Danskernes Parti – Legitimering gennem eksponering

Siden Danskernes Parti gjorde deres indtog på den politiske scene i 2011, har partiet benyttet sig af en legitimeringsstrategi, hvis bærende elementer er tung topstyring og sensationel eksponering.

Flaghejsning til Danskernes Partis landsmøde i august 2013. (Foto: Redox).Flaghejsning til Danskernes Partis landsmøde i august 2013. (Foto: Redox).

I weekenden medvirker Danskernes Parti for andet år i træk på Folkemødet på Bornholm. I den forbindelse genudgiver vi denne analyse af partiets presse- og kommunikationsstrategi, der i sin originale form blev bragt i vores rapport ”Demokratiske nazister” i efteråret 2013.

Pressestrategi
Danskernes Parti har med held ført en meget proaktiv strategi for at få presseomtale. Partiets ledelse stiller gerne op til interviews i medierne og bruger læserbreve og debatindlæg til at få partiets holdninger ud til offentligheden. Denne strategi skal ses som et forsøg på at markedsføre partiet som et legitimt politisk parti med en bred vifte af nationalpolitiske mærkesager.

Danskernes Parti har en pressestrategi, der går ud på at få så meget taletid som muligt, og partiet forstår at udnytte medierne til sin fordel. Når Daniel Carlsen skal interviewes til radio- eller TV-indslag, kræver han ofte, at interviewet skal transmitteres direkte. Dette er en helt bevidst del af partiets pressestrategi, da direkte interview ikke redigeres, hvorfor de giver mulighed, for at få uforstyrret taletid.

Det er oftest Daniel Carlsen, der udtaler sig til medier og benytter avisernes læserbrevsspalter til at sprede sine holdninger. Andre partimedlemmer er også aktive på avisernes debatsider, men da Danskernes Partis vedtægter foreskriver, at ekstern kommunikation i partiets navn skal godkendes af partilederen eller en udpeget stedfortræder, er topstyringen af partiets udtryk ud ad til tydelig.

Allerede i DNSB-tiden viste Daniel Carlsen sin evne til at skabe opmærksomhed omkring sin person og sit parti, da han stod åbent frem i medierne som nazist og gerne udtalte sig offentligt om sine holdninger. I Danskernes Parti har Daniel Carlsen tonet sin provokatoriske pressestrategi ned til fordel for en mere offerpræget rolle i medierne, f.eks. i forbindelse med en racismesag imod ham, demonstrationer mod hans arrangementer og ved de to tilfælde, hvor han har mistet sit arbejde på grund af sine nazistiske holdninger.

Netop sit privatliv har Daniel Carlsen været god til at bruge i sin pressestrategi til at forsøge at skabe troværdighed og legitimitet om sin egen person, og i forlængelse heraf partiet, ved fx at fremstille sig selv som en ganske almindelig familiefar, som mulige vælgere og støtter kan identificere sig med.

Legitimering
Danskernes Partis pressestrategi er en del af forsøget fra partiledelsens side på at opnå legitimitet for partiet og dets politik. Ved at stille op til interviews søger Daniel Carlsen at fremstå som en seriøs partileder og markedsføre Danskernes Parti som et nationalistisk fremfor et nazistisk parti, og herigennem at legitimere dets holdninger og løfte det ud af dets nationalsocialistiske skygge.


Det er også med et legitimeringsformål når Danskernes Parti deltager i debatmøder med fx. borgerlige ungdomspartier, som det er sket flere gange. I marts 2013 lykkedes det Danskernes Parti at få en debat i stand med et af de borgerlige moderpartier, da Århus’ daværende viceborgmester, De Radikales Rabih Azad-Ahmad, stillede op til debat med Daniel Carlsen. Om betydningen af, at viceborgmesteren havde deltaget skrev Morten Borup efterfølgende i Danskernes Partis medlemsblad en artikel med titlen “Politiker og autonome legitimerede Danskernes Parti”, med henvisning til, at man nu for første gang havde fået en politiker fra et andet parti til at deltage i et af partiets arrangementer.

Et andet eksempel på denne strategi, som havde endnu større effekt i medierne, er debatten mellem Daniel Carlsen og Özlem Cekic på Folkemødet i Allinge sidste sommer. Debatmøderne tjener således et klart strategisk formål for Danskernes Parti.

Ved at benytte sig af en af demokratiets grundværdier, den frie meningsudveksling med politiske modstandere gennem debat, forsøger partiet at klæde sig i et skin af demokratisk sindelag og en tilsyneladende villighed til pragmatisk dialog. Det er med til at give legitimitet til partiet, men det skaber også opmærksomhed. Og det er måske det vigtigste argument for Daniel Carlsen, når han stiller op til debat.

Den anden del af partiets legitimeringsstrategi handler om de politiske værdier, som Danskernes Parti vælger at fokusere på. Frem for overvejende at tale om de værdier, som den brede befolkning traditionelt forbinder med nationalsocialisme – racisme, anti-semitisme, immigrationsmodstand, autoritarisme og voldsberedthed – forsøger partiet i vid udstrækning at fokusere på andre, mere bløde politiske værdier såsom miljø, dyrevelfærd, bevarelse af arbejdspladser, modstand mod kasernelukninger, national selvbestemmelse og socialpolitik.

Mange af disse politikområder bygger på traditionelle nationalsocialistiske værdier, som bl.a. DNSB også har som mærkesager, men de er ikke i samme grad synonyme med nazisme i offentligheden, som racisme f.eks. er det.

Selv om Danskernes Parti stadig har en kraftig slagsside i sit politiske program mod en egentlig ultranationalistisk og racistisk politik, forsøger partiet på denne måde, som ved andre aspekter af partiets praksis – f.eks. dets grafiske udtryk og principprogram – at markedsføre sig som et demokratisk, nationalkonservativt parti og samtidig lægge afstand til traditionel nazisme.

Strategien handler ikke om en faktisk politisk eller ideologisk ændring, men om at give nationalsocialismen en anden indpakning for på den måde at gøre den mere spiselig for et mere nutidigt publikum. Vælgerne og de potentielle medlemmer skal kunne relatere sig til det ny-nazistiske parti, og de skal derfor ledes væk fra associationerne til Nazityskland. Danskernes Partis politik baserer sig dog grundlæggende på den nationalsocialistiske ideologi.

Som Rune Lauritzen (tidl. bestyrelsesmedlem i partiet) meget præcist formulerer det: “This is the way I see complementary fascists and national socialists succeed: Give your politics another name and a different symbol. But never change your ideals and politics”.

Valgstrategi
Danskernes Parti har helt fra partiets begyndelse haft klare målsætninger om at stille op til valg. Partiet stillede op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 hvor partiet var på valg i seks kommuner og fire regioner landet over. Det blev dog ikke til nogen pladser hverken kommunalt eller regionalt.

Til gengæld sikrede partiet sig en økonomisk gevinst, da partier med over 1000 stemmer på valgdagen modtager et økonomisk støttebeløb fra staten i de følgende fire år. For Danskernes Parti beløber det sig til over 100.000 kr.

I partiets oprindelige politiske program lægges der ikke skjul på, at Danskernes Parti ønsker at afmontere demokratiet i Danmark i dets nuværende form. Samtidig virker partiet til at have indset, at de er nødt til at gå ind på den demokratiske spillebane for at få de ressourcer og den indflydelse, der skal til for at gennemføre deres politiske mål.

Valgstrategisk er Danskernes Parti, efter eget udsagn, inspireret af andre partier i Nordeuropa, der definerer sig som nationaldemokratiske. Rækken af inspirationskilder tæller NPD i Tyskland, Svenskarnes Parti og British National Party samt det nynazistiske græske parti Gyldent Daggry, som Danskernes Parti også inviterede til at tale ved Folkemødet på Bornholm i 2015.

Opstillingen til kommunalvalget i 2013 har haft klare fordele for Danskernes Parti. Partiet har opnået opmærksomhed og mediedækning, samt fået et solidt økonomisk boost. Siden kommunalvalget har Danskernes Parti påbegyndt indsamling af stillere i et forsøg på at blive opstillingsberettiget til folketinget.

Valgstrategien for Danskernes Parti kan ses som et forsøg på at kapre stemmer fra Dansk Folkeparti og samle de vælgere, der befinder sig til højre for DF. Strategien er bl.a. kommet til udtryk, når aktivister fra Danskernes Parti har delt partimateriale ud til arrangementer hos Dansk Folkeparti – et tydeligt tegn på, at Danskernes Parti ønsker at kommunikere direkte til DF’s vælgere og medlemmer.

Den retoriske stil, som partiet gør brug af, følger i vid udstrækning Dansk Folkepartis højrepopulistiske linje. På alle punkter kritiserer partiet Dansk Folkeparti for at være for bløde og overbyder dem til højre. Strategien er at få fat i DF’s vælgere ved at fremstå som en konsekvent og mere højreorienteret udgave af DF.

Danskernes Parti ønsker at føre en professionel valgkamp, vel vidende at dette er forbundet med en lang række større økonomiske udgifter. I november 2012 startedes derfor en valgfond, der har haft som udtalt mål at indsamle 75.000 kroner til valgkampen
i 2013. Ved landsmødet i august 2013 meddelte partiet, at der nu var indsamlet 80.000 kroner. Indtægterne ifm. opstillingen til kommunal- og regionsrådsvalget gav partiet en mulighed for at få etableret sig selv i offentligheden og skabe en politisk platform i kampen om en etableret plads i dansk politik til højre for Dansk Folkeparti. En plads, der siden Nye Borgerliges fremkomst, er blevet større konkurrence om at få.

Eksponering som strategi
Det Danskernes Partis presse- og valgstrategi har til fælles, er et fokus på eksponering. Samme fokus ses i partiets reklamekampagner for sig selv. Fx partiets køb af reklameplads på de københavnske busser, der formåede at generere en del omtale for partiet tidligere i år.

Partiet står også bag den kontroversielle trafikskilte-aktion i Thisted, hvor de opsatte hjemmelavede skilte med afstandsangivelser til Irak og Syrien, for at fremme deres ekstreme standpunkt om hjemsendelse af alle flygtninge.


Også partiets deltagelse på Folkemødet på Bornholm sidste år, trak overskrifter og opmærksomhed. Særligt pga. de gæster Danskernes Parti inviterede, herunder fremtrædende repræsentanter fra græske Gyldent Daggry. Herud over trak debatten med den daværende SF-politikker Özlem Cekic, som nævnt ovenfor, også overskrifter i de danske medier.

Danskernes Parti har på fem år opnået større gennemslag i offentligheden end forgængeren DNSB gjorde på mere end tyve år og intet tyder pt. på, at tendensen vender.

Artiklen er en opdateret udgave af den oprindelige artikel der blev bragt i Redox' rapport om Danskernes Parti, "Demokratiske Nazister", i 2013.