Odalrunen

Er en af de mest anvendte runer i den nazistiske symbolverden. Runen er hentet til naziokkultismen fra den ældre futarks Othalarune, der svarer til bogstavet O og som betyder slægt og arvegods eller arvejord. Ordet ”odel” kommer herfra og findes stadig som betegnelse for slægtsknyttet arvegods i Norsk ret.

Odalrunen blev allerede i begyndelsen af 1900-tallet brugt af forskellige okkulte, antisemitiske grupper i Tysklands og Østrigs Völkisch-bevægelse som symbol på hjemstavnen og fædrelandet. Det tog nazisterne til sig, og i Det Tredje Rige blev Odalrunen brugt som symbol på ideen om Blod og jord inden for den nationalsocialistiske ideologi. Ifølge dette nazistiske tankesæt, der blev formuleret i slutningen af 1920’erne af SS-manden, Walther Darré, eksisterer der en mystisk forbindelse mellem folket og den jord, som folket lever af og bebor. Derfor blev Odalrunen også anvendt i Nazityskland som symbol for Rasse und Siedlungshauptamt RuSHA, myndigheden der havde med racehygiejne at gøre, og som karakteristisk for nazisternes måde at tænke på, var underlagt landbrugsministeren. Derudover blev Odalrunen brugt som kravemærke under Anden Verdenskrig af den frivillige SS-division ”Prinz Eugen”, som bestod af mindretalstyskere fra Balkan og Rumænien.

I efterkrigstiden har Odalrunen været brugt af nazistiske grupper over hele verden, bl.a. af British National Party (BNP) i Storbritannien og af det i 1994 illegaliserede Wiking Jugend i Tyskland.