Nordland

Nordland var et nazistisk musiktidsskrift og pladeselskab, der blev dannet i midthalvfemserne af de resterende folk fra det nedlagte tidsskrift Storm. Nordlands tidsskrift var professionelt udført med farvetryk, som regel med 88 sider og i perioder med oplag på 15.000 eksemplarer.

Som pladeselskab blev Nordland et af Europas ledende for distribution af nazistisk musik og deres koncerter samlede op mod 800 deltagere.

Mod slutningen af halvfemserne mistede Nordland dog sin indflydelse. Pladeselskabet havnede i international konflikt om markedet for nazistisk musik med Ragnarock Recods (siden kaldet Nordvind Records), svenske Blood & Honour samt britiske Combat 18. Desuden greb politiet ind i forbindelse med flere af Nordlands koncerter, der også blev objekt for flere antifascistiske kampagner, og flere personer omkring Nordland blev retsforfulgt.

Nordland er idag nedlagt.