Wolfsangel

Hedder på dansk ulvekrog og på svensk varghake. Symbolet er et gammelt, tysk heraldisk skjoldmærke brugt i våbenskjold i århundreder. Wolfsanglen findes således endnu i en række tyske kommunevåbner. Symbolet kendes også fra middelalderen, hvor stenhuggere brugte tegnet på bygninger.

Nazisterne vil gerne fremhæve et hedensk ophav til wolfsangel og peger i den sammenhæng på ligheden med Ï-runen eller Ïwaz i runealfabetet. Der findes intet bevis for denne sammenhæng, og ideen stammer fra Guido Von Lists okkulte runealfabet (se herunder). Inden for den nazistiske bevægelse symboliserer wolfsanglen modstand. Dens moderne anvendelse kan spores tilbage til den tyske forfatter Hermann Löns historiske roman, Der Wehrwolf, fra 1910, der handler om bondesønnen Harm Wolfs modstand mod soldaternes undertrykkelse under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet. Wolf adopterede i bogen wolfsangel som sit mærke. Det var noget som de tyske nationalister kunne bruge, og efter Første Verdenskrig blev det symbol på den nationale modstand mod ententemagternes politiske undertrykkelse af Tyskland.

I 1930’erne brugte forskellige nazistiske organisationer, heriblandt de hollandske nazister, Hitler Jugend-afdelingen Deutschen Jungvolk og Nordisk Ungdom i Sverige, Wolfsangel som logo, ligesom det blev brugt som enhedsmærke af en række SS-enheder, bl.a. panserdivisionen Das Reich og den frivillige grenaderdivision ”Landstorm Nederland”. I de sidste måneder af Anden Verdenskrig dannedes en række nazistiske partisangrupper, der skulle føre skjult partisankrig mod de allierede styrker. Disse blev kaldt for Werwolf eller varulve efter Löns roman og fik i 1945 tildelt Wolfsangel som logo.

I efterkrigstiden har en række af de mere militante nazigrupper brugt wolfsangel som logo. Mest kendt i Skandinavien er den svenske organisation, Vit Arisk Motstånd (VAM), der eksisterede 1991-1993 og brugte en wolfsangel med et sværd foran som logo. Wolfsangel findes i en række forskellige udformninger og ses også i en opretstående udgave, der på tysk også kaldes for “Donnerkeil”, på dansk: Tordenkile. Symbolet er forbudt i Tyskland.