Forud for kommunal- og regionsrådsvalget 19. november har Redox sendt et trykt eksemplar af Demokratiske nazister, der handler om Danskernes Parti, ud til samtlige etablerede partier i de fem kommuner, hvor partiet stiller op til valg.

Redox sender rapport om Danskernes Parti ud til lokalpolitikere

Forud for det kommende kommunalvalg har Redox valgt at sende sin rapport om Danskernes Parti ud til samtlige partier i de fem kommuner, hvor det nynazistiske parti stiller op. Det sker for at skabe en kvalificeret debat om Danskernes Parti ude lokalt og give politikerne et grundlag for at sige fra over for partiet.

Publiceret den 5. november 2013

For første gang siden Besættelsen 1940-45 er det den 19. november i Danmark muligt i store dele af landet at sætte et kryds ved et nazistisk parti. Selvom Danskernes Parti ikke er i nærheden af at få valgt dets kandidater ind i kommunalbestyrelser og regionsråd, ser Researchkollektivet Redox stadig partiets opstilling som en bekymrende udvikling. Især set i lyset af erfaringerne fra vores nabolande Tyskland og Sverige, hvor nynazister fra Danskernes Partis søsterpartier, NPD og Svenskarnas Parti, de seneste år har haft held med at få valgt deres kandidater ind i byråd og delstatsparlamenter.

Redox vil gerne imødegå udviklingen og bidrage til at sikre en fornuftig og kvalificeret debat af nazismens nye ansigt i Danmark og de potentielle trusler mod den demokratiske udvikling, som den udgør. Derfor har Redox nu sendt et trykt eksemplar af Demokratiske nazister, der handler om Danskernes Parti, ud til samtlige etablerede partier i de fem kommuner, hvor partiet stiller op til valg.

”Vi har valgt at sende vores rapport ud til hele det politiske spektrum lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti i København, Sønderborg, Fredericia, Århus og Hjørring. Det har vi gjort for at give politikerne og deres bagland ude lokalt de bedste forudsætninger for at forstå og tage stilling til Danskernes Parti”, udtaler Simon Bünger, ansvarshavende redaktør for Redox.dk.

Redox udgav i starten af september den omfattende undersøgelse og dokumentation af Danskernes Parti netop for at opkvalificere debatten om partiet, og for at give samfundet et værktøj til at forstå og imødegå truslen fra den moderne nynazisme. Det gælder også de mange lokalpolitikere, der i løbet af valgkampen har mødt og kommer til at møde Danskernes Parti på gaden og til vælgermøder.

Det er Redox’ klare vurdering, at Danskernes Parti først og fremmest stiller op til valget den 19. november for at opnå en politisk legitimitet i samfundet. Derudover ønsker partiet at bruge valget som platform til at sprede partiets nynazistiske propaganda og hverve nye medlemmer.

”Når Danskernes Parti stiller op til valg og deltager i den politiske debat, f.eks. gennem vælgermøder med de andre partier, så gør de det ikke for at diskutere politiske meningsforskelle. Partiets strategi handler om, via demokratiets virkemidler, at vise, at Danskernes Parti er en del af det gode selskab, på trods af dets nazistiske og antidemokratiske politik. Vi ønsker en bred afstandtagen fra nazisme og fremmedhad til fordel for en sund politisk debat, og vi ønsker ikke, at valget den 19. november skal bruges af Danskernes Parti som platform til at legitimere deres nynazistiske propaganda”, siger Simon Bünger.

Selvom Danskernes Parti ikke har mange chancer for at få valgt sine kandidater ind i kommunalbestyrelserne eller regionsrådene, er det Redox’ opfattelse, at Danskernes Parti stadig udgør en konkret fare for vores fællesskab og for den demokratiske udvikling. Erfaringerne Svenskarnas Parti i Sverige og NPD i Tyskland viser, hvordan nynazister har haft held med, via en på overfladen pæn og demokratisk indpakning, at vokse sig store – bl.a. gennem aktiv valgdeltagelse. Det skaber foruden legitimitet også en større og større propaganda- og rekrutteringsplatform, der igen betyder en større nynazistisk bevægelse.

Danskernes Parti har på trods af den pæne indpakning, gennem sin medlemsskare og menneskefjendtlige politik, samme voldspotentiale over for politiske modstandere og forskellige minoritetsgrupper, som vi kender det fra den traditionelle nazisme. Det bekræftes af erfaringerne med partiets søsterorganisationer i Sverige og Tyskland. Samtidig er flere af Danskernes Partis medlemmer dømt for vold, ligesom at hovedparten af kernemedlemmerne kommer fra de ekstremt voldsberedte organisationer DNSB, Danmarks Nationale Front og White Pride.

”Det er vigtigt for os, at Danskernes Parti ikke blot bliver affejet som endnu en gruppe forskruede landsbytosser, men at lokalpolitikerne tager problematikken med deres indtog på den parlamentariske arena alvorligt, før problemet vokser sig stort. Vi møder ofte den holdning, at der må være plads til nazisme i et demokratisk samfund. Til det må jeg blot sige, at nazismen allerede en gang har vist os, hvordan den opererer i et demokratisk samfund”, udtaler Simon Bünger og fortsætter:

”I sidste ende handler nazisme ikke om holdninger, men om handlinger. Og nazisternes handlinger er, uanset indpakning, i sidste ende voldelige og antidemokratiske.”

Danskernes Parti stiller op i de fem kommuner København, Sønderborg, Fredericia, Århus og Hjørring og i alle regioner på nær Region Sjælland. Oprindeligt var det også partiets intention at stille op i Brøndby Kommune, men her lykkedes det ikke for kandidaten Thomas Berg Sørensen og hans partifæller at indsamle de 50 underskrifter, der er nødvendige for at kunne stille op.

Du kan læse meget mere om Danskernes Parti her