Frit Danmark

Frit Danmark er en anti-muslimsk organisation, med base i Odense på Fyn. Gruppens mål er blandt andet at indføre fuldstændig indvandringsstop og udvisning af muslimer og kriminelle. Navnet er taget fra en anti-nazistisk modstandsgruppe under Anden Verdenskrig, på trods af at der, til gruppens demonstration i Odense den 12. februar, også deltog erklærede nazister.

Gruppen stillede op til kommunalvalget i november 2005 under navnet “Frit Danmark – Folkebevægelsen mod indvandring”, og her fik de 161 stemmer. De 73 af disse stemmer gik til listens topnavn, Michael Ellegaard. Michael Ellegaard har selv tre domme for vold, ligesom han er dømt for at skyde en politimand.

Gruppen har desuden haft en samarbejdsaftale med Stop Islamiseringen Af Danmark (SIAD), der dog i dag er ophævet. Frit Danmark er idag Ellegaards enmandsprojekt, og er ikke aktiv udover driften af en hjemmeside. Ved English Defence Leagues store demonstration i Aarhus i marts 2013 deltog Michael Ellegaard med en meget lille delegation af sine håndlangere.