British National Party

BNP er et lille, ultrahøjreorienteret parti hvis politiske grundlag bygger på højrepopulisme, racisme, EU-modstand og britisk nationalisme. Ideologisk er BNP et ekstremt racistisk parti med klare fascistiske træk, og partiet arbejder således for en udvisning af alle ikke-hvide mennesker og migranter fra Storbritannien.

British National Party blev startet i 1982 af en udbrydergruppe fra den fascistiske organisation National Front (NF) og havde fra starten og mange år frem NF’s tidligere leder, nazisten John Tyndall, som leder.

I starten lykkedes det for John Tyndall, at få en del små, højreorienterede grupper og partier til at gå ind i BNP, og partiet havde en vis opbakning på den britiske højrefløj. John Tyndalls og andre medlemmers tydelige og åbenlyse forbindelse til nazisme og fascisme gjorde det dog umuligt for partiet at ryste dets naziimage af sig. Og med god grund. BNP befandt sig i et grænseland, hvor partiet ofte blev sat i forbindelse med holocaustbenægtelse, fascistisk vold og hvidmagtsideologi. Under John Tyndall gennem 1980erne og i starten af 1990erne lykkedes det derfor kun få gange for partiet, at blive valgt til lokalvalg i Storbritannien. Det ændrede sig imidlertid fra 1993 og frem, hvor det med skiftende succes lykkedes BNP at få valgt kandidater ind i by- og regionalråd rundt om i landet.

I 1999 blev John Tyndall væltet af BNP’s nuværende leder, Nick Griffin, der overtog lederskabet i BNP. Griffin forsøgte fra start at trække partiet væk fra sit naziimage og fra hvidmagtsideologien, og i stedet nærme sig den mere spiselige indvandrerfjendske, antimuslimske og EU-skeptiske nationalisme, som Front National i Frankrig, Dansk Folkeparti i Danmark og Frihedspartiet i Østrig havde så meget held med ved valgene i deres respektive lande i sidste halvdel af 1990’erne.

Til trods for en vis succes i forhold til at få kandidater valgt ind på kommunalt og regionalt plan, og siden 2009 også i EU-parlamentet, er det dog aldrig lykkedes helt for Nick Griffin og BNP at få skiftet partiets nazistimage ud med den mere spiselige højrepopulisme. Dette har flere vigtige årsager.

For det første er ”udrensningen” af nazister i partiet aldrig blevet gennemført helhjertet, hvilket betyder, at der findes mange egentlige nynazister på alle planer i partiet. Disse nynazister har både før og nu ageret ekstremt voldeligt på gadeplan, i et par tilfælde sågar med dødelig udgang.

For det andet har partiet konstant været ramt af skandaler. Listen af menige såvel som højt placerede i partiet, der har endog meget alvorlige domme, er lang. De utallige domme for ulovlig våbenbesiddelse, fremstilling af bomber, vold, svindel, racisme, racistisk vold, mishandling, pædofili og sågar mord og terror har generelt været et stort problem for BNP i den offentlige debat.

For det tredje har partiet næsten altid mødt en massiv og organiseret modstand fra antifascister og fra lokalsamfundenne de steder, der hvor BNP har forsøgt at vinde terræn. I denne sammenhæng har både venstrefløjen og pressens researcharbejde gang på gang været afgørende for at få spændt ben for BNP’s forsøg på at fremstå mere moderat og mindre fascistisk. For det fjerde har British National Party en stor tradition for inkompetence på alle niveauer, og partiet har gang på gang været svækket af interne magtkampe, og partiet har i Nick Griffin en leder, der i kampen for at beholde en diktatorisk magt over partiet, ofte gør langt mere skade end gavn. Dertil kommer, at Storbritanniens valgsystem, der favoriserer store frem for små partier, har sat en del begrænsninger for partiets parlamentariske succes.

Aktuelt ligner BNP mest et parti, der er ved at gå i opløsning. Partiet er rodet ud i meget store økonomiske problemer og har oparbejdet en kæmpe gæld. Udover de økonomiske problemer er partiet også ramt af interne stridigheder og af stor medlems- og aktivistflugt.

I efteråret 2012 forlod det ene af partiets to EU-parlamentarikere, Andrew Brons, partiet i protest mod Nick Griffins ledelse. Andrew Brons hævder i sin afskedserklæring, at mellem 80 og 90 % af partiets medlemmer har forladt partiet i løbet af 2012, og han påstår, at Nick Griffin bærer skylden for, at partiet er i opløsning.