Generation Identitær i vækst
Den nyfascistiske bevægelse Generation Identitær etablerede sig i Danmark i 2017. De har fået opbakning fra brede dele af højrefløjen og er aktive i flere landsdele, men er stadig langt fra at være en massebevægelse.
Publiceret den 28. februar 2019
1. maj sidste år annoncerede den danske organisation Identitær, at de skiftede navn til Generation Identitær. Ved samme lejlighed fik de nyt logo. Forandringen skyldtes, at Generation Identitær (GI), var blevet optaget i det europæiske netværk af samme navn.
Navneskiftet blev også en markering af, at GI nu har lykkedes med at etablere sig som en aktør på den yderste højrefløj i Danmark. Først og fremmest på de sociale medier nyder GI opbakning fra brede dele af højrefløjen og organisationens symbolske aktioner får stor opmærksomhed på . Samtidig har G fået en lokalafdeling i Århus, styrket sit internationale samarbejde samt øget propagandaspredningen i gadebilledet i de større byer.
På gaden i København
Generation Identitærs primære fæste er København. Hovedparten af organisationens medlemmer bor i hovedstaden og det er også der, de fleste aktioner gennemføres. Selvom der løbende kommer nye medlemmer til, så er det stadig samme kerne af aktivister, der driver GI, som da gruppen startede op, og medlemstilvæksten i hovedstaden har trods alt været begrænset.
En af s meget synlige aktiviteter er en kontinuerlig tilstedeværelse i det københavnske gadebillede. Det seneste år er antallet af dokumenterede klistermærkeopsætninger steget meget kraftigt og der går stort set ikke en dag uden at medlemmer eller sympatisører sætter klistermærker op rundt i hovedstadens centrale bydele.
Meget af Generation Identitærs aktivitet handler om terror Så sent som 15. februar var organisationen på gaden på fireårsdagen for Omar El-Husseins på Krudttønden og ynagogen i Krystalgade i det centrale København. I december lavede de en mini-mindemanifestation for ofrene ved terrorangrebet i Strasbourg, ligesom de opsat skilte ved terrorsikringen i Roskilde og det formodede terrordrab på en dansk og en norsk kvinde i Marokko.
Derudover har organisationen taget del i en kampagne mod byggeri af nye moskéer i Roskilde og Holbæk. De har aktioneret i begge byer, og især i Holbæk drev de henover sensommeren en kontinuerlig kampagne for at forhindre byggeriet af en ny moské. Det endte med at grunden i stedet blev solgt til anden side, hvorfor moskéen ikke blev til noget.
Universitære identitære
En af de markante udviklinger i organisationen er, at Generation Identitær nu har etableret en selvstændig lokalafdeling i Aarhus. Det sker med base på Aarhus Universitet, hvor af de lokale medlemmer har sin daglige gang.
Men det er ikke kun på universitetet, at den nyfascistiske organisation slår sine folder. Afdelingen har flere gange aktioneret omkring gågaden. Det var blandt andet en banneraktionden centrale Skt. Clemens Bro, der bidrog til at udbrede modstanden mod FN’s migrationspagt i mange racistiske personkredse på Facebook.
Central i afdelingen er Jonas Zuscke, der ifølge Redox’ oplysninger sidder i Generation Identitærs centrale ledelse. Selvom han ikke er bosat i byen, så er den teologistuderende fredericianer qua sin alder og sin rolle som en af bevægelsens ideologer en af de ledende figurer i Aarhus-afdelingen. I efteråret blev han iøvrigt valgt ind i det nationalkonservative parti Dansk Samlings hovedbestyrelse.
Jetsettere
Skal man pege på én ting, der for alvor har ændret sig i Generation Identitær, så er det samarbejdet med de andre lande i GI-netværket i Vesteuropa. Den danske gren af Generation Identitær har det seneste år haft travlt med at rejse ud og netværke i den internationale bevægelse. Allerede inden deres formelle optagelse i den internationale organisation var de på besøg hos moderorganisationen i Frankrig. De deltog i en stor aktion for at for forhindre flygtninge i at komme ind i Europa via alperne, havde besøg af lederen af den tyske GI-afdeling Identitäre Bewegung og deltog i engelske Generation Identitys stortopslåede konference i april sidste år.
Siden navneskiftet fra Identitær til Generation Identitær og den formelle optagelse i den tværeuropæiske organisation har de blandt andet deltaget i en demonstration i Østrig og bevægelsens internationale sommerlejr i Frankrig. Desuden var repræsentanter fra den danske afdeling i Marrakech i Marokko for at protestere mod FN’s migrationspagt.
Næste skridt
Set udefra er Generation Identitær godt etableret i Danmark. Bevægelsen har, trods sin nyfascistiske og racebiologiske ideologi, fået opbakning fra store dele af højrefløjen fra Nye Borgerlige og udad. De har etableret sig i landets to største byer og har en fast aktivistkerne, der efterhånden har opbygget en del erfaringer. Samtidig er der gang i både basisaktivismen med klistermærker på lygtepælene, ligesom propagandaarbejdet med korte aktionsvideoer på sociale medier stadig nyder stor spredning.
For G gælder det nu om at holde gryden i kog. Hvis formlen med symbolske aktioner, der først og fremmest gennemføres for at få spredning på facebook, skal forblive succesfuld, så skal kreativiteten holdes i live. Aktivisterne skal blive ved med at synes, at aktioner, der er overstået på ti minutter, er sjove og meningsfulde at gennemføre. Samtidig bliver det centralt at se, om Generation Identitær har den organisatoriske kapacitet til at hjælpe nye, unge aktivister i gang med at skabe lokalafdelinger i mindre byer. Selvom Generation Identitærs første år har været en perlerække af succeser, så kræver fortsat fremgang, at de tør tænke større.
Redox har kontaktet både Generation Identitær og de omtalte medlemmer adskillige gange med henblik på at interviewe dem. Ingen af dem har svaret på vores henvendelser.
Du kan støtte vores fortsatte arbejde med at afdække den yderste højrefløj ved at give en donation på Mobilepay: 80905 eller ved at blive støttemedlem.