Skandinaviske højreekstremister splittet om Ukraine

Det er ikke let at være højreradikal og skulle forholde sig til striden i Ukraine. Hvem er ven og hvem er fjende? Det har den nordiske højrefløj svært ved at blive enige om.

Publiceret den 29. december 2022

Optøjerne i Ukraine i 2013-2014, Ruslands ulovlige annektering af Krim og den nuværende krig har gennem otte år skabt konflikter og splittelse i den skandinaviske nazibevægelse. I slutningen af 2013 bryder voldsomme optøjer ud i Ukrianes hovedstad Kyiv, de centreres om den centrale Maidan-plads og bliver hurtigt døbt Euromaiden-opstanden. I foråret 2014 fortsætter opstanden og leder til at den daværende pro-russiske præsident Janokovich bliver afsat og flygter til Rusland. Flere af de centrale aktører i opstanden er højreradikale organisationer, heriblandt det nynazistiske parti Svoboda og den højreradikale gruppe Rightsector.

I den efterfølgende krig i det østlige Ukraine mellem pro-russiske seperatister og Ukraine var der tilrejsende skandinaviske nazister på begge sider, blandt andet i den fascistiske ukrainske milits Azov.

Konflikterne i 2014
Opstanden i Ukraine fangede den skandinaviske nazibevægelses opmærksomhed. Især blandt persongalleriet omkring det hedengangne Danskernes Parti med Daniel Carlsen i spidsen og søsterpartiet Svenskarnas Parti (SvP), der i forvejen havde tætte kontakter til det ukrainske naziparti Svoboda. Begge partier sendte endda delegationer til Kyiv for at støtte Svoboda og Daniel Carlsen turnerede Europa rundt og talte til fordel for Svoboda, Ukraine og hvad han kaldte for en “nationalistisk revolution”.

Men det var ikke alle i den europæiske nazibevægelse, der bakkede op om den ukrainske revolution. Både det tyske naziparti NPD, de britiske fascister i BNP og Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR), der på det tidspunkt hed Den Svenske Modstandsbevægelse, støttede den afsatte præsident og de pro-russiske seperatister.

I sommeren 2014 gik NMR og andre svenske nazister ud med en offentlig kritik af SvP’s samarbejde med Svoboda, hvori de kritiserede dem for at være styret af en ‘jødisk magtelite’. Samme sommer annoncerede SvP at de efter samarbejdsvanskeligheder havde besluttet sig for at stoppe samarbejdet med Svoboda. Efter den hændelse har hverken Svenskarnas Parti eller Danskernes Parti talt offentligt om Ukraine.

Den officielle afslutning af samarbejdet skete samtidig med at SvP-medlemmet Andreas Carlsson gemte sig for for svensk politi hos nationalister i Ukraine.

Andreas Carlsson var på flugt fra det svenske politi, sigtet for grov vold og fire gange drabsforsøg i forbindelse med at han havde været involveret i en konfrontation med en gruppe antifascister den 8. marts i Malmö. Carlsson blev dømt i første retsintans, men senere frikendt i anden retsinstans (kaldet Hovretten). Tidligere i marts samme år var Carlsson en del af SvP’s delegation der besøgte Svoboda i Ukraine. Turens program bestod blandt andet af at feje gader og lave mad, mens deltagerne desuden modtog træning i knivkamp.

SvP-medlemmet Mikael Skilt forlod partiet i forbindelse med konflikten, da han havde tilsluttet sig den nazistiske ukrainske milits Azov. Skilt var uddannet snigskytte i det svenske militær, men brugte nu sine kompetencer til at uddanne den nazistiske milits’ medlemmer i våbenbrug, samtidig med at han også selv tog del i kamphandlingerne.

Carlsson var dog ikke den eneste svenske nazist der brugte konflikten til at søge tilflugt fra politiet. Flere NMR-medlemmer har i årenes løb taget del i kampene i konflikten – dog på den pro-russiske side. Sidste år kunne det svenske medie Expo fortælle at NMR-medlemmet Simon Arnamo, der i ti år har været efterlyst for drab, også havde deltaget i kampene og ifølge flere kilder skulle være omkommet i forbindelse med disse.

Når man så spoler tiden frem til i dag, er sårene og splittelserne i den skandinaviske nazibevægelse endnu ikke helet, og den russiske invasion af Ukraine har ikke gjort det bedre.

I dag er både Svenskarnas Parti og Danskernes Parti nedlagt, mens Den Svenske Modstandsbevægelse har skiftet navn til Den Nordiske Modstandsbevægelse. Mange af de tidligere ledende og centrale medlemmer af SvP er i dag aktive i organisationen Det Fria Sverige (DFS), der kan anses som en arvtager til Svenskarnas Parti. DFS kalder sig selv for en interesseorganisation for svenskere, med et raceideologisk og radikalt nationalistisk politisk grundlag. Organisationen driver i dag et nationalistisk forsamlingshus i landsbyen Älgarås.

I forbindelse med Ruslands invassion af Ukraine var de gamle SvP-folk ikke sene til at genoptage deres ukrainske solidaritetsarbejde, denne gang i DFS. De organiserede hjælpeindsatser og indsamlinger til det de selv kalder for ”rigtige flygtninge”.

I midten af april i år bringer den svenske avis Göteborgs-Posten en reportage om et DFS-medlem og hans venner der er rejst til Ukraine for at hjælpe nødstedte. Hvad man dog ikke kan læse i avisen er, at vennegruppen udelukkende består af organiserede fascister, der har baggrund i NMR og SvP. Et af de tidligere SvP-medlemmer, der nu er blevet aktiv i DFS, er Andreas Carlsson, der også deltog på denne rejse til Ukraine.

Mens de gamle SvP-medlemmer i dag fortsætter deres solidaritet med Ukraine i DFS, så har NMR faktisk ændret mere på deres indstilling. Tidligere har deres svenske medlemmer kæmpet mod den ukrainske hær på de pro-russiske separatisters side, men i dag er naziorganisationens støtte til Rusland ikke lige så udtalt.

Den danske højrefløjs syn på krigen i Ukraine
Den Nordiske Modstandsbevægelse står i dag meget alene på den yderste højrefløj med sin kritik af Ukraine og slet skjulte støtte til Rusland, ikke kun i skandinavien, men især i Danmark. Indtil for få år siden så man hvordan der under den danske PEGIDA-bevægelses demonstrationer blev vist støtte til Rusland og flaget med russiske flag, ligesom Nye Borgerliges kandidater har påpeget at de anser muslimer i Danmark som en større trussel end Ruslands invasionskrige. Marie Krarup har stort set stået alene med sin støtte til Rusland på den parlamentariske højrefløj, en støtte der i følge hendes egne udtalelser endte med at koste hende sit medlemsskab af Dansk Folkeparti.

Derudover ses Ruslandsstøtten på højrefløjen stort set kun i konspiratoriske kredse og i NMR, men selv blandt NMRs danske medlemmer er der stor uenighed om, hvem man bør støtte i krigen og hvem der er de gode og de onde.

Solidariteten med Ukraine er dog meget udbredt på den yderste del af den danske højrefløj, ligesom den er i resten af det danske samfund. Samtidig har de danske medier kastet sig over en intens dækning af krigen i Ukraine, men især også hvad danskerne gør for at hjælpe civile ukrainere i forbindelse med krigen. Flere gange har danske medier også bragt historier om danske højreradikales aktiviteter, hvor de enten aktivt har fravalgt at deklarere deltagernes politiske baggrunde eller har valgt at nedtone dem kraftigt.

Det skete bl.a. i forbindelse med, at en kvinde stod frem i Ekstra Bladet og fortalte om at hun havde tænkt sig at melde sig til den ukrainske hær. Hvad Ekstra Bladet dog ikke fortalte var at kvinden har en lang baggrund på den yderste højrefløj, hvor hun har været aktiv i både den danske og svenske PEGIDA-bevægelse, været medlem af Danskernes Parti og nu er aktiv i Nye Borgerlige.

Da Information små to uger senere bragte en reportage fra kvindens tur til Ukraine blev hendes tilknytning til højrefløjen nævnt i en enkelt sætning.

Blandt danske højreradikale, der de seneste mange år har harceleret mod flygtninge, har krigen i Ukraine været en skelsættende begivenhed. Flere enkeltpersoner og organisationer har kastet sig ind i solidaritetsarbejdet med ukrainske flygtninge.

I begyndelsen af marts i år medvirkede Lars Grønbæk Larsen i Aftenshowet og fortalte om, at han ledte efter danskere der ønskede, at drage til Ukraine for at kæmpe mod Rusland og at han selv ville køre de frivillige soldater til Ukraine. Han forklarede desuden at den eneste grund til at han ikke selv meldte sig til den ukrainske hær var, at han er far til fire, og i stedet ville han fylde bilen med ukrainske flygtninge og køre dem til Danmark.

Hvad Aftenshowet ikke fortalte, var at Lars Grønbæk Larsen, gennem de sidste 20 år har været en af de mest centrale og ledende højreradikale aktivister i Danmark. Noget som Aftenshowet var bevidst om, men som de valgte ikke at fortælle, da de ikke mente at det var relevant. Den beslutning medførte en del kritik, og Aftenshowets redaktion måtte efterfølgende gå ud og undskylde deres beslutning.

Aftenshowet besluttede desuden at droppe planerne om at følge Lars Grønbæk Larsens tur til Ukraine, hvilket de ellers havde planlagt. I stedet valgte DR Dokumentar at følge den højreradikale aktivist’ tur til Ukriane, hvilket er blevet til programmet “Flugten fra Ukraine” der havde premiere i midten af maj. Her kommer Lars Grønbæk Larsen selv ind på hans bevæggrunde for at tage turen. Som han beskriver:  “Jeg føler et vidst værdifællesskab med dem og jeg føler at det er mine naboer og selvfølgelig skal jeg hjælpe dem.”

Om hans egen baggrund siger han “Jeg har en politisk fortid som talsmand for det nogen vil kalde det meget højreorienterede Danmark.” og fortsætter “Det ligger år tilbage nu, men det gør det jo sådan set bare ekstra finurligt at man nu skal ned og ligefrem hente flygtninge, når det egentlig har været en noget anden dagsorden man har stået for.”

Læs mere om Lars Grønbæk Larsens historie på den yderste højrefløj.

Den nyfascistiske organisation Generation Identitær har også kastet sig ind i flygtningesolidaritetsarbejdet på trods af at de i fem år har arbejdet for få strammet den danske udlændinge og flygtninge politik.

I starten af marts drog en delegation til Budapest, hvor de sammen med identitære aktivister fra Ungarn, Tyskland og Frankrig delte mad og andre fornødenheder ud til de ukrainske flygtninge i byen. Men at Generation Identitærs pludselige støtte til flygtninge kun gælder dem der flygter fra Ukraine understregede de selv da de i maj aktionerede for et totalt asylstop i Danmark. I deres egen artikel om deres aktion skriver de “I Generation Identitær mener vi, at et totalt asylstop for alle andre end de fordrevne ukrainere, som vi i øjeblikket hjælper, er nødvendigt.”

En anden dansk højreradikal organisation der har overrasket med deres udmeldinger om krigen i Ukraine er kammeratskabsgruppen Danmarks Nationale Front (DNF), der igennem mange år har haft tætte kontakter til den ukrainske nazibevægelse, som de regelmæssigt har besøgt, men også haft på besøg i Danmark.

DNF valgte efter næsten tre års inaktivitet at indkalde til demonstration mod Ruslands invasion af Ukraine, på årsdagen for Nazitysklands besættelse af Danmark 9. april, i den jyske by Viborg.

Viborg er en af de danske byer der har modtaget mange ukrainske flygtninge og noget kunne tyde på at DNF aktivt gik efter at få herboende eller flygtende ukrainere til at deltage. I hvert fald var demonstrations indkaldelsen på Facebook både skrevet på dansk og ukrainsk og lød “Ukrainians, we invite you to join the demonstration on Saturday, April 9, against Putin’s war for expansion in Ukraine.”

Dette skabte en del lokal røre, og Viborg Byråd gik bl.a. ud med en samlet opfordring til at ikke at deltage i demonstrationen. Det lykkedes da heller ikke de danske nazister at mobilisere nogen ukrainere til deres demonstration, og deltagerskaren bestod kun af en lille håndfuld kendte højreradikale.

I juli kunne Redox desuden berette om at DNF-medlemmet Jesper Krogh Sørensen var rejst til det krigshergede land og var trukket i den ukrainske uniform. Han poserede bl.a. på sociale medier iført denne uniform og bevæbnet med automatvåben.

Ifølge Redox’ oplysninger er Jesper Krogh Sørensen nu vendt tilbage til Danmark.