Øjenvidner: Paludan overdøvede Krystalnat-overlevers tale

På årsdagen for Krystalnatten stillede Stram Kurs og Rasmus Paludan en højtaler op ved siden af antinazistisk manifestation og overdøvede taleren.

Publiceret den 14. november 2019

I lørdags var det årsdagen for Krystalnatten. Det blev sædvanen tro markeret med en antinazistisk manifestation i det centrale København, hvor pogromerne blev mindet.

Men markeringen fik ubudne gæster. Rasmus Paludan og en lille gruppe tilhængere dukkede nemlig op med Stram Kurs-flag og en højtaler, hvorfra de spillede høj musik. Det skete blandt andet, da Krystalnat-overleveren Hannah Skop fortalte om sine oplevelser under pogromerne i 1938.

Redox har indsamlet en række vidneudsagn fra deltagere i den antinazistiske Krystalnatsmarkering, der giver et billede af hændelserne.

Vi var nogle unge fra Enhedslisten, der kom fra Købmagergade med et banner, hvor der stod ”Aldrig Mere Krystalnat”, og blev en anelse forvirrede, da Købmagergade støder ind i Kultorvet, for der er afspærring og politi, høj musik og meget, der foregår. Hurtigt går det dog op for os, at dér står Rasmus Paludan med hans klike, omringet af afspærringstape og politi, mens de brænder koraner og spiller høj klassisk musik fra en ghettoblaster/boombox. De spiller bl.a. Wagners ”Ride of the Valkyries”, Händels “Sarabande” og stykker fra Tryllefløjten og Svanesøen. Foran dem står en gruppe unge mennesker – nok folkeskolealderen – og kigger nysgerrigt på. Flere andre stopper op og bander og går rasende videre.
Vi går udenom og hen til selve Krystalnatsmarkeringen, hvor der er en demovogn med musik på og nok nogle hundrede (eller færre) deltagere. Under næsten hele markeringen kan man høre den enormt høje musik, som afbryder og overdøver flere af talerne, bl.a. Henrik Nordbrandts og Hanna Skops tale. Måske to tredjedele inde i arrangementet stopper Stram Kurs’ musik, så da vi synger Kringsatt av Fiender er det uden at blive overdøvet. Da vi går tilbage af Købmagergade efter arrangement er de ingen steder at se.
– Frederik Dahler

Kort tid efter vi er kommet til Kultorvet kan vi se Stram Kurs-papirflag dukke op på den modsatte side af torvet. (..) Da musik og taler starter fra scenen kan man ikke undgå at høre Paludan gennem hans mikrofon.
En ældre kvinde går nu på scenen. Hun fortæller en meget følesesladet historie om hvordan hun selv oplevet krystalnatten i Nazityskland og om hvordan det meste af hendes familie ikke overlevede KZ-lejrene. Imens hun fortæller denne gribende historie, sætter Rasmus Paludan høj musik på. Og sangen virker nøje udvalgt: temamusikken fra filmen Schindlers Liste. Det er noget af det mest usmagelige, groteske og frastødende jeg nogensinde har oplevet. Vreden jeg følte over situationen her, blev kun forstærket af at politiet giver ham lov til dette. Arrangørerne takker til sidst for at folk ikke konfronteret Paludan, og at de gentagene gange har kontaktet politiet for at få Paludan og hans slæng bortvist fra pladsen, men uden held.
– Anonym

Slog vejen forbi højtideligholdelsen “Aldrig mere Krystalnat” på Kultorvet her til aften. Jeg missede desværre Khaterah Parwani men nåede at høre Holocaustoverleveren Hanna Skop, der blev født i Darmstadt lidt syd for Frankfurt i 1932, genkalde sig sine minder om dagene omkring Krystalnatten og om hendes og familiens flugt til Danmark. Det var meget bevægende. Skop nævnte, at Hitler jo ikke indledningsvis havde til hensigt at dræbe jøderne, men snarere at gøre Tyskland “Judenfrei” ved at deportere dem. Men, som hun usentimentalt konstaterede, der var ingen, der ville tage imod Tysklands jøder.Mens Skop talte, begyndte larmende musik at spille fra den anden ende af Kultorvet.
Gæt engang, hvem der stod dernede, beskyttet af dobbelt så mange politifolk, som han havde tilskuere, og spillede et svulstig stykke klassisk musik i båndsløjfe, mens han satte ild til noget, jeg på afstand ikke kunne bestemme, og hans fjoget-grinende klakører gik rundt med kameraer og optog på pladsen.
Dér fik tåren i øjenkrogen over Skops ihukommelse af sine personlige minder om Europas mørkeste fortid altså selskab af en isnende fornemmelse langs rygraden og et voldsomt fysisk ubehag, ikke kun over denne afgrundsdybt respektløse manifestation af ublu antisemitisme under beskyttelse af statens voldsmonopol overfor netop denne forsamling og netop denne kvinde, men også over Skops dygtige “Vergegenwärtigung” af den politiske stemning umiddelbart før nazisternes industrialiserede massemord på Europas jøder. Med, gætter jeg på, bevidst implicit reference til den kasketklædte mandsperson, der på samme tid målrettet forsøgte at overdøve og spolere dette enestående menneskes offentlige vidnesbyrd om menneskets, bogstaveligt talt ufattelige potentiale for ondskab.
– Malte Frøslee Ibsen

Det mest ubehagelige ved det jeg så og hørte af Paludans optræden på Krystalnat var, og som sikkert også mange andre har fortalt om, var da Paludan forsøgte at overdøve og forstyrre Krystalnat-overlever Hannah Skops fortælling fra pogromen i Darmstadt i 1938 og familiens flugt til Danmark, ved at spille musikken fra anden agt af Tjajkovskijs Svanesøen meget højt på transportabelt lydanlæg, under fuld politibeskyttelse. Meget kan siges om Tjajkovskijs vakre musik, men den russiske komponisten var til de grader en antisemit, som kom med en række nedsættende udtalelser om jøder. Han var ikke racistisk ideolog som Wagner, men lige fuldt antisemit, noget som gjorde musikvalget endnu mere upassende. Men hovedproblemet var igen politiets optræden, der de tillader at en Krystalnat-overlever bliver udsat for lydterror. Rigtig mange henvendte sig til politiet, uden at de gjorde andet end at stille sig nærmere Paludan for at beskytte ham med både uniformerede, uro’er og med civile PET-livvagter.
– Anonym

Øv. Her til aften måtte jeg og fireårige Nora gå tidligt hjem fra det ellers meget fine “Aldrig Mere Krystalnat”-arrangement på Kultorvet. Hun plejer ellers at syntes at både fakler og musik er spændende, men larmen fra Rasmus Paludans usmagelige moddemonstration gjorde hende simpelthen så bange. Nu har vi i stedet tændt lys herhjemme. Og talt om hvor vigtigt det er at sige fra, hvis nogen kommer og påstår at nogle mennesker er mindre værd!
– Charlotte Lund, borgerrepræsentationsmedlem for Enhedslisten

Rasmus Paludan skriver i en email til Redox:

“Vi spillede høj musik med samme volumen under hele vores moddemonstration på Kultorvet. Jeg kunne ikke høre, hvad der skete på scenen hos den venstreekstremistiske demonstration, og det interesserede mig heller ikke, da jeg jo var i gang med vores egen demonstration.”