Nazist fængslet for knivstikkeri

En mange gange voldsdømt københavnsk nazist har siden april siddet fængslet for et knivoverfald.

 

Morten Baldur Karrebæk Pust (m. rødt skjold). Morten Baldur Karrebæk Pust (m. rødt skjold).

Den berygtede nazist Morten Baldur Karrebæk Pust sidder pt. varetægtsfængslet sigtet for et brutalt knivoverfald i Københavns Sydhavnskvarter.

Han er tiltalt for at have sparket og slået en mand samt at have stukket manden tre gange i låret med kniv. Overfaldet fandt sted søndag den 24. april cirka klokken 10 om formiddagen. 

Den 35-årige nazist har været aktiv siden starten af halvfemserne. Han blev medlem af DNSB som 14-årig og har sidenhen været aktiv i Blood & Honour. De senere år har han haft perifær kontakt til Danmarks Nationale Front og i en kort overgang DNSB igen.

Han er desuden den mest voldsomme nazist herhjemme. Straffeattesten dokumenterer en lang række voldsdomme, der blandt andet tæller adskillige overfald i Sydhavnskvarteret og på Vesterbro samt en bevidst påkørsel af en otte-årig dreng med indvandrerbaggrund.

Morten Baldur Karrebæk Pust nægter sig skyldig. Han skal sidde fængslet indtil retssagen afsluttes i oktober.