Nøglefigur i Dansk Folkeparti bestilte nazibøger

Lækkede ordreoplysninger afslører, at et tidligere folketingsmedlem og medarbejder hos Dansk Folkeparti har købt en række nazistiske bøger hos en svensk netbutik drevet af nazister.

Publiceret den 6. december 2023

Lige siden Dansk Folkeparti så dagens lys i 1995 har partiet kæmpet hårdt for at undgå at blive kædet sammen med nazismen. Men selvom de udadtil gang på gang har taget afstand fra Hitler, Nazityskland og nazisme, så er det også gang på gang blevet afsløret, at medlemmer har haft tæt forbindelse til nynazistiske grupperinger.

Nu kan Redox afsløre, at Dansk Folkepartis tidligere folketingsmedlem, den nuværende folketingskandidat og folketingssekretariatsmedarbejder Kenneth Kristensen Berth, har handlet nazistiske bøger i naziwebshoppen Midgård. Afsløringen sker nu, fordi webshoppens samlede kundekartotek er blevet lækket online. Redox har efterprøvet oplysningerne og ikke fundet uregelmæssigheder i dem.

Det var i januar 2021, at Kenneth Kristensen Berth, der i dag sidder i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune, afgav sin ordre på Midgård-webshoppen. Med sit kreditkort betalte han lige under tusinde danske kroner for fem bøger, der alle er skrevet af eller om nazister. Penge, der havnede i den svenske nazibevægelse.

Ordresedlen bestod af følgende udgivelser:

• “Nordisk Ungdom – Mod och trohet” af Sven Eriksson handler om den nazistiske ungdomsorganisation ‘Nordisk Ungdom’, der fandtes i Sverige fra 1933 til cirka 1950. Bogen er udgivet af det nazistiske ‘Logik Forlag’.
• “Furugård – Sanningen om en ledare och hans kamp för idén – SVENSK NATIONALSOCIALISM 1924-1935” udgivet af Svenska Nationalsocialistiska partiet, en nyudgivet udgave fra 2015.
• “Fästning Europa” af topnazisten Magnus Söderman, der i mange år var en nøglefigur i Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han har en stor tattovering af et hagekors på brystet.
• “Jag var Quislings sekreterare” af Harald Franklin Knudsen handler om forfatterens rolle tæt på den norske nazifører under Anden Verdenskrig. Også denne bog er udgivet på det nazistiske forlag ‘Logik Forlag’.
• “Europas Raser” af Hans F. K. Günther. Bogen er udpeget som et af Hitlers yndlingsværker og forfatteren blev dekoreret af naziføreren for sit arbejde.

Hitlers teoretiker
Især den sidste bog er værd at bemærke, da det er en svensk udgave af forfatterens hovedværk ‘Rassenkunde des deutschen Volkes’. Hans F. K. Günther (1891-1968) var den mest indflydelsesrige og toneangivende race-teoretiker og eugenikfortaler i Hitlers nazi-Tyskland. Günther studerede antropologi i Wien og Dresden. Efter at have arbejdet som lærer rejste og levede han efter 1923 nogle år i Skandinavien. Han blev hurtigt tiltrukket af det nazistiske menneskesyn og den såkaldte ‘videnskabelige racebiologi’. Han meldte sig som den eneste prominente race-teoretiker ind i det tyske naziparti, NSDAP, før partiets magtovertagelse i 1933. Det gjorde han i 1932.

Før det havde han allerede skrevet en række bøger om raceteori. En af de bøger var ‘Rassenkunde des deutschen Volkes’, der fik stor indflydelse på Hitler-Tysklands race- og eugenik-politik.

I bogen argumenterer Hans F. K. Günther for, at de ‘europæiske racer’ kan inddeles i fem såkaldte kategorier/racer: Den nordiske, en vestlig race, en dinarisk race, en østlig race og en østbaltisk race. For Günther kunne en race defineres ved, at en bestemt gruppe mennesker adskilte sig fra andre racers ved at have en bestemt og specifik kombination af fysiske og psykologiske særegenskaber, der konstant reproducerede denne bestemte races karakteristika. De forskellige racers fysiske karakteristika beskrives desuden omfangsrigt i den rigt illustrerede bog, hvor flere hundrede fotos indgår.

Efter Hitlers magtovertagelse fik Günther en fremtrædende karriere i Nazityskland. I 1935 blev han således af sit parti deklareret som “DNSAP’s stolthed” pga. sit arbejde og Günther modtog samme år flere akademiske udmærkelser for sit arbejd. Han var tilknyttet en række forskellige tyske universiteter i perioden med det nazistiske regime, blandt andet som professor ved Berlins Universitet, hvor han bl.a. underviste i racevidenskab og menneskelig biologi.

Efter krigen blev Günther interneret, og selvom det blev anerkendt, han var en del af nazi-systemet, blev han ikke anset for at være anstifter af kriminelle handlinger, og derfor blev han lukket ud efter de tre år. Efterfølgende fastholdt Günther racebiologiske holdninger og var desuden holocaustbenægter til sin død. Efter løsladelsen formåede Günther også at få udgivet flere bøger, hvor han blandt andet fortsat argumenterede for tvangssterilisation og eugenik.

Nøglefigur i Dansk Folkeparti
Kenneth Kristensen Berth har de sidste 25 år været en profil i Dansk Folkeparti. Han var første gang folketingskandidat i 1998, siden da har han repræsenteret partiet i både Vallensbæk kommunalbestyrelse, regionsrådet i Region Hovedstaden, ligesom han altså har været i Folketinget to gange, begge gange som suppleant for Søren Espersen.

Tidligere på ugen kom det frem, at han i fremtiden skal være daglig leder og souschef for den politiske afdeling i partisekretariatet på Christiansborg.

Fra 1999 til 2007 var han desuden formand Dansk Folkepartis Ungdom og en af de fire DFU’ere, der i 2003 blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Berth: Jeg har et meget bindstærkt bibliotek
Redox har forelagt oplysningerne for Kenneth Kristensen Berth. Han skriver i en email:’

“Som du måske ved er jeg uddannet cand.mag i historie fra Aarhus Universitet og har altid haft en stor professionel interesse for nationalsocialismen – særligt den måde lokale aflæggere af nationalsocialismen udfoldede sig på i Danmark, Norge og Sverige. Jeg har f.eks. skrevet bachelorprojekt om ét aspekt heraf. Jeg har et meget bindstærkt bibliotek med alle mulige bøger fra Kim Il-Sung til Meïr Kahane – og såmænd også et par udgivelser af Redox for at det ikke skal være løgn. Det at jeg ejer en bog betyder ikke nødvendigvis at jeg har sympati for hverken forfatter eller indhold.”

Forelagt det faktum, at han i praksis har støttet den svenske nazibevægelse økonomisk, skriver han:

“Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke undersøger, hvem der ejer hjemmesider, som jeg køber ind på eller hvad ejerne måtte bruge deres overskud til. Det gælder nok for de fleste mennesker.”