English Defence League
English Defence League (EDL), er en voldsberedt, islamofobisk og racistisk organisation, med en klar nyfascistisk praksis, der opstod i 2009. Det er ubetinget den gruppe på den yderste britiske højrefløj, der har haft mest vind i sejlene de seneste mange år. EDL samler primært højreorienterede hooligans og organiserede såvel som uorganiserede racister og fascister. English Defence League opstod i kølvandet på gruppen United People of Luton, som i marts 2009 samlede en stor gruppe mennesker, hovedsageligt holligantyper, til en demonstration mod den radikale islamiske gruppe Al-Muhajirouns demonstration i byen Luton lidt nord for London.
EDL er styret af en lille ledelse, der bl.a. tæller den officielle talsmand Stephen Yaxley-Lennon, har rødder i klassiske fascistiske organisationer, men også i counterjihad-bevægelsen i Storbritannien. Counterjihad er en bevægelse af grupper og individer på den yderste højrefløj, der på overfladen har forladt den klassiske fascisme drevet af White Power, antisemitisme og racisme, og som har skiftet disse ideologiske elementer ud med islamofobi og en racistisk nationalisme, fokuseret på en påstået konflikt mellem Vesten og resten af Verden snarere end mellem racer eller etniciteter.
English Defence League har ikke nogen fast medlemsstruktur i klassisk forstand med kontingenter, medlemsmøder o.l. I stedet kommunikerer og rekrutterer EDL i høj grad via de sociale medier og hjemmesider. På Facebook har EDL titusinder af ”venner” og hundredvis af mere eller mindre aktive brugere på diverse fora. Samtidig EDL har meget hurtigt opbygget et stort arsenal af merchandise, og organisationen har fra starten haft en relativ professionel webinfrastruktur, ligesom den arrangerer billige busture fra hele landet til deres store demonstrationer, hvilket tyder på, at EDL råder over betydelige økonomiske og organisatoriske ressourcer.
EDL står stærkest i små og mellemstore provinsbyer med stærke højreorienterede hooligantraditioner, og som typisk også har en høj arbejdsløshed og andre sociale problemer. Kernen af aktive i EDL vurderes af de fleste eksperter til at være på cirka 300 personer fordelt over hele England, men med op mod tretusind medløbere. Derudover har EDL oprettet eller været inspirationen til oprettelsen af en række Defence Leagues rundt om i Europa, bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Ingen af stederne dog med særlig stor succes.
Siden foråret 2009 har EDL afholdt 50-60 større eller mindre demonstrationer rundt omkring i Storbritannien. Dertil kommer en masse små aktioner og mere eller mindre koordinerede chikanerier, hærværk, overfald og andre hadforbrydelser. EDL’s demonstrationer har haft meget svingende tilslutning, fra et halvt hundrede til op mod 3500 deltagere ved demonstrationen i Luton den 5. februar 2011.
English Defence League gør meget retorisk for at understrege, at organisationen ikke er racistisk eller fascistisk. EDL har således fra starten forsøgt at opbygge et billede af sig selv som et netværk af demokratiske og mangfoldige patrioter, der er bekymret for menneske- og borgerrettighedernes fremtid på grund af det, de beskriver som islams antidemokratiske ideologi, som de mener, der truer både det britiske og mange andre, vestlige samfund. For at understøtte sit image i offentligheden som en bredt sammensat og mangfoldig organisation, og for at afnazificere deres synspunkter, har EDL oprettet både en kvindedivision, en jødisk division, en division for homoseksuelle og en division for sikher. Samtidig tager EDL officielt afstand til både til det engelske fascistparti British National Party, Blood & Honour og National Front. Dog skal man ikke kradse særlig dybt i overfladen, før et helt andet billede af EDL tegner sig.
På gadeplan er EDL helt altovervejende kendetegnet ved at bestå hvide mænd – ofte hooligantyper og mere eller mindre organiserede fascister. Til EDL’s demonstrationer ser man således ofte grupper og enkeltpersoner heile offentligt, vise deres nazistiske tatoveringer frem og råbe racistiske skælsord efter alle ikke-hvide – stik imod ledelsens formaninger. De fleste EDL-demonstrationer ender også i massiv druk, hærværk, chikanerier og vold. Politiet må gang på gang pakke EDL massivt ind for at forhindre hærværk og vold mod sagesløse.
Der har ligeledes været utallige afsløringer af menige EDL’ere, der på foraer på internettet udbreder fascistisk propaganda og lægger billeder op, hvor de poserer med våben, hagekors og andre fascistiske symboler, samt en strøm af racistiske, homofobiske og sexistiske ytringer og trusler.
Til EDL’s kvindedivisions første demonstration mod ”muslimsk kvindeundertrykkelse” i London i 2011, var der ud af de omkring hundrede EDL’ere omtrent 20, der var kvinder. Resten var hvide hooligantyper, hvoraf de fleste endte med at råbe sexistiske og homofobiske ytringer efter Unite Against Fascisms (UAF) dobbelt så store moddemonstration, der primært bestod af kvindelige antifascister.
Den jødiske divisions talsperson og leder, Roberta Moore, forlod forrige sommer English Defence League, fordi hun mente, at EDL var ved at blive overtaget af nazister. Men nazister i EDL var ikke noget nyt fænomen i sommeren 2011. Siden grundlæggelsen af EDL i 2009 har de antifascistiske organisationer, United Against Fascism og Searchlight, samt forskellige britiske aviser, gang på gang afsløret EDL’s links til nynazister og organiserede fascister.
Til de første EDL-demonstrationer i Birmingham var en af hovedarrangørerne Richard Pierce fra British National Party. EDL’s internetdel blev oprindeligt sat op af Chris Renton, der ligeledes er medlem af BNP. Ved EDL’s demonstration i Stoke, der udviklede sig til optøjer, blev både lokale BNP-folk og to Combat18-ledere, Alan Thomson og Barry Osborne, set give ordre til de andre EDL’ere, og der er utallige lignende eksempler.
Det er ikke kun på menigt niveau, at English Defence League er et sammenrend af fascister. EDL’s leder og talsperson, Stephen Yaxley-Lennon (alias Tommy Robinson) har trods sin konstante offentlige afstandtagen til racisme, fascisme og vold selv været medlem af BNP. Han har desuden flere voldsdomme blandt andet for at slå en anden EDL’er ned.
Mange aktive EDL’ere i løbet af de seneste par år fået domme for chikanerier, hærværk, ildspåsættelser og ikke mindst overfald på muslimer, ikke-hvide, fagforeningsfolk, venstreorienterede og især antifascister.
I december 2011 fik to EDL’ere, Garreth Foster og Simon Beech, der ligeledes er medlem af BNP, hver ti års fængsel for at have brændt en moske ned i Stoke i 2010, hvor der helt mirakuløst kun forekom materielle skader.