30 år efter: Nu får folkemordet i Srebrenica en mindedag

Tre årtier efter den etniske udrensning af mere end 8.000 bosniske muslimer får de endelig en international mindedag. Det får serbiske nationalister til at rase og rasle med sablen.

Publiceret den 10. juni 2024

I slutningen af maj vedtog FN at indføre en årlig mindedag for ofrene for massakren i Srebrenica, der kostede mere end 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd livet. Det skete under store protester fra både Serbiens præsident Vucic og fra Dodik, der er præsident i den serbisk-dominerede region af Bosnien.

Redox har fået et kort interview med Ulrik Kohl. Han har boet på Balkan af flere omgange, tidligere medlem af borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten samt Balkan-kender. Han har to gange tidligere gæstet Redox’ podcast Under Luppen, når vi har talt om Srebrenica og den politiske situation på Balkan.

Hvordan bliver nyheden om indførslen af den nye mindedag modtaget på Balkan?
“Selvom folkemordet allerede er grundigt dokumenteret, har mange efterladte alligevel grædt af lettelse. Men samtidigt har Serbiens højreradikale præsident Nikola Vucic været dygtig til at spille offerkortet. Hans budskab
er, at serberne bliver stemplet som folkemordere. Det er rent vås, for det står der intet om i FN-beslutningen. Men fordi Vucic har stor magt over medierne, sikrer han sig mere opbakning på dén konto.”

Hvordan indgår den i det politiske spil og kampen om historien om borgerkrigene?
“Regimet i Serbien lægger ikke skjul på, at de ønsker at overtage tre af deres nabolande helt eller delvist: Kosovo, Montenegro og Bosnien. Og lokalregeringen i en serbisk-domineret region i Bosnien har brugt den nye mindedag som direkte påskud til at starte en løsrivelses-proces. Problemet er, at EU og USA i årevis har gjort alt for at please de magtfulde serbiske højreradikale, enten fordi de ser dem som garant for stabilitet, eller for at holde dem væk fra Putin. Men det har givet dem blod på tanden til militær oprustning og nye planer om et Storserbien.”

Hvorfor er det vigtigt at mindes Srebrenica i dag?
“Muslimerne i Srebrenica blev udryddet på grund af en racistisk idé om, at de var undermennesker. Det skete uden at nogen regering løftede en finger for at stoppe det. Racismen har i dag fået endnu mere magt i Europa. Derfor er det ikke nok at mindes. Der er også brug for at få retsforfulgt krigsforbrydere fra dengang, som stadig bliver beskyttet og hyldet af regeringerne i Serbien og Kroatien.”

Hvis du gerne vil forstå baggrunden for folkemordet i Srebrenica og borgerkrigene på Balkan i halvfemserne, så anbefaler vi at du lytter til vores allerførste podcastafsnit, “Fra fællesskab til folkemord – 25 år efter Srebrenica“, som du kan finde på alle podcasttjenester. I afsnit 8 er Ulrik Kohl igen gæst, denne gang for at snakke om de dagsaktuelle konflikter i Bosnien, hvor den serbiske del truer med at bryde ud.

Mindedagen for folkemordet i Srebrenica bliver første gang markeret næste år i forbindelse med 30-året. Det er 11. juli 2025.