Combat 18 – Copenhagen Division

Combat 18 (C18) blev dannet først i England i 1991, men har siden spredt sig både som organisation og begreb til flere andre lande. Tallet 18 står for det første og ottende bogstav i alfabetet, A og H, som er initialerne for Adolf Hitler. Direkte oversat betyder Combat 18 altså ”Kampgruppe Adolf Hitler”.

Combat 18 – Copenhagen Division blev oprettet i efteråret 1995 i al hemmelighed og gjorde først for alvor væsen af sig i 1997. I den mellemliggende periode var gruppens hovedaktiviteter nazistisk graffiti og udsending af trusselsbreve til politiske modstandere. Gruppen ryddede for alvor forsider, da det tidligere mangeårige medlem af DNSB, Thomas Derry Nakaba, sendte tre brevbomber til politiske modstandere i England.

Under den efterfølgende anholdelse skød og sårede Thomas Derry Nakaba en politibetjent. Nakaba, og gruppen omkring ham, fik alle lange fængselsstraffe, og gruppen har ikke været aktiv siden da. Nakaba blev sidenhen medlem af Bandidos, hvorfra han blev ekskluderet i ‘bad standing’. Han er i dag knyttet til Hells Angels. De andre dømte i bombesagen fra 1997 har ikke gjort væsen af sig i offentligheden.