NMR-demonstration i Stockholm

Dato: 
12 november 2016


Lørdag den 12. november marcherede op mod 600 nazister igennem Stockholm. Det var den militante naziorganisation Nordiska Motstandsrörelsen (NMR), der stod bag demonstrationen, der var organisationens største til dato. NMR har afdelinger i Sverige, Norge og Finland, og har desuden forsøgt at starte en afdeling i Danmark, dog uden held. NMR har tidligere stået bag voldelige overfald og drabsforsøg på politiske modstandere og minoritetsgrupper. I september 2016 kostede det en ung finsk mand livet, da han protesterede mod en NMR-demonstration i Helsinki. Nazisterne gik til angreb på den unge mand, og han døde senere af sine kvæstelser.