Daneskjold

Daneskjold bestod DNSB-medlemmer fra hovedstadsområdet. De havde base i DNSBs hovedkvarter i Greve. Bandet spillede sin første koncert i efteråret 2006 ved et DNSB-arrangement i Fårhus Forsamlingshus ved den dansk-tyske grænse. Bandet spillede i perioden 2006-2009 i alt fem koncerter ved DNSBs arrangementer. De udgav to cd’er,”Den danske legion” (2006) og “Til kamp for Danmark” (2008).

I 2009 blev det afsløret, at bandets forsanger, Carsten Ovesen, havde haft et forhold til et andet bandmedlems 12-årige datter. Han blev ekskluderet af både bandet og DNSB. Han blev senere idømt tre måneders fængsel for det upassende forhold.

Martin Topp Juul Jensen, der var hovedmand i Daneskjold, fortsatte senere med en række andre musikprojekter i DNSB-regi.