Kronik: Kriminalisering og terrorstempling af ‘antifa’ er et deprimerende symptom på en højredrejning, der tager til i fart

Det seneste år har USA’s præsident flere gange talt for en terrorstempling af antifa-bevægelsen. Det lyder forrykt, men kan hurtigt få alvorlige konsekvenser.

Publiceret den 27. december 2025

Mange afviser Trumps terrorstempling af ‘antifa’ som en gal mands snak. Det er en fejl, for det er symptom på, at tingene går i den helt forkerte retning.

Trump har ved mange lejligheder givet udtryk for sin foragt overfor venstrefløjen.  Efter drabet på Charlie Kirk har han holdt hele venstrefløjen ansvarlig for gerningen og erklæret, at ”Antifa” skal stemples som terrororganisation. Det er Trump, som vi har lært ham at kende igennem det seneste årti: Uden noget som helst belæg for noget kobler han Antifa sammen med drabet på Charlie Kirk. Han vil, at Antifa skal kriminaliseres, og at dem som støtter Antifa skal undersøges grundigt.

Men idéen om, at Antifa skal kriminaliseres er ikke en idé, som Trump er alene om. Faktisk havde vi en lignende debat i Danmark i 2020, da Inger Støjberg, som Venstres retsordfører, i kølvandet på forbuddet mod LTF, krævede det undersøgt, om Antifa i Danmark kunne forbydes. Hun fik opbakning fra Peter Skaarup (DF) og Alex Vanopslagh (LA). Deres argumentation var allerede så tynd (Skaarup: »Det er i hvert fald min fornemmelse, at hver gang der er ballade på Nørrebro, så kigger Antifa frem.«), at man må gå ud fra, at de selv var klar over, at det aldrig ville kunne holde i retten. Men man må også gå ud fra, at det alligevel ikke er blevet sagt uden formål.

De følger her en helt klassisk højrepopulistisk drejebog: De slynger nogle holdninger eller krav ud, selvom de er klar over, at de nok ikke holder. Bedst er det, hvis det er noget, som ikke er blevet sagt før, og allerbedst hvis man kan bryde nogle tabuer også. Fordi selvom det ikke holder, er budskabet ude i offentligheden. I dette tilfælde: Antifa er kriminel og burde være ulovligt.

Antifa er ikke en organisation
Men kravet er åbenlyst uden forankring i faktuelle oplysninger. Antifa er ikke navnet på en forening eller organisation. Det er et overordnet navn på en bevægelse, en tendens, en strømning, præcis som når man siger fagbevægelsen, klimabevægelsen eller den feministiske bevægelse.

Der findes ikke et ‘Antifa’ med hovedkontor, medlemsregister og bestyrelse. Der findes og har fandtes grupper, hvor navnet indgår, for eksempel Antifascistisk Aktion (AFA), Revolutionære Antifascister, Fynske Antifascister, Århus Antifa og Projekt Antifa for bare at nævne nogle. AFA har ligefrem domænet antifa.dk.

Man kan sagtens tale om en antifa-bevægelse bestående af ovenstående og en hel masse andre grupper, herunder Researchkollektivet Redox, men det er en bevægelse, der er utroligt forskelligartet i både ideologi, udtryk og strategi. Fællesmængden er først og fremmest en erkendelse af, at den yderste højrefløj udgør en trussel mod minoritetsgrupper og andre, der ikke passer ind i det fascistiske verdensbillede, og en erkendelse af, at civilsamfundet er nødt til at stå imod.

Forskelligartetheden i ideologi, udtryk og strategi er netop anledningen til, at der findes så mange forskellige grupper, der er aktive på sine egen måde og sine egne præmisser. At tale om Antifa som én organisation eller en ensartet bevægelse er helt enkelt virkelighedsfjernt. Antifa er først og fremmest en politisk overbevisning.

Et bredt spektrum
Antifascistisk arbejde er et enormt bredt begreb, som dækker over de forskelligste overbevisninger, fremgangsmåder og fokusområder. Nogle grupper arbejder med oplysningsarbejde om nazisme, højreekstremistisk ideologi og deres farer; andre arbejder med den historiske fascisme og nazisme. Der findes researcharbejde, som kortlægger nazistiske og fascistiske netværk; grupper, der laver offentlighedsarbejde i form af events og publikationer; grupper, der laver antifascistisk kulturarbejde, antifascistisk forskningsarbejde og antifascister, som konfronterer voldelige nazister på gaden.

Antifascister er også ofte involveret i antiracistisk arbejde på f.eks. asylområdet. Men lige så mangfoldige som de forskellige aktivister, aktionsmuligheder og -former er, lige så talrige er holdningerne og uenighederne om fremgangsmåder, analyser og konklusioner.

Og det viser tydeligt, hvorfor “antifa-er-terrorister”-debatten er grotesk og et politisk angreb fra højrefløjen. Trumps intention er ikke bare at terrorstemple og kriminalisere en bestemt organisation. Han er ligeglad med den enkelt antifascistiske gruppe, uanset om den er i Los Angeles, Göteborg eller Leipzig. Hans hensigt er at kriminalisere en hel bevægelse og tankegang. Når Antifa bliver stemplet som terrorister, kan alle aktioner og grupper på den udenomparlamentariske venstrefløj klassificeres som Antifa — og dermed kriminaliseres.

Det åbner døren for uhæmmet politisk repression fra folk som Trump, som mange gange har vist, hvad folk skal frygte, når de kommer ham i vejen.

At kriminalisere Antifa er et slet skjult forsøg på at gøre den udenomparlamentariske venstrefløj bange og dermed tavs. Og ikke nok med det: Højrefløjens formål også at få et effektivt politisk værktøj i hånden. Bliver Antifa terrorstemplet, er det nemt at italesætte uønskede politiske modstandere som Antifa-relaterede og dermed delegitimere deres aktioner, argumenter, holdninger og ideer. Det kan ramme alle venstreorienterede organisationer, som stiller sig imod højrepopulisternes agenda.

I midten af november understregede Trump, at han ikke bare bluffer. Her blev “Antifa Ost” (Ost = Øst, red.) terrorstemplet i USA. Antifa Ost betegner et netværk af antifascister, der beskyldes for angreb på nynazister i Østtyskland i perioden 2018- 2023 samt i Budapest i februar 2023.

Dansk importpolitik
Hvis du tænker: “Der er langt fra USA til Danmark”, så tager du fejl, ihvertfald når det kommer til politik. Det seneste årti har den danske højrefløj importeret den ene identitetspolitiske dagsorden efter den anden fra USA, og der gik da heller ikke længe før Mitchel Oliver (DF), der står bag højrefløjsmediet Modstrømmen, skrev en kronik i Altinget med titlen “Det har aldrig været mere livsfarligt at være højreorienteret”.

De europæiske politikere, som trutter i samme horn som Trump, er ikke bedre end ham. For dem er “antifa-er-terrorister”-offensiven et forsøg på at at delegitimere og kriminalisere en hel bevægelse.

Når vi nu råber op er det fordi debatten kan få alvorlige konsekvenser. Længe har man måbende kigget på Trump, men det, der for nogen måske startede som et grinagtig meme-valg i 2016 er endt i en politisk krise, der påvirker størstedelen af jordkloden. Utallige mennesker fanges ind af løgne og konspirationsteorier, der pushes ukritisk af tech-mogulerne, mens det yderste højre sælger simple svar på komplicerede spørgsmål.

Samtidig har vi flere gange det seneste år oplevet europæiske højreekstremister, der forsøger at bruge kontakter til amerikanske højreradikale nær Trump, til at få terrorstemplet antifascister i europæiske lande.

Vi bliver som antifascister nødt til at forstå, at vi står i en tid, hvor sund fornuft ofte er lagt til side, og personlige interesser træder i dens sted. Og disse tendenser hersker ikke kun langt borte i USA.

Det bedste eksempel er det dehumaniserende begreb “remigration”, der retteligt burde blive kaldt “etnisk udrensning”, som det seneste årti er blevet pushet af den nyfascistiske organisation Generation Identitær. Det seneste år har begrebet for alvor fået fæste i den offentlige debat og er nu Dansk Folkepartis vigtigste dagsorden.

Vi bliver nødt til at forstå, at det her går langt hen udover de jævnlige udsving mellem centrum-venstre og centrum-højreregeringer, som dansk politik har været præget af siden 80’erne.

Autoritære og fascistiske holdninger fylder mere og mere, ofte forklædt som anti-migration- eller anti-establishment-politik. Groteske konspirationsteorier fylder mere og mere, det samme gør inhumane og afstumpede politikker. Egoismen stortrives og solidariteten gælder kun dem, som ligner en. På de sociale mediers ekkokamre sker en dramatisk radikalisering, og grænsen for hvad man kan sige og mene uden at blive fordømt er forsvundet i horisonten.

Kriminaliseringen af Antifa er et endnu et stort skridt i denne retning, da det er tiltænkt et ideologisk angreb på alt, som højrefløjen foragter, også helt basale ting som menneskerettighederne. Angrebet er ikke bare tiltænkt den udenomparlamentariske venstrefløj. Vi er bare de første. De stopper ikke med os.
Det lyder meget dramatisk, men det er det også. Autoritære og fascistiske ideologier bygger på totalitær magt, og dem, som står i vejen, bliver mål for deres angreb.

Fra os skal derfor lyde en opfordring til at tale højt, protestér mod uretfærdighederne, organisér dig. Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke os, hvem så?

Kronikken er skrevet af Researchkollektivet Redox