Efter Krystalnatshærværk: Nu skal topnazist i retten
På fredag starter retssagen mod to medlemmer af naziorganisationen NMR, der er tiltalt for hærværk mod danske jøder sidste efterår.
Publiceret den 3. oktober 2020
Denne artikel er 4 år gammel
På fredag begynder retssagen mod to centrale medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse.Tiltalen mod de to omhandler antisemitisk hærværk mod den jødiske gravplads i Randers, flere andre tilfælde af hærværk samt brud på racismeparagraffen.
Der er afsat fem retsdage til sagen, der finder sted ved Retten i Randers. Vi gennemgår her, hvad de to nazister er tiltalt for.
Hovedtiltalepunktet omhandler det omfattende hærværk, der blev udført på den jødiske gravplads i Randers natten til den 9. november 2019. Her er de to tiltalt efter den grove hærværksparagraf, der omfatter hærværk af betydeligt omfang. På gravpladsen blev der malet med grøn maling på 84 gravsten, væltet seks gravsten og påsat en gul davidstjerne med teksten “Jude” på en sidste gravsten. De gule davidstjerner, med det tyske ord for jøde, var en direkte kopi af de gule davidsstjerner, som jøder blev tvunget til at bære på tøjet i Hitlers Nazi-Tyskland.
De to nazister er også tiltalt for samme nat at have kastet hvid, grøn og sort maling på facaden af Sparekassen Kronjyllands filial i Randers, hvor der på facaden er afbilledet en davidstjerne.
I forbindelse med begge hærværkstilfælde er de to også tiltalt for brud på den såkaldte racismeparagraf, da aktionen efter anklagemyndighedens opfattelse har haft propagandamæssig karakter og til formål at true, forhåne eller nedværdige en gruppe personer på baggrund af deres race, etniske oprindelse eller tro.
Overmalede bænk De er begge tiltalt for hærværk mod en regnbuefarvet mangfoldighedsbænk, der var opstillet af Aarhus Kommune ved Århus Stadion som et statement mod homofobi i fodbold.
Støt vores journalistik
Du kan støtte vores undersøgende journalistik ved at blive medlem af vores støtteforening Støttekollektivet, så bidrager du med et fast (selvvalgt) månedligt beløb. Du kan også sende os en donation på Mobilepay 80905.
Søren Lau Kjeldal er tiltalt for at have udført hærværket ved at overmale bænken med NMR’s karakteristiske olivengrønne farve sammen med en indtil videre ikke navngiven medgerningsmand. Dette skete i følge anklageskriftet på opfordring fra og efter aftale med Jacob Vullum Andersen, der tillige deltog i planlægningen og forsynede de to gerningsmænd med remedier.
Både Jacob Vullum Andersen og Søren Lau Kjeldal er ligeledes tiltalt for §266b i denne forbindelse, da de påsatte NMR’s logo på bænken og Nordfront.dk efterfølgende skrev om hærværket, i en tekst der er truende, forhånende eller nedværdigende overfor homoseksuelle.
Jacob Vullum Andersen der desuden tiltalt for, via den krypterede kommunikationstjeneste Signal, at have opfordret tre medgerningsmænd til at udføre hærværk mod den kommunistiske bogcafé Spartakus i Aarhus, ligesom han forsynede gerningsmændene med remedier til hærværket, der bestod af plakatopsætning og grafitti.
Jacob Vullum Andersen er desuden tiltalt for yderligere syv overtrædelser af racismeparagraffen, da han på det russiske sociale medie VK, der flittigt bruges af NMR-medlemmerne, igennem en længere periode har delt groft racistiske, homofobiske og antisemitiske billeder op.
Nedenfor kan du se billederne, som Jacob Vullum Andersen er tiltalt for at dele.
Tilbage
Næste
Redox har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de to tiltalte nazisters advokater, men det har ikke været muligt.
Du kan støtte vores fortsatte arbejde med at afdække den yderste højrefløj ved at give en donation på Mobilepay: 80905 eller ved at blive støttemedlem.
Manage Consent
To provide the best experiences, we use technologies like cookies to store and/or access device information. Consenting to these technologies will allow us to process data such as browsing behavior or unique IDs on this site. Not consenting or withdrawing consent, may adversely affect certain features and functions.
Functional Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.