Trumps meme-soldater

Uanset om Trump væltes eller genvælges vil der komme en reaktion fra det yderste højre i USA. Vi giver derfor en grundig introduktion til alt-right-bevægelsen, der de sidste år har fået en stor indflydelse, også langt væk fra Washington.

Publiceret den 1. november 2020

Det amerikanske valg står for døren. Med forårets omfattende protester mod racisme og politibrutalitet, en hastig spredning af konspirationsteorier samt en passiv håndtering af den globale pandemi er amerikansk politik på et højt konfliktniveau. På internettet spiller alt-right miljøet, den alleryderste højrefløj, en vigtig rolle, og har gjort det fra før Trump blev valgt i 2016.

I denne artikel forsøger vi at give et indblik i alt-right-bevægelsens korte, men voldsomme historie som optakt til valget den 3. november.

Drabet
Den 11. og 12. august 2017 havde en lang række organisationer på den yderste amerikanske højrefløj samlet sig i den lille by Charlottesville i staten Virginia. De ville forhindre planerne om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee i en park i byen. Under sloganet ‘Unite the Right’ havde de i månederne op til mobiliseret på Facebook og Discord. De samlede op mod 500 alt-right aktivister. Det var en broget skare af neokonservative hvide nationalister og deciderede nynazister, der troppede op. Det var alt-rights drøm om et stort gennembrud.

En antiracistisk moddemonstration samlede sig og der var store spændinger den første dag. På andendagen erklærede guvernøren undtagelsestilstand i staten på grund af den højreekstreme manifestation. Det forhindrede ikke en af de fremmødte højreradikale i bevidst at påkøre en stor gruppe moddemonstranter. Han sårede 19 og slog Heather Heyer ihjel.

Med et var alt-right på alles læber.

En ny tendens
Der findes ikke en præcis definition af hvad alt-right egentligt er. Men som det fulde navn, alternative right, det alternative højre, antyder, så er der tale om en bevægelse, der ihvertfald definerer sig som værende noget andet end den traditionelle højrefløj, der først og fremmest repræsenteres af det republikanske parti.

De fleste af de grupper, enkeltpersoner, medier og strømninger, der findes i alt-right-bevægelsen er racistiske, mange er også antisemitiske, homofobiske og reaktionære på mange andre politiske områder. Det er oplagt at definere bevægelsen som nazister, men det er ikke dækkende for alle dele af den. Mest af alt er alt-right-bevægelsen defineret af en digital kultur og et nybrud med gamle dage, hvad enten gamle dage betyder Ku Klux Klan eller det republikanske parti.

Men selvom bevægelsen ikke lader sig definere let, er der ingen tvivl om, at den har spillet en vigtig rolle i det seneste årtis politiske udvikling i USA.

Trumps støtte
Charlottesville-hændelserne kom til at få en meget stor betydning for alt-right bevægelsen, fordi det var kulminationen på en konfrontatorisk strategi, der indtil da havde været yderst effektiv. Donald Trumps nominering til præsidentkandidat i 2016 havde givet bevægelsen momentum. Hans efterfølgende valgsejr samme år blev set som en strategisk sejr. Det betød at alt-right-bevægelsen ved udgangen af 2016 havde fået boostet sin selvtillid gevaldigt.

Et eksempel på denne selvtillid var Breitbart News-bloggeren Milo Yiannopoulos, der turnerede universiteter i store dele af USA med sine racistiske ytringer for at opildne til protester og dermed få opmærksomhed. Det var især effektivt på den amerikanske vestkyst, hvor hans oplæg på universitetet i Berkeley i 2016 fik stor medieopmærksomhed efter der opstod kampe mellem antifascister og alt-right-folk.

Året efter, og altså få måneder inden Charlottesville, lykkedes det at samle endnu flere højreradikale til nye sammenstød i Berkeley. Det endte med at universitetet aflyste Yiannopoulos’ arrangement, hvilket fik Trump til at reagerer med et tweet og pludselig kunne alt-right-bevægelsen mærke Trumps støtte meget eksplicit.

Det var med baggrund i de konfrontatoriske succeser og Trumps støtte, at alt-right-bevægelsen indtog Charlottesville. Men 24 timer senere var en antiracistisk demonstrant blevet slået ihjel af en fra alt-right-bevægelsen og vinden vendte. Pludselig stod alt-right-bevægelsen i mediernes søgelys med et mord i fuld dagslys på samvittigheden. Og alt-right-krigerne måtte krybe tilbage til deres tastaturer.

En ny konservatisme
I de danske medier er alt-right primært blevet dækket som en ideologisk bevægelse i den ekstreme ende af det republikanske parti. Det er dog ikke helt rigtigt. Alt-right er en bevægelse, der samler forskellige forgreninger af den ekstreme højrefløj.

Southern Poverty Law Center, der gransker den yderste højrefløj, beskriver tilhængerne af alt-right som besatte af en idé om den hvide identitet som både overlegen og under angreb fra ikke-hvide identiteter. Det dækker dog over et spektrum fra den hvide etnonationalisme, som f.eks. Generation Identitær i Danmark dyrker, til rendyrket nazisme.

Mange fra alt-right er åbenlyse racister med udryddelsesfantasier om jøder og ikke-hvide. Andre prøver at camouflere deres racisme en smule, for eksempel ved at mene, at andre ‘racer’ har en eksistensberettigelse, men det betyder ikke, at de ser ikke-hvide som ligeværdige mennesker. I det hele taget bliver lighed afvist som “en farlig myte” af for eksempel den prominente alt-right-aktivist Richard Spencer.

En anden fællesnævner er en tydelig afvisning af den etablerede konservatisme i USA. Heller ikke alle i alt-right har konservative rødder. De foragter det etablerede republikanske parti og vil redefinere den amerikanske konservatisme. Et eksempel på denne redefinering er de såkaldte neo-reaktionære (ofte forkortet som NRx), der mener at staten skal formindskes og kapitalens magt fremskyndes i en sådan grad, at naturlige hierarkier vil opstå. De tror fast på ‘menneskelige biodiversitet’, der er nysprog for raceideologi, og afviser både lighedsidealer og demokrati. I deres idealverden hersker den hvide race.

En tredje vigtig fællesnævner for alt-right er en udtalt antifeminisme, der ofte flyder over i åbenlyst kvindehad.

Tea Party bevægelsen lagde fundamentet
Opgøret med den etablerede konservatisme er ikke alt-rights opfindelse. Det var den såkaldte Tea Party-bevægelse, der er en samling af personer på yderste højrefløj inden for det republikanske parti, som begyndte begyndte omvæltningen af det gamle parti.

Tea Party-bevægelsen startede i 2009 i protest mod det, de kalder et ”socialistisk skattesystem”, men havde også rødder i protester mod Obamas præsidentperiode. De havde fokus på digital kommunikation, og tonen var aggressiv og rabiat. De digitale muligheder med blogs, chats, tweets og facebookopslag blev udnyttet og det var også her at konspirationsteorier cirkulerede livligt. Det var en eksplicit strategi at skabe furore og opmærksomhed, mens sagligheden og sandhed blev vægtet mindre.

I fællesskab med den republikanske base og nyhedsstationen FOX NEWS lykkedes det at forandre klassiske konservatisme, der blev redefineret i forhold til både politik, taktik og fremtoning. Det lykkedes Tea Party-bevægelsen at mobilisere en utroligt effektiv og energisk kampagne. De pressede moderate kræfter ud af partiet eller fik dem til at miste indflydelse.

Det var i det klima, at alt-right opstod, som en understrøm af endnu mere radikale ideer, der cirkulerede på nettet.

Troldehæren kommer
Efter to valgnederlag til Obama indså republikanerne, at de havde misset den digitale revolution. Det fik dem til at satse alt på de digitale platforme, hvor Tea Party-bevægelsen stod stærkt. I kølvandet på den pressede politiske atmosfære opstod der en bølge af bloggere, twitterbrugere og internetforaer, der skulle sikre en konservativ valgsejr.

De fulgtes af en strøm af konspirationsteorier og fake news fra det yderste højre i USA.
Det virtuelle rum er alt-rights hjemmebane. De både skaber den og trives i den. De er en cyberhær, der er til stede på de kommercielle medier som Facebook, Twitter, Youtube, Instagram og Reddit, men også på de mere lukkede platforme som Discord og Telegram.

Noget af det man hurtigt kan genkende alt-right på er deres sprog. Det er udsprunget af den meget sarkastiske tone på 4chan og Reddit, men har inkorporeret et utal af racistiske og antisemitiske referencer. De joker for eksempel ofte med tallet 6.000.000 som en reference til Holocaust. Det er et mål for flere alt-right-aktivister, at man ikke kan skelne deres holdninger fra deres humor.

Det er med tiden blevet sværere for dem at være aktive på de kommercielle sider, da deres profiler bliver slettet eller deres indhold bliver slettet. De findes dog stadig, bare mere diskrete og knap så rabiate. Alt-right bruger i høj grad disse sider i deres ‘trolling’ af minoriteter og venstrefløjen.

En af alt-rights mest brugte strategier til komme ud med deres propaganda på internettet er igennem memes. Her spreder de deres hadefulde ideer gemt bag sarkastisk humor og ironi. 4chan er et af de steder hvor alt-right har været massivt til stede.

Pepe the frog er blevet alt-rights mest centrale symbol, og bliver både brugt i memes, men også bare som maskot for bevægelsen. Pepe startede oprindeligt som en potrygende karakter fra tegneserien Boys Club fra 2005, der ikke havde noget med den yderste højrefløj at gøre. Det er først senere, at den blev brugt som meme på 4chan. Herefter er Pepe med tiden blevet adopteret af alt-right og gradvist radikaliseret. I dag er Pepe et af alt-right mest centrale figurer i deres memes, men også blev et symbol for bevægelsen.

Alt-right i Danmark
Internettet er i sin essens globalt, men alligevel har det taget sin tid før alt-right-tendensen har fået fodfæste i Danmark. Det har den nu.

De seneste år har vi set et klart opsving i antallet af aktive debattører på bevægelsens vigtigste samlingspunkt, den antisemitiske satire- og nyhedsside Dagens Blæser, der er inspireret af det amerikanske alt-right-site The Daily Stormer.

På sitet skriver en håndfuld faste skribenter artikler, der bruger og fordansker begreber fra de amerikanske forbilleder. Det primære fokus er jøder og holocaust. Selv de mest banale nyheder vinkles til at handle om jøders påståede magt og til at ironisere over folkemordet på seks millioner jøder under Holocaust.

Samme personkreds står bag podcasten Radio 266B, et navn der henviser til racismeparagraffen. Her vendes dagsaktuelle emner i et snakkeformat, der krydres med voldsomt nedladende udtalelser om etniske og seksuelle minoriteter.

For et år siden var personkredsen blandt deltagerne ved det såkaldte Scandza Forum, en international konference for raceideologer, nazister og antisemitter. Det er blevet afholdt i en række byer verden over, og i oktober 2019 var turen kommet til København. Det gik dog ikke efter planen, for antifascister fandt mødestedet og indledte en blokade af konferencelokalerne, hvilket betød at cirka en tredjedel af deltagerne ikke kunne komme frem og at cateringbilen med mad ikke kunne levere forplejning til mødet.

Trods mødefiaskoen har alt-right etableret sig solidt på den danske højrefløj. Rent organisatorisk og aktivistisk er miljøet dog stadig småt og lever i skyggen af de erklærede Hitler-tro nazister i NMR og SoMe-fænomenet Generation Identitær.

Men på internettet har alt-right-tendensen fået et vist gehør i Danmark. Ikke bare fordi unge, primært mænd, tager sprogbrugen og de kulturelle referencer til sig og flytter den med over på store sites som Reddit og lignende, men også fordi kommunikationsformen adapteres af både for eksempel NMR, Generation Identitær og Stram Kurs.

NMR har et fast, tilbagevendende artikelformat på sin hjemmeside kaldet ‘Ugens memes’, hvor de deler hjemmelavede memes, der trækker på samme referencer og udtryksform som alt-right, og ovenikøbet også med samme åbenlyst antisemitiske indhold. For Generation Identitærs vedkommende ser det anderledes ud; her er der ingen antisemitisme i den udadvendte kommunikation, men den sarkastiske tone og de sproglige referencer, der når medlemmerne kommunikerer med hinanden online, ligesom organisationen bruger alt-right bevægelsens musikgenre fashwave som underlægning til sine aktionsvideoer.

Også hos Stram Kurs har alt-right været inspirationskilde. Det blev for eksempel tydeligt, da Rasmus Paludan i juni sidste år udvandrede fra et program på DR og forklarede sig med at ‘DR havde inviteret et landsforræderisk publikum bestående af betamales, normies og soyboys’. De begreber er ikke nogle, han selv har fundet på. Det er kopieret direkte fra alt-right i USA.

Alt-right klar i skyggen
Den politiske situation i USA er anspændt. Corona-krisen, forårets protester mod racisme og politibrutalitet og Trumps helt ublu angreb på demokratiske strukturer er blot nogle af de mange faktorer, der spiller ind i hvordan landet udvikler sig.

Selvom alt-right efter drabet på Heather Heyer mødte omfattende modstand og i høj grad tabte slaget om gaderne, så spiller de stadig en vigtig rolle i den massive kamp, der foregår døgnet rundt på internettet. En kamp om sandhed og løgne, og i sidste ende end kamp, der kan få stor betydning for både det amerikanske præsidentvalg og for den politiske udvikling på resten af jorden.

Der er ingen tvivl om, at alt-right-bevægelsen i de sidste døgn op mod valget og i tiden efter vil gøre hvad den kan, for at hælde benzin på bålet i USA. Derfor håber vi, at du med denne introduktion er bedre klædt på til det, der følger efter på tirsdag.