Frede Farmand er død – hans arkiv lever videre

I sidste uge døde dokumentaristen, arkivaren og PET-agenten Frede Farmand Rasmussen. Hans omfattende arkiver er dog i trygge hænder.

Publiceret den 21. februar 2024

Et af de mest opsigtsvækkende og kontroversielle mennesker i dansk medie- og efterretningshistorie er død efter længere tids sygdom. Dokumentaristen, arkivaren og PET-agenten Frede Farmand Rasmussen døde tirsdag den 13. februar i sit hjem i Tønder, 78 år gammel. Han blev i går bisat fra Kristkirken i Tønder.

Frede Farmand brugte en stor del af 1980’erne og starten af 1990’erne på at infiltrere og dokumentere den yderste højrefløj i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han opbyggede derigennem et omfattende arkiv med lyd-, video- og billedmateriale samt dokumenter om især nazipartiet DNSB og Den Danske Forening.

Parallelt skabte han vel nok Danmarks største private mediearkiv ved gennem et halvt århundrede at optage udsendelser i både radio og TV. Det var en praksis, han startede endnu før etableringen af Statens Mediesamling i 1987 (nu en del af Det Kgl. Bibliotek) og Danmarks Radios systematiske arkivering af egne udsendelser. Derfor rummer Frede Farmands samling unikke radio- og TV-udsendelser.

Hele dette omfattende arkiv overdrog Frede Farmand i 2022 til Researchkollektivet Redox.

En brutal start på livet
Frede Farmand Rasmussen blev født den 28. september 1945 og to dage senere afleveret på Metodistkirkens børnehjem Åløkkegården i Odense. Han kom senere til Det Struckske Børnehjem i Tønder, hvor han var frem til han blev 18 år. På børnehjemmene blev han af personalet udsat for voldsomme fysiske og seksuelle overgreb, hvilket Farmand senere beskrev i sin selvbiografiske bog Barn nr. 33 fra 2016. Frede Farmand har i en række interviews de seneste knap 10 år fortalt om de brutale overgreb.

I sine unge voksenår mødte han topnazisten Povl Heinrich Riis-Knudsen på Aarhus Universitet, der var leder af naziorganisationen Danmarks National-Socialistiske Ungdom, der senere blev til Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Frede Farmand opbyggede en tæt relation til Riis-Knudsen og gennemførte nogle af de tidligste kendte interviews med ham.

Det var nemlig i de år Frede Farmand indledte sit dokumentariske virke. Blandt andet om nye populistiske partier som Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne og undersøgelser af nyreligiøse grupper, blandt andet af en hinduistisk sekt, der holdt til på N.U.Yoga Ashrama ved Gylling nær Horsens.

Samtidig stiftede Farmand virksomheden Dansk Producer, der leverede lydoptagelser og fotos til danske medier. Arbejdet blev senere videreført i Kulturhistorisk Fondsarkiv, hvorigennem Farmand i starten af 1980’erne igangsatte en omfattende dokumentation og masseoptagelse af danske radio- og TV-udsendelser, som han solgte til danske medier som DR.

Relationen til nazilederen Riis-Knudsen vakte dog også Farmands interesse for nazismen, der som ideologi begyndte at spire igen efter en række stille årtier i efterkrigstiden. Frede Farmand indledte et samarbejde med DNSU og senere DNSB om dokumentation af deres aktiviteteter, hvilket betød, at han op gennem 1980’erne havde privilligeret adgang til interne møder og arrangementer, der blev forevigt i form af både fotografier, lyd- og videooptagelser.

Hvervet som agent
Frede Farmands forhold til nazisterne vakte også PET’s interesse, og i 1984 blev han hvervet som meddeler for efterretningstjenesten. Han begyndte at levere oplysninger om især nazipartiet DNSB, men også en række andre højreradikale grupper og småpartier.

Foruden DNSB havde Farmand blandt andet tætte relationer til nazisten Albert Larsen og dennes Partiet De Nationale, der var brudt ud af DNSB. Han havde også tætte bånd til indvandringsmodstanderne i Den Danske Forening, samt til den tidligere Waffen-SS-soldat og fremtrædende Holocaust-benægter Thies Christophersen, der i en periode i starten af 1990’erne boede i Kollund i Sønderjylland.

I 1993 stod Frede Farmand frem som nazijæger i TV2-dokumentaren “De skjulte bånd”, der afdækkede nazisternes og Den Danske Forenings voldspotentiale forud for kommunalvalget i november samme. Dermed afslørede Farmand også sit dobbeltspil og brændte sine broer til de danske nazister.

Forholdet til Albert Larsen bragte desuden Farmand i vælten i forbindelse med Søllerødgadebomben i 1992, idet Frede Farmand i 1998 stod frem i TV2-dokumentaren “Den hemmelige tjeneste”. Her forklarede han, at han med skjult mikrofon havde optaget Albert Larsens konkrete trusler om at bombe Internationale Socialisters lokaler i Søllerødgade og havde advaret PET om dette i månederne inden bombesprængningen. En påstand, han ikke efterfølgende var i stand til at dokumentere, idet båndet angiveligt var forsvundet i politiets varetægt.

Spionerede også mod venstrefløjen
Det var langtfra kun den yderste højrefløj, som Frede Farmand overvågede, selvom det absolut fyldte mest. Han har ved en række lejligheder spioneret mod venstrefløjen, blandt andet i forbindelse med storstrejken i 1985 og i midten af 1990’erne mod det kurdiske miljø.

I 1990 var han desuden involveret i et vellykket forsøg på at splitte at Folkebevægelsen mod nazisme. Det skete ved at Frede Farmand fotograferede en glad Povl Heinrich Riis-Knudsen, der viftede med interne dokumenter fra Folkebevægelsen mod nazisme. Et billede, der havnede i Ekstra Bladet, og efterlod den store antinazistiske bevægelse svækket og senere splittet.

I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af det nye årtusinde beskæftigede Frede Farmand sig indgående med Mogens Amdi Petersen og skolesamfundet Tvind. Hans arkiv tæller også materiale fra denne periode.

Frede Farmand blev i starten af dette årtusinde interviewet til PET-kommissionen om sin rolle som meddeler og agent for efterretningstjenesten. Her kom det frem, at han i en periode var PET’s primære kilde i den nazistiske bevægelse. Han stod blandt andet bag systematiske kopieringer af naziforlaget Nordlands kundekartotek, der dermed havnede på afveje hos PET.

Arkivets fremtid
Siden 2018 har Researchkollektivet Redox været i en løbende dialog med Frede Farmand om fremtiden for hans omfattende arkivmateriale, når han en dag døde. I 2021 indgik vi en aftale om, at Redox overtog ansvaret for det samlede materiale.

“Vi har i mange år været interesseret i at overtage Fredes omfattende samling af videooptagelser, lydoptagelser, mødereferater, korrespondancer og andre interne dokumenter fra nazibevægelsen. Det fik vi lov til – på betingelse af, at vi sørgede for, at resten af Fredes arkiver kom videre til de rigtige instanser,” fortæller Andreas Rasmussen, der er journalist på redox.dk.

Han fortsætter:

“Vi havde nok ikke helt forestillet os, hvad vi gik ind til. Vi har kørt lige over fem ton materiale fra Tønder til København, hvor vi har brugt store dele af 2022 og 2023 på at sortere det. Det har været en omfattende og meget tidskrævende proces, men det har også givet et grundigt indblik i hans mange forskellige projekter, fra Kulturhistorisk Fondsarkiv og kortlægningen af den danske nazibevægelse, til hans graveri i Tvind og forholdet til PET.”

I februar 2023 overdrog Redox 132 flyttekasser med VHS-, kassette- og spolebånd til DR’s arkiv. Det udgjorde den absolutte hoveddel af Frede Farmands arkiver, og indeholdt blandt andet omkring 7.000 videobånd og 6.000 kassette- og spolebånd.

I efteråret 2023 afleverede Redox to flyttekasser med materiale om forskellige nyreligiøse bevægelser til afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Det er primært lyd- og videooptagelser foretaget af Frede Farmand i 1970’erne.

“I dag står vi tilbage med cirka 10 flyttekasser med udvalgte video-, spole- og kassettebånd, der primært stammer fra Frede Farmands kortlægning af nazisterne. Desuden har vi cirka otte hyldemeter dokumenter. Det materiale har vi det seneste halve år været i gang med at sortere og organisere, en proces som vi endnu ikke er færdige med,” siger Andreas Rasmussen.

Han fortsætter:

“Det er ambitionen, at materialet på lang sigt skal kunne bruges af ikke bare os, men også forskere, journalister og andre fagfolk, der kan bruge Frede Farmands arkiver i deres arbejde. Når vi er så langt i processen, melder vi det selvfølgelig ud, men om det bliver i 2025 eller senere, tør vi ikke gisne om endnu.”

Arbejdet med Frede Farmands arkiv er og har været meget omfattende. Især transport og opbevaring har medført store udgifter. Hvis du har lyst til og mulighed for at støtte vores fortsatte arbejde med at bevare Frede Farmands arkiv for eftertiden, så kan du sende en donation på Mobilepay til nummeret 80905 eller blive støttemedlem her.

Du kan læse mere om Frede Farmand i PET-kommissionens beretning, bind 11, der kan downloades her.