Analyse: Lørdagens hemmelige nazimarch var præcis hvad vi kan forvente af NMR

70 fortrinsvis svenske nazister marcherede kortvarigt i det centrale København, før politiet eskorterede dem ud af byen. Det er efterhånden en fast model for Nordens mest voldelige nazistiske gruppering.

Publiceret den 9. april 2019

TV2 publicerede lørdag et kort videoklip fra Kultorvet i det centrale København. I sekvensen ses en stor gruppe nazister fra Nordiska Motståndsrörelsen (NMR) marchere ind på pladsen, der er en del af hovedstadens gamle bykerne. På videoen ser man, at tilfældige borgere bliver forskrækkede og begynder at løbe væk, da nazisterne støder sammen med politiet.

Det er første gang, at NMR marcherer på den måde i Danmark. Som vi tidligere har omtalt, har bevægelsen flere gange de seneste to år gennemført mindre aktioner, hvor de i grupper på ti-tolv personer har taget opstilling i gågader eller på pladser i mindre byer rundt om i landet. Den danske afdeling har også flere gange deltaget i bevægelsens marcher rundt om i de andre nordiske lande.

Men 70 nazister, de fleste i bevægelsens uniform, igennem det centrale København på en solrig lørdag eftermiddag. Dét er ikke sket før.

NMR i Danmark er ikke en stor organisation. Til lørdagens demonstration var færre end 15 af deltagerne danskere. Hovedparten var svenskere, derudover var en lille delegation fra Norge også på besøg.

At gennemføre hemmelige lynmarcher igennem storbyer er en af fast del af NMR’s praksis. Både i Göteborg og Stockholm har de tidligere gjort det, det samme gælder i Norge. Modellen er den samme hver gang: Organisationens kerneaktivister får i god tid inden besked om marchen. De kører i biler fra alle dele af landet, samles på en togstation udenfor storbyen. Herfra tager de i samlet flok toget til en central bydel, hvor de typisk mødes af politiet, der enten har fået nys om marchen på forhånd eller bliver tilkaldt af borgere, der støder på nazisterne. Ofte forsøger nazisterne at presse sig igennem politiets kæder, hvilket resulterer i tumult og anholdelser, men ikke reelle gadekampe. Når politiet har situationen under kontrol eskorteres nazisterne efter en kort march til toget, hvorefter de forlader byen.

På den måde kan nazisterne markere sig i storbyer, hvor den antifascistiske bevægelse traditionelt står stærkt, og hvor en forhåndsvarslet march ville påkalde sig moddemonstrationer og -aktioner. Det giver en følelse af succes, at man kan marchere i byer, hvor andre højreradikale eller nazistiske grupper tidligere har oplevet store fiaskoer, når deres marcher er blevet blokeret eller ligefrem jaget ud af byen.

For den danske afdeling er marchen på en måde at vise resten af den danske højrefløj, at de er blevet en faktor at regne med. At de er velorganiserede nok til at planlægge og gennemføre en sådan march uden at blive afsløret på forhånd. Men samtidig blev marchen også en understregning af, at den danske afdeling er ekstremt afhængige de svenske storebrødre. At politiet til Ekstra Bladet sagde, at marchen bestod af “cirka 70-75 svenske nynazister” er ikke bare meget tæt på sandt, men også en våd klud i hovedet på den danske afdeling.

For det, der skulle have været markeringen af, at NMR nu har etableret sig endegyldigt i Danmark og er blevet accepteret som ligeværdig part i den nordiske organisation, blev i stedet en understregning af, at bevægelsen i Danmark er så lille, at de ikke kan gennemføre en demonstration i hovedstaden uden at svenskerne stiller op. At NMR trods lang tids planlægning ikke kan samle mere end tre bilfulde medlemmer fra hele Danmark, bliver i stedet en bekræftelse af, at organisationen stadig meget lille.

Når det er sagt, så er weekendens march også et tegn på, at situationen på den yderste højrefløj løbende ændrer sig. Selvom NMR endnu er for svage til at stå på egne ben, så har de ambitionen og viljen. De kommende år vil vise, om de også kan opbygge styrken.