Baggrund: Omfattende politirazziaer mod nye tyske nazigrupperinger – hvem er de?

Flere medier beskrev for nylig en række ransagninger blandt tyske nazister. Her får du vigtig baggrund om de to organsiationer, som razziaerne var rettet mod.

Publiceret den 15. maj 2026

Onsdag den 6. maj gennemførte det tyske politi razziaer på 50 adresser fordelt på 12 delstater i hele landet. Målet var 36 personer med tilknytning til de nynazistiske organisationer ”Deutsche Jugend Voran” (tysk ungdom fremad) og ”Jung und Stark” (ung og stærk). Baggrunden for razziaerne er en mistanke det tyske forbud mod dannelse af kriminelle foreninger.

Som navnene antyder, er der mange unge nynazister aktive i de to grupper, den yngste af de 36 er helt ned til 16 år. De unge aldre hos de fleste kunne give anledning til, at man ikke tager grupperne helt seriøst. Men det ville være en fejltolkning. For det første er også voksne nynazister med meget erfaring involveret. For det andet har begge grupper et stort mobiliseringspotentiale, mange hundrede nynazister, og kontakter i hele Tyskland. De er meget aktive på gadeplan, står bag alvorlige voldshandlinger og står for en udvikling inden for den ekstreme højrefløj, som vi ikke har set i lang tid.

I de såkaldte ”baseballbat-år” i 90’erne i Tyskland var nazibevægelsen domineret af løst organiserede naziskinheadgrupper, også kaldet boneheads, med massiv vold og glorificering af Det Tredje Rige til følge. Siden starten af 00’erne har den ekstreme højrefløj gjort sig umage for at rive sig løs fra billedet af den brutale Hitler-elskende bonehead og optrådt mere seriøst. Både påklædningen, optrædenen, organiseringen og den politiske argumentation fik en mere seriøs karakter. Ofte bliver der endda lagt afstand til nazismens tid og dens forbrydelser. Den identitære bevægelse er et godt eksempel herpå. Deres fremføring virker mindre frastødende og radikal, og i et vist omfang er det lykkedes dem at få mere fat i den offentlige politiske debat. De er ikke mindre fascistiske end de voldsomme naziskinheadsi 90’erne. Det er bare ikke så åbenlyst, i stedet er det skjult i racistiske ideologier som ”den store udskiftning” og ”etnopluralisme”.

”Deutsche Jugend Voran”, ”Jung und Stark” og lignende grupper begyndte for alvor at dukke op i sommeren 2024. Disse grupper og deres støtter går stikimod strategien om at ”gemme” deres radikalitet væk for at søge alliancer og politisk indflydelse. Deres fokus ligger ikke på politisk skoling, organisation og strategier, men på fællesskab og actionfyldte oplevelser. Optrædenen er aggressiv, verbalradikal, støjende og upassende med en udpræget voldsparathed.

Deres netværk har deres oprindelse på de sociale medier, og på en måde er grupperne bare flyttet ud i den virkelige verden. Det store trækplaster har er moddemonstrationer og fysiske angreb på Pride-demonstrationer og deres deltagere. Det er her, denne bevægelse kan mobilisere flest nynazister. Deltagerne til disse moddemonstrationer er overvejende unge, uden for partipolitisk indflydelse og organiseret gennem sociale medier og vennegrupper. Ud over moddemonstrationer står den på baraftener, at hænge ud og drikke på offentlige, ofte centrale, pladser samt at patruljere rundt i større grupper og angribe dem, som ikke passer ind i deres verdensbillede. Det drejer sig om tilstedeværelse og dominans i det offentlige rum.

Parallellerne til 90’ernes nynazistiske bevægelse er ikke til at overse og er direkte tilstræbte fra deres side. Men lige så let det er at blive mobiliseret af sociale medier eller venner og bare dukke uforpligtende op, lige så let er det også at lade være. Grupperne og moddemonstrationerne oplever store svingninger i antal og motivation blandt deltagerne.

Tendensen betyder, at mange unge bliver tiltrukket af en ”eventmulighed” med lave krav, hvor det er let at deltage. Bare duk op. Barrieren for at gribe til vold kan sænke sig. Til gengæld betyder den manglende skoling og det ustabile netværk, at fastholdelsen af især de unge og ikke så radikaliserede deltagere er en stor udfordring. De seneste to år har bevægelse blomstret i takt med afholdelsen af forskellige prides rundt om i Tyskland. Den kommende pride-sæson vil give et praj om hvordan tendensen udvikler sig.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at strømningen er mere end protester mod prides. Udviklingen har vist, at der findes et stort, meget ungt nynazistisk og voldeligt potentiale, som ikke tænker i organisation og strategier, men som bare leder efter muligheder for et fællesskab, hvor de kan udleve deres had, foragt og vrede.

Søndag den 31. maj kan du se en spritny dokumentarfilm om den antifascistiske kamp i Tyskland. Det er Redox, der står bag en særvisning. Den kan du læse mere om her.