriften ’Hvordan taler vi sammen – i virkeligheden og på nettet?’. Kim Møller er inviteret i kraft af sin rolle som blogger.
                                                                                                                                                                                                                          

#antimuslimerne

Igennem de senere år har den nationalkonservative bevægelse omkring blogge som Uriasposten og Snaphanen vokset sig stærk. Følgerskaren bliver større mens bevægelsen vinder legitimitet og opbakning i bredere kredse. Samtidig er den ved at tage skridtet fra nettet til den virkelige verden. Over de næste måneder sætter Redox fokus på den brogede bevægelse, der først og fremmest samles om modstanden mod islam og muslimer.