Ikke bare borgerlige: Her er B.T.-redaktørernes forbindelser til den ekstreme højrefløj

Da B.T. fik ny chefredaktør lød det, at avisen skulle lave borgerlig tabloid-journalistik. Men de journalister, der blev hevet ind til at løfte opgaven er ikke bare borgerlige: De har tætte forbindelser til nyfascistiske og nazistiske grupper.

Publiceret den 13. december 2024

Henover sommeren og efteråret har en lille gruppe journalister på netavisen B.T. skabt stor debat om Enhedslisten og de mange organisationer, der har stået bag fredsdemonstrationerne mod folkemordet i Gaza.

Flere af journalisterne er i samme periode blevet forfremmet til redaktørposter på B.T. og Enhedslisten er blevet kastet ud i en krise, der har ført til indkaldelsen af et ekstraordinært årsmøde i weekenden.

Artikelserien startede efter B.T. i foråret ansatte fire medarbejdere fra det borgerlige radioprogram Blåt Bælte, da radiokanalen 24syv lukkede.

De nye ansatte skulle stå for en debatartikler og politisk journalistik samt udgive podcasten Borgeligt Tabloid i samarbejde med tidligere LA-folketingsmedlem Joachim B. Olsen.

“Det er helt tilbage til B.T.’s dna og rødder, at det er et borgerligt tabloidt medie og altid har været det. Men det er da klart, at jeg har kigget på deres profiler og deres talenter og synes virkelig, at ’Blåt Bælte’ har gjort det godt,” forklarede Simon Richard Nielsen, der sidste år tiltrådte som chefredaktør, dengang til fagbladet Journalisten.

Hvad han til gengæld ikke fortalte var, at tre af de fire journalister, der gik fra Blåt Bælte til B.T., har tætte forbindelser til den ekstreme højrefløj.

Politisk redaktør med nyfascistiske bekendtskaber
Den ene af de tre er Emilie Brovall Jäger, der efter et halvt år på Blåt Bælte rykkede til B.T. som journalist på deres politiske redaktion og for at lave podcasten Borgerlig Tabloid. I november blev hun forfremmet til B.T.’s politiske redaktør.

Før Blåt Bælte arbejdede hun i en længere periode på det borgerlige netmedie Kontrast. For dem dækkede hun i februar 2023 de antifascistiske protester mod et debatmøde på Christiansborg, hvor den nyfascistiske gruppe Generation Identitær var inviteret af Liberal Alliances Ungdom på Frederiksberg og Konservativ Ungdom i København. Generation Identitær nægter selv at være en nyfascistisk organisation, de skriver til Redox, at de “tager afstand fra alle totalitære ideologier, herunder kommunisme og fascisme”.

I sin reportage nævnte hun dog ikke, at hendes kæreste siden 2022, Rasmus Pallesen, selv er en del af kredsen omkring Generation Identitær. Ifølge Redox’ oplysninger er han gode venner med en del af kernemedlemmerne og har på sit profilbillede på Instagram optrådt med en Generation Identitær-tshirt. Det er en tshirt, der ikke er til salg offentligt.

Generation Identitær er en af de mest yderligtgående grupper på højrefløjen i Danmark, hvis talsperson taler om ‘blodets bånd’. Flere kerneaktivister er tidligere blevet afsløret i at dele og like åbenlyst voldsforherligende og naziglorificerende materiale på Instagram.

På Instagram har Rasmus Pallesen den 26. december 2022 delt et citat fra Julius Evola, som er en af de mest berømte fascistiske filosoffer og ideologer. Netop citater fra hans tekster deles flittigt på sociale medier af personkredsen omkring Generation Identitær og Active Club Denmark.

Endnu mere åbenlys er Rasmus Pallesens højreekstremisme, når man ser hans Instagram-opslag fra 23. august 2022. Her deler han et foto af sig selv, hvor hans ansigt er gemt væk bag en grafik. Grafikken er et såkaldt SS-Totenkopf. Totenkopf er, udover hagekorset, et af de symboler, der har mest direkte forbindelse til nazismen. I årene 1934-1945 var Totenkopf-symbolet emblem for SS, der blandet andet brugte det på deres uniform.

Samtidig lagde Totenkopf-symbolet også navn til SS-Totenkopfverbände, som var de SS-enheder, der stod for driften af de nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre. Der er altså tale om et symbol, der er direkte koblet til Holocaust, og som i dag først og fremmest ses som en reference til SS.

Den samboende kæreste er dog langt fra Emilie Jägers eneste forbindelser til det ekstreme højre. På facebook er hun for eksempel venner med Daniel Douglas Beattie, der i en årrække har været en af nøglefigurerne bag den nyfascistiske organisation Generation Identitær.

Emilie Jägers venner på Facebook tæller også Dennis Corell Iversen, der har været stabschef i Stram Kurs. Hun er også venner med en mængde topfolk fra Nye Borgerlige og Nye Borgerliges Ungdom samt en række nationalkonservative debattører.

I november 2023, da hun udskiftede Kontrast med Blåt Bælte, skrev hun på Facebook: “Missionen er særligt vigtig nu, hvor vores land står over for store udfordringer: Nogle indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør en trussel mod vores levevis. Velfærdsstatens sikkerhedsnet er blevet til en spændetrøje, der modarbejder frihed og personligt ansvar. Visse politikere er tydeligvis blevet magtfuldkomne, og en række uddannelsesinstitutioner indoktrinerer vores børn og unge med wokeisme. Og så har jeg slet ikke nævnt krigene i udlandet. Det betyder dog ikke, at alt er gået helt i hårdknude. Jeg tror på, at flere og flere danskere er ved at få øjnene op for, at vores kultur og værdier er værd at forsvare, og at dét kræver en indsats.”

Fra Nye Borgerlige til Blåt Bælte
Den anden af de tre Blåt Bælte-musketerer er Astrid Johanne Høg.

Høg var, før tiden på podcasten Blåt Bælte, ansat i Nye Borgerliges sekretariat på Christiansborg. Hun startede i 2019 som studentermedhjælper på partikontoret på Christiansborg. Ved årsskiftet 2020-2021 overgik hun til en ansættelse som kommunikationsmedarbejder i partiet. I den forbindelse skrev hun på Facebook: “Det at få lov til at arbejde for noget, jeg tror på, sammen med mennesker, der inspirerer mig og gør mig klogere, er et privilegium.”

På fotos fra partiets interne sommerfest den 3. juni 2022 ses hun sammen med to kollegaer, Jeppe Veibel Jensen og Nicklas Larsen, der begge har været aktive i Generation Identitær. Det er dog ikke hendes eneste forbindelser til Generation Identitær. På Facebook er hun venner med Jonas Zuschke, der tidligere har været talsperson for Generation Identitær. Han har den seneste tid fungeret som organisationssekretær for Nye Borgerliges genopstartede ungdomsorganisation.

Zuschke har tidligeret tildraget sig opmærksomhed efter en kronik i det konservative magasin Årsskriftet Critique, hvor han skrev: “Derfor kæmper vi, og kampen er brutal og voldelig. Det er den nødt til at være, og vi er nødt til at rette volden mod os selv. Vi er nemlig en del af det syge samfund, og kun, i et voldeligt udbrud, kan vi befri os fra det, der binder os til de herskende holdninger, og begynde at klargøre det nye fundament.”

Astrid Johanne Høgs højrefløjsbekendtskaber er dog ikke kun fra kredsen omkring Generation Identitær. På Facebook kan man flere gange se hende kommunikere med Nadiya Cox, tidligere Nadiya Vasylenko. Nadya Cox var en del af inderkernen i den nazistiske gruppe Danmarks Nationale Front i 2010’erne og deltog blandt andet i deres demonstrationer, ligesom hun gæstede nazipartiet DNSB’s førerbunker i Hundige Strandvej syd for København. Hun er i dag gift med Oliver Cox, der var leder af den i dag inaktive gruppe. Ham kan du læse mere om nedenfor i afsnittet om Claes Theilgaard.

I et Facebook-opslag fra juni 2014 har Astrid Johanne Høg uploadet et foto af netop Nadiya Cox og en fælles ven, da de tre sidder i Bernstorffsparken i Gentofte. Billedet er interessant, fordi Nadiya Cox på billedet har en tshirt på med hvad der umiskendeligt ligner et stort hagekors midt på brystkassen. Du kan læse mere om Nadiya Cox her.

Astrid Johanne Høg rykkede som nævnt med sine kollegaer fra Blåt Bælte til B.T., hvor hun henover foråret og sommeren var vært på avisens podcast Borgerlig Tabloid, hvor emnerne ofte kredser om Palæstina-demonstrationer, venstrefløjen og identitetspolitik. Parallelt skrev hun debatartikler om samme emner.

I september stoppede Astrid Johanne Høg på B.T. for at skifte til en stilling som debatjournalist på Berlingskes opinionsredaktion.

Samfundsredaktørens venner
Claes Theilgaard har været debattør på den liberale højrefløj længe, blandt andet som aktiv i Liberal Alliances Ungdom, hvor han i 2019 var immigrationsordfører. I samme periode var han redaktør på netmediet 180grader.

I 2019 indkaldte Claes Theilgaard til en moddemonstration mod den traditionelle antifascistiske 1. maj-demonstration, der dette år startede på Israels Plads i København. I Claes Theilgaards indkaldelse lød det, at den var rettet mod arrangørernes “skadelige, venstreradikale og voldsforherligende agenda”.

Demonstrationen var støttet af en række borgerlige ungdomspartier. Men blandt deltagerne var også en delegation fra den danske Pegida-bevægelse For Frihed, der gang på gang er blevet afsløret i at tillade nynazister ved sine demonstrationer. Desuden deltog fire folk fra den nazistiske organisation Danmarks Nationale Front, blandt andet den voldsdømte Oliver Cox.

Et par dage senere arrangerede Claes Theilgaard en opfølgende demonstration foran Ungdomshuset i Københavns nordvestkvarter. Også her udgjorde personer fra For Frihed en markant andel af deltagerne. Desuden deltog folk fra Stram Kurs.

Året efter fortsatte han. På grundlovsdag 2020 gennemførte Claes Theilgaard en igen ganske lille demonstration, denne gang under parolen “Antifa er en terrororganisation”. Igen var deltagerskaren primært folk fra den organiserede alleryderste højrefløj omkring For Frihed og Den Danske Forening. De gik fra den amerikanske ambassade på Østerbro til Ungdomshuset i Nordvest.

I 2023 blev Claes Theilgaard vært på Blåt Bælte. Han skiftede til B.T. i 2024 sammen med Emilie Jäger og Astrid Johanne Høg.

Da Claes Theilgaard den 14. november i år annoncerede på Facebook, at han var den nye samfundsredaktør på B.T., blev det mødt med positive tilkendegivelser fra en lang række personer fra den yderste højrefløj. Den tidligere Dansk Front’er Mads Christian Friis sendte tre biceps-emojis, mens den tidligere formand for Dansk Zionistforbund Jonathan Møller Sousa skriver “tillykke”. Opslaget bliver også liket af Peter Neerup Buhl, der som nøglefigur i det nynazistiske Danskernes Parti skrev en rosende artikel om den chilenske diktator Pinochet.

Peter Neerup Buhl skriver til Redox, at han i dag er vicepartileder i Stram Kurs, at Danskernes Parti bør betegnes som etnonationalister i stedet for nynazister og at han ikke betragter sig selv som tilhørende det yderste højre. Endvidere skriver han: “Claes Theilgaards frihedsideer kan jeg helhjertet støtte.”

Også flere personer fra de københavnske Pegida- og For Frihed-demonstrationer likede Claes Theilgaards opslag, det samme gjorde personer fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

“Grænser for hvad jeg vil finde mig i”
Et af de navne, der også optræder hyppigt i bylinen på artiklerne om den danske Palæstina-støtte, er Jotam Confino.

Sammen med Emilie Jäger har Confino stået bag særligt de af B.T.’s artikler, der har fokuseret på udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirkes forbindelser til Palæstina.

Journalisten er siden angrebet 7. oktober 2023 flere gange blevet anklaget for at være pro-israelsk i sin dækning og for at viderebringe falske informationer. DR har blandt andet givet en lytter medhold i, at de burde have deklareret at Confino er redaktør på et britisk medie med en tydelig holdning til konflikten. På sociale medier er Confino kendt som en meget aktiv debattør og han har startet retssager mod flere debattører, som er uenige med ham.

I februar i år mødte Confino kritik for et tweet med ubekræftede anklager fra den israelske hær om, at Hamas skulle have brugt ambulancer fra nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne under angrebet 7. oktober. Anklagen bragte ifølge generalsekretæren for Dansk Røde Kors nødhjælpsarbejdere i fare, og da Confino fik kritik for at viderebringe anklagerne endte han i en infight på Twitter med blandt andet Enhedslistens Pelle Dragsted.

Kort efter opsagde TV2 ham som mellemøstkorrespondent, hvorefter han blev ansat på B.T. og altså her tog kampen op mod Enhedslistens og en række NGO’ers Palæstina-støtte.

B.T.’s redaktør understregede i den forbindelse, at Confino var velkommen til at fortsætte sin aktivitet på sociale medier, og et hurtigt kig på hans profiler på X og Facebook gør det tydeligt, at han stadig har stærke holdninger til konflikten.

Blandt andet skrev han i oktober i et opslag rettet mod Enhedslistens folketingsmedlem Trine Pertou Mach, at: “Du er ude på et alvorligt overdrev hvis du tror du kan slippe afsted med det. Der er grænser for hvad jeg vil finde mig i. Specielt fra en person der sidder i et parti spækket med terrorsympatisører.”

Det skete efter, at hun havde kritiseret, at han i B.T. viderebragte israelske anklager om, at FN i Libanon agerer på Hamas’ side.

I november sagde han til Radio4, at “Israels krig er både juridisk og moralsk retfærdig”.

“Fuldstændig uproblematisk” at støtte Israel
I spørgsmålet om Israels krig i Gaza ligger Confino på linje med resten af journalisterne bag dækningen af den pro-palæstinensiske bevægelse i Danmark.

Flere af hans kolleger, der er hentet fra Blåt Bælte, har nemlig tidligere udtrykt støtte til Israel i konflikten.

Blandt andet skrev Emilie Jäger i december 2023, da hun var journalist på Blåt Bælte, i et læserbrev i Jyllands-Posten: “I den borgerlige lejr bruger vi i øjeblikket, med rette, meget tid på at kritisere de muslimske indvandrermiljøers manglende evne til at tage afstand fra Hamas og dets terrorangreb den 7. Oktober.”

Hun fortsatte: “Som chefredaktøren på Tablet Magazine giver udtryk for, så bør det faktisk være fuldt ud legitimt entydigt at “vælge” Israels side i denne krig og udstille det hykleri, der ligger i de venstreorienterede og de midtersøgendes falske moralske high ground.”

Astrid Johanne Høg har flere gange givet udtryk for sin holdning til konflikten. Eksempelvis deltog hun i november 2023 i en filmfremvisning på Israels ambassade om angrebet 7. oktober. Efterfølgende skrev hun i en kommentar i Berlingske:

“Jeg forventede ikke, at filmen ville påvirke min holdning til krigen i nogen retning. Jeg har for år siden taget parti med Israel i konflikten (…) Det var ondskaben, der flyttede sig fra det yderste af vores øjenkrog til centrum for verdens blik.”

Også Claes Theilgaard har tonet rent flag om sin holdning til konflikten i Mellemøsten. I december 2023 skrev han eksempelvis i Altinget:

“I lang tid undrede det mig, hvorfor så mange af mine jævnaldrende nærer så dybt et had til Israel. Et land, som ikke blot er vores eneste allierede i Mellemøsten, men også det eneste demokratiske lys og den eneste bastion for vestlige værdier i en region præget af diktatorisk, islamisk mørke. Hvad får dog mine jævnaldrende til at lægge Israel for had og i stedet støtte et palæstinensisk terrorregime? Den triste sandhed er, at mine jævnaldrende, der går med i propalæstinensiske demonstrationer, ikke alene deltager i et korstog mod Israel, men mod Vesten som sådan og de vestlige værdier, jeg ellers troede, vi alle både var rundet af og bakkede op om. Kampen mod Israel er en del af en større og dybt selvskadende kulturkamp mod Vesten. En kulturkamp, som mine jævnaldrende fører an i.”

Redaktør Simon Richard Nielsen blev i april i Journalisten spurgt til om journalister med tydelig holdning til konflikten samtidig kan lave neutral journalstik.

”Altså, når du siger, at du støtter Israel, så er modsætningsforholdet jo, at man støtter Hamas, som er en terrororganisation. Det er jo ikke problematisk at sige, at man støtter Israel i dets kamp mod terror. Det er fuldstændigt uproblematisk,” sagde han dengang til fagbladet.

Ikke første gang
Af flere B.T.-journalisters har tætte forbindelser til det yderste højre er ikke noget nyt.

Tilbage i 2011 kunne Redox i den såkaldte ORG-rapport afsløre, at en redaktionssekretær på B.T. ved siden af sit job på avisen var en del af den hemmelige højreradikale organisation ORG. På deres interne forum skrev han blandt andet:

“Jeg vil ovenikøbet sige, at der kan være noget godt i hooligansene i White Pride, hvis de tæsker netop dé autonome. Erfaringerne viser jo desværre, at politiet og anklagemyndigheden går mere efter os nationale, end efter de røde svin. Så det er helt naturligt, at nationale laver deres egen kampgrupper.”

I december 2018 skrev avisens daværende politiske redaktør Andreas Karker en portrætbog, ‘Værdikrigeren’, om Nye Borgerliges forperson Pernille Vermund. Den sendte ham i modvind, da han skrev, at der i Nordvestkvarteret i København fandtes gader, hvor der ”næsten kun er arabiske skilte, og man kan forledes til at tro, at man slet ikke er i Danmark”. Han måtte efterfølgende trække i land og beklage i fagbladet Journalisten.

I dag er Andreas Karker stoppet på B.T. og laver i stedet podcast på det borgerlige netmedie Kontrast sammen med den tidligere pressechef i Nye Borgerlige Lars Kaaber.

Redox har skrevet en række spørgsmål til B.T.’s chefredaktør Simon Richard Nielsen. Han har ikke svaret på dem, men skriver i sit svar blot:

“Selvfølgelig kan jeg stå inde for, at alle journalister og redaktører på B.T. kan dække nyheder redeligt, pålideligt og alsidigt.”

Opdatering 17/12:

I artiklens originale udgave fremgik det ikke, at Claes Theilgaard, Emilie Jäger, Astrid Johanne Høg og Jotam Confino er blevet forelagt artiklens indhold. Det er de – Theilgaard, Jäger og Høg en uge før publicering og Confino fire dage før. Redox har forelagt artiklens indhold for alle de nævnte, men kun Simon Richard Nielsen og Generation Identitær har ønsket at svare.