Et år efter valget: Ud og se med Danskernes Parti

Det har været et stille år i Danskernes Parti, der efter valgskuffelsen sidste år har prioriteret de internationale kontakter.

Publiceret den 30. september 2014

I den kommende weekend holder Danskernes Parti sit tredje landsmøde. Det foregår i Århus og sker to måneder senere end sidste år, hvor partiet i august samledes på Fyn. Årsmødet afholdes kort efter at DP’s nærmeste samarbejdspartnere, Svenskarnas Parti, netop har afsluttet en et år lang valgkamp, der kulminerede 14. september.

Cirka samtidig med at de svenske allierede i september sidste år skød deres valgkamp i gang med en demonstration i Stockholm, afsluttede Danskernes Parti sin. Siden da partiet har levet en stille tilværelse. Partilederen Daniel Carlsen har brugt en stor del af sin aktive tid på at rejse udenlands, hvor han oftest alene har repræsenteret Danskernes Parti i internationale sammenhænge, men på hjemmefronten har der været stille.

Stærkere end svensk storebror

Danskernes Parti fik i alt 6.782 stemmer ved sidste års kommunal- og regionrådsvalg, men valgresultatet ikke den succes, som partiet havde håbet på at få. Målet var at blive repræsenteret i et eller flere byråd, og det lykkedes ikke. Valgresultatet betød til gengæld, at udbryderpartiet fra de gamle nazister i DNSB, over de næste fire år får en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra staten i form af partistøtte.

Selvom det danske valg ikke gik, som Carlsen havde håbet, så var valgresultatet tilgengæld markant større end deres svenske allieredes. Svenskarnas Parti stillede op i 34 svenske kommuner og høstede i alt 1.855 stemmer. Danskernes Parti stillede kun op i 5 kommuner, men fik 1.295 stemmer.

Ser man på landsplan, blev forskellen endnu større, i Danskernes Partis favør. På landsplan – i valget til Riksdagen – fik Svenskarnas Parti 4.189 stemmer. Danskernes Parti stiller ikke op til Folketinget, ved regionrådsvalget i september sidste år fik partiet 5487 stemmer på landsplan. Og det på trods af, at partiet kun var opstillet i fire af fem regioner, og at det samlede antal stemmeberettigede i Sverige er næsten dobbelt så højt som i Danmark. Til Riksdagsvalget var valgdeltagelsen desuden på 83,3 %, mens den ved Regionrådsvalget i Danmark kun var 71,8 %.

Passiv partiorganisation

Selvom Daniel Carlsen har haft et travlt år med mange udenlandsrejser, så har resten af Danskernes Parti stort set stået stille.

Partiets største aktivitet var en plakat- og klistermærkekampagne i forbindelse med Europaparlamentsvalget i maj. Da partiet ikke selv kandiderede, druknede kampagnen i den relativt omfattende mediedækning af valget, og bestod således primært af aktionsrapporter om opsatte plakater og klistermærker i især Århusområdet og Storkøbenhavn.

Partiet har også mistet en række medlemmer siden valget sidste år. Veteranen Kaj Vilhelmsen trak sig tidligere i år fra partiledelsen og politik generelt, ligesom også et andet ledelsesmedlem, Peter Andreas Buskov Stendal, har forladt organisationens øverste magtorgan. Begge tilhørte københavnerafdelingen, der blev yderligere svækket, da Kristian Kjærulff meldte sig ud, efter hans bil var blevet udsat for hærværk. Det betød, at Danskernes Parti i København mistede sit faste mødelokale, nemlig Kjærulffs dagligstue i Rødovre, kun fem minutter på cykel fra partiets nuværende kontaktperson i København, Lars Hartvig.

Århusiansk opsamling

Siden valget og Redox’ omfattende rapport om Danskernes Parti, er en af de senere års største organisationer på den yderste højrefløj, Vederfølner, lukket. Det har betydet, at der er opstået et organisationsmæssigt vakuum mellem på den ene side de Hitler-tro nazister i Danmarks Nationale Front, DNSB og Nordfront, og på den anden side de ‘pæne’ grupper som SIAD og Den Danske Forening.

Den politiske position passer til Danskernes Parti, og det burde være oplagt for partiet at opsamle mange af de nu organisationsløse århusianere, der har en fortid i f.eks. Vederfølner, Dansk Front, White Pride, Århus Mod Moskeen eller ORG.

Det har imidlertid vist sig lettere sagt end gjort, og her spiller flere faktorer ind. Først og fremmest, så ragede Daniel Carlsen af flere omgange uklar med mange centrale folk omkring både Vederfølner og White Pride. Selvom en del af de personkonflikter ligger fire-fem år tilbage, så bærer især en del af de ældre eks-White Pridere stadig nag efter tidligere uenigheder med partilederen.

Ifølge Redox’ oplysninger er situationen dog langsomt ved at bløde op, og Daniel Carlsen deltog for eksempel i Vederfølners afslutningsjulefrokost i vinters, hvor han hvervede enkelte tidligere Vederfølner-folk til Danskernes Parti. Især kredsen af White Pride-folkene fra perioden 2006-2008 virker til at have lagt tidligere tiders konflikter i graven og bakker i dag aktivt op om Carlsens projekt.

En anden årsag til, at det ikke er lykkedes Carlsen at hverve flere af de organisationsløse er, at den ældre generation af tidligere White Pride-, Dansk Front-, Århus mod Moskeen- og ORG-medlemmer efterhånden har lagt politik på hylden. Udgivelsen af bogen ‘Forklædt som nazist’ i 2010 og ORG-rapporten året efter ramte miljøet hårdt, og mange har oplevet, at det er svært at bevare jobs og sociale relationer, når medierne stiller skarpt på det århusianske nazimiljø. Det har resulteret i, at mange fra den gamle garde i dag har lagt politikken på hylden.

International netværkspleje

I august sendte Danskernes Parti en delegation af medlemmer til Tyskland, for at hjælpe NPD med deres valgkamp op til delstatsvalget i Thüringen. I delegationen deltog bl.a. Morten Borup (byrådskandidat i Hjørring ved kommunalvalget sidste efterår), Patrick Allan Westphal Jensen (årets aktivist 2012 i Danskernes Parti) og Mike Kejser Wesselhoff (årets aktivist 2013). Og det er langt fra første gang i år, at partiets inderkerne søger udenlands.

2014 har indtil nu stået i lufthavnenes tegn for Daniel Carlsen. Han startede året med i februar at besøge Gyldent Daggry i Grækenland i selskab med repræsentanter fra Svenskarnas Parti. Den skandinaviske delegation blev blandt andet vist rundt i Gyldent Daggrys hovedkvarter, ligesom de mødtes med flere af partiets parlamentsmedlemmer. De deltog også i en stor højreradikal demonstration.

I marts var Daniel Carlsen så i Tyskland hvor han på vegne af Danskernes Parti deltog i den internationale nazikongres ‘Vision Europa’, der blev arrangeret af tyske NPD’s ungdomsorganisation, Junge Nationaldemokraten. Kongressen, der fandt sted i Leipzig, fungerede som optakt til Europaparlementsvalget den 24. maj. Udover NPD’s egne spidskandidater gæstede også engelske BNP’s daværende formand og MEP, Nick Griffin.

På Vision Europa talte Daniel Carlsen om at støtte “den nationalistiske revolution” i Ukraine og erklærede sin støtte til Svoboda selvom både NPD’s spidskandidat Olaf Rose og Nick Griffin erklærede sig pro-russiske.

Uro om Ukraine

Da Carlsen rejste til Vision Europa kom han direkte fra Ukraine. Her havde han været på besøg hos netop Svoboda.

Det nazistiske parti kom i foråret med i en midlertidige samlingsregering efter Janokovich-styrets sammenbrud. Efter valget i maj, hvor Petro Poroshenkos blev præsident, bevarede Svoboda sin plads i regeringen.

Da Daniel Carlsen i marts besøgte det succesrige naziparti, mødtes han med flere regeringsmedlemmer, og advarede blandt andet mod Svobodas arbejde for Ukraines optagelse i EU.

I 2014 har Daniel Carlsen og Danskernes Parti desuden deltaget i flere demonstrationer og arrangementer i Sverige, og ved Svenskarnas Partis sommerlejr i år talte Daniel Carlsen igen til forsvar for Svoboda og “den nationalistiske revolution” i Ukraine. Dette var dog den foreløbigt sidste gang, han forsvarede Svoboda offentligt.

Blot ti dage efter sommerlejren, den 18. juni, udsendte Svenskarnas Parti nemlig en pressemeddelelse, hvori partiet officielt lagde sit samarbejde med Svoboda på is. Den officielle forklaring udadtil var, at Svoboda ikke svarede tilbage på Svenskarnas Partis kritik af Svoboda og til sidst slet ikke besvarede deres henvendelser. Indadtil i den svenske nazibevægelse har kritikken dog været markant hårdere. Skudsmålet lyder fra flere sider, at Svoboda har solgt ud af sine idealer og i dag styres af en ‘jødisk magtelite’.

Efter Svenskarnas Partis erklæring har hverken Danskernes Parti eller Daniel Carlsen offentligt forsvaret “den nationalistiske revolution” i Ukraine eller udtrykt støtte til Svoboda.

Kaj Vilhelmsen har ikke ønsket at udtale sig til artiklen og henviser i stedet til Daniel Calsen. Daniel Carlsen har ikke ønsket at udtale sig. Det har Lars Hartvig heller ikke. Peter Stendal og Patrick Jensen har ikke svaret på vores henvendelse.