Advokaten og borgerkrigen

Det seneste år har Rasmus Paludan etableret sig som et nyt navn på den yderste højrefløj. Som taler, tv-vært, debattør og ikke mindst advokat har han taget en central plads i den nationalkonservative bevægelse.

Det har været en travl vinter for Rasmus Paludan. I løbet af de sidste to måneder har han medvirket i flere radioudsendelser, gået i For Frihed-demonstrationer, etableret en ny Youtube-kanal samtidig med at han har passet sin gerning som advokat, blandt andet for flere kendte højrefløjsfolk.
Rasmus Paludan ses her ved For Friheds demonstration på Nørrebro i december 2016. Rasmus Paludan ses her, i klædt blå jakke, ved For Friheds demonstration på Nørrebro i december 2016.
 
I disse måneder er han ved at etablere sig selv som en ny central figur på den yderste højrefløj i Danmark. Han er trådt ind i For Friheds ledelse, han sidder i bestyrelsen hos Lars Vilks-komiteen og forsvarer racismetiltalte højreradikale. I 2009 var han kandidat for Junibevægelsen ved Europaparlamentsvalget.
Rasmus Paludan er kort sagt en mand med mange jern i ilden. Her forsøger vi at tegne et portræt af den unge advokat.
 

Hensynsløs hundeførsel

Rasmus Paludan har længe været en kontroversiel person. Allerede før han i 2008 blev færdig som jurist på Københavns Universitet havde han været i mediernes søgelys. Igennem en længere periode fotograferede han nemlig personer, der overtrådte færdselsloven og hængte dem derefter ud på hjemmesiden kriminelle.dk under kategorier som "Cykelbefordring af flere end tilladt", "Hensynsløs hundeførsel" og "Cykelkørsel uden hænder på styret".

Fordi jeg er trist over den mangel på hensyn, der er mellem borgerne i dette land. Jeg vil gerne leve i et samfund, hvor det enkelte menneske udviser respekt for fællesskabet, og efter min opfattelse er de mange små regelbrud begyndelsen til det totale anarki. Fællesskabet bryder sammen, når mennesker helt uden skam i livet bryder fællesskabets regler, og den måde, folk cykler på, er en skamplet på Østerbro."
Samt: 
Jeg er meget principfast. Nogle gange måske også så principfast, at det ikke er godt for mig selv. Jeg vil da godt medgive, at hvis man udviser en så dødsforagtende principfasthed som jeg, så begrænser det nok ens omgangskreds noget."
Interviewet er i dag ni år gammelt, men irritationen over færdelslovsovertrædere er ikke forsvundet. I et blogindlæg fra 2014 skriver Rasmus Paludan:
På Vesterbro er der mange kriminelle mennesker. Disse er bl.a. folk, der går på vejen. Man får let det indtryk, at mange fodgængere på Vesterbro tror, at enhver vej på Vesterbro er gågader. Et lille tip er: når der er et fortov, så skal du gå på fortovet og ikke på vejen.
Det er desværre håbløst at forklare folk. De har ingen skam i livet.
Jeg kan desværre ikke påstå, at de kriminelle fodgængere på Vesterbro ikke interesserer mig – det interesserer mig nemlig altid, når folk udstiller deres amoral og dumhed i det offentlige rum, men jeg kan dog sige, at jeg erkender, at jeg ikke kan ændre det. At forsøge at gøre dårlige mennesker til gode mennesker er som at hælde vand på en gås."
 

Paludan og politiet

Det er ikke kun almindelige borgeres lovovertrædelser Rasmus Paludan er kritisk overfor, også politiet er mål for hans irritation. Som advokat har han stået bag 'Det røde kort', et lille rødt plastikkort på størrelse med et kreditkort. På sin hjemmeside forklarer Paludan kortet:
    
"Formålet med kortet er, at indehaveren på en nem og enkel måde kan opfylde sin pligt efter retsplejelovens § 750 til at oplyse navn, fødselsdato og adresse, hvis indehaveren bliver antastet af politiet. Min opfordring er, at indehaveren giver kortet til politiet og derefter går sin vej. Indehaveren har ikke pligt til at sige et eneste ord til politiet. Indehaveren har ikke pligt til at stoppe, med mindre politiet tager fat i indehaveren og meddeler, at indehaveren er anholdt."
 
Plastikkortet er dog i den milde ende af Paludans politiskepsis. På sin private blog og Facebookprofil har han skrevet en række kritiske tekster om politiet, samt flere digte. Et af dem, der er offentliggjort i Facebookgruppen "Kortfattet dansk lyrik", lyder:
Døden over uniformen
lykkebringer efter stormen
niogtres står i grus
blodig HIPO's sejrsrus"
Rasmus Paludan siger til Redox, at han ikke kan huske at have skrevet digtet: "Jeg synes det er alt for abstrakt til, at man kan udlede noget særligt af det".
 
I en blogpost fra 2014 om Susanne Biers film "Hævnen" skriver han:
Et problem med danske politifolk – som man også ser i filmen – er, at når man tager en skovl langs bunden af den laveste, dybeste og mest ildelugtende kloak i den værste slum på den Københavnske Vestegn, eller nederst i den mest rådne mødding i den jyske muld, så er det sorte slam, der ligger på skovlen, det ypperste hvorfra dansk politi rekrutterer sine stormsoldater. Kuske, arbejdsmænd og tatere. Når skidt kommer til ære, ved det ikke, hvordan det skal være. En tanke jeg altid får, når jeg skal tale med en politibetjent i Danmark.
Om blogposten siger han til Redox: "Det er skal ikke forstås bogstaveligt. Det er jo en form for skrivekunst. Det giver nok bare udtryk for, at man nogle gange kan blive lidt frustreret, hvis politifolk opfører sig på en måde som ikke er så rar, og det sker jo."
I februar 2016 kom han igen i politiets søgelys, da han medbragte en attrappistol på Christiansborg til et møde med Lars Vilks i anledning af et-årsdagen for terrorangrebet i København. 
 
"Jeg tog den med, fordi jeg mener, at der er en trussel mod mig. Jeg har deltaget offentligt i flere arrangementer, der er tilhængere af frihedsrettigheder. Det har så resulteret i, at jeg er blevet udsat for opmærksomhed fra grupperinger, som gerne begår vold for at opnå deres mål," sagde Rasmus Paludan dengang til Ekstra Bladet.
 
Paludan blev ikke sigtet i sagen og fik sin attrappistol udleveret af politiet.
 

I front for For Frihed

De seneste år har Rasmus Paludan rettet sit fokus på kampen mod Islam, indvandring og flygtninge. Han er medlem af Nye Borgerlige og Trykkefrihedsselskabet, han er blevet optaget i Lars Vilks Komiteen og er desuden blevet bestyrelsesmedlem i For Frihed.
 
Han har ved flere lejligheder været taler ved For Friheds demonstrationer, blandt andet den 1. oktober 2016 ved Mindeankeret på Nyhavn. Her lød det:

Det er jo sådan at krigen har mange fronter og der kan være store fordele i at man ikke afslører over for fjenden hvordan man ser ud. Så mens vi står her i dag så er der hundredetusinder der sidder hjemme og klargøre deres våben og øver sig på at ramme med deres rifler. Det er desværre nødvendigt og nogle har altså valgt i dag at møde op for at være talerør for de mange som er hjemme og forberede sig."

I talen forudsiger han også hvordan, at der i Danmark vil udvikle sig en borgerkrig. Om borgerkrigen siger han:

Og på det tidspunkt det vil at ske, som vil ske, nemlig at vi har en borgerkrig, men ikke en sædvanlig borgerkrig mellem grupper inden for den samme samfundsorden, nej det vil være en borgerkrig mellem danskere, der bor i Danmark, og har hjemme i Danmark, og de fremmede fjender som er kommet hertil for at få vores penge og importere deres middelalderlige samfund til Danmark og fortrænge os andre."

og fortsætter:

Vi vil kæmpe side om side med politi og Hjemmeværn, som udgør vores brødre, vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloaken, hvor de fremmede fjender hører hjemme."

Ved For Friheds seneste demonstration, lørdag den 4. februar, talte han også og her sagde han bl.a. om For Friheds moddemonstranter: "De er fjenden" og fortsatte:

Fjenden kan desværre ikke længere bekæmpes kun med ytringer, de forstår kun magtens sprog, og derfor kan de også kun stoppes med magt og det vil de blive, det kan jeg garantere for."

Forelagt citaterne fra sin tale bekræfter Rasmus Paludan, at han har sagt som citeret. Han kalder sin tale for et "oratorisk kunstværk" og siger, at han derfor ikke "er så meget for at dissekere den". Adspurgt af Redox om han håber, at der er flere hundredetusinde danskere, der sidder hjemme og øver sig i at skyde, svarer han: "Ja, det håber jeg da bestemt."
 

Medierne som kampplads

I december var hans advokatkontor i København udsat for hærværk, angiveligt på grund af hans rolle i For Frihed. På muren var der malet "Fuck pegida", der er For Friheds tidligere navn. Efter hærværksepisoden medvirkede Paludan i en række interviews i pressen.
 
Netop mediearbejdet har Rasmus Paludan kastet sig over den seneste tid. Udover selv at have været kilde i en række artikler og indslag, har han sammen med flere andre folk fra personkredsen omkring For Frihed lanceret Youtube-kanalen og hjemmesiden "Frihedens stemme" i januar.
 
Hjemmesiden er tilmeldt Pressenævnet, men har kun bragt få historier blandt andet et interview med Uriaspostens Kim Møller. Det var også i regi af Frihedens Stemme, at Rasmus Paludan sammen med sin kameramand Anders Bruun Nørring og en livvagt dukkede op ved Folkets Hus for at filme antifascister ved et møde i januar, hvor de blev jaget væk fra området.
 
Anders Bruun Nørring ses her ved For Friheds demonstration i december 2016, hvor han også fungerer som fotograf. Anders Bruun Nørring ses her ved For Friheds demonstration i december 2016. Han fungerer som fast fotograf ved For Friheds demonstrationer.
 

Højrefløjsadvokat

I oktober bragte dagbladet Information en artikel om, at Rasmus Paludan ved siden af sin aktivisme i For Frihed/Pegida er forsvarsadvokat for mange udlændinge. Det blev kritiseret af flygtningeaktivister. 
 
Men det er ikke kun asylansøgere Rasmus Paludan forsvarer. Han har ved flere lejligheder ageret forsvarsadvokat for personer med tilknytning til højrefløjen, bl.a. Uwe Max Jensen, der sidder i Lars Vilks-komiteen.
 
For nylig var Paludan advokat for Maj-Britt Krittenstein, der blev idømt bøder ved Retten i Glostrup for overtrædelse af racismeparagraffen. Efterfølgende poserede de to sammen på fotos på Facebook, Rasmus Paludan iført skudsikker vest. Paludan selv siger til Redox, at han ikke spørger sine klienter om deres politiske overbevisning.
I 2014 deltog Mai-Britt Krittenstein ved Danmarks Nationale Fronts demonstration på Christiansborg Slotsplads. I 2014 deltog Maj-Britt Krittenstein ved Danmarks Nationale Fronts demonstration på Christiansborg Slotsplads og ses her med åbentstående jakke ved demonstrationen.
 
Hverken Maj-Britt Krittenstein eller Anders Bruun Nørring har besvaret Redox' gentagne henvendelser.
 
Vil du støtte Redox' arbejde? Smid en donation til reg: 8401 konto: 1155573 eller meld dig ind i Støttekollektivet.