Efter branden: Det nye Frihedsmuseum i København er et besøg værd
Selvom der er små skønhedsfejl, så er det nye museum om modstandsbevægelsen blevet meget vellykket.
Publiceret den 9. august 2020
Natten til 28. april 2013 brændte Frihedsmuseet i København efter en påsat brand. Selvom et hårdtarbejdende brandvæsen og medarbejdere fra Frihedsmuseet nærmest mirakuløst formåede at redde hele museumssamlingen fra flammer og vand, ændrede det ikke på at Danmark ikke længere havde sit Frihedsmuseum.
Branden efterlod et ar i den kulturelle arv. Men det var ikke det hele. Branden startede også en heftig debat om formålet med et sådant museum. Det blev en debat, der også afspejlede, at besættelsen og dens aktører stadig er et kontroversielt emne. Det gamle Frihedsmuseum byggede i høj grad på modstandskampens veteraners ønske om, at museet skulle være en blanding mellem et klassisk museum og ikke mindst et slags mindested for ”Det kæmpende Danmark” i alle dets facetter.
En række historikere var dog mere opsatte på at lave et mere klassisk museum for alle aspekter af besættelsestiden. Syv år efter branden er Frihedsmuseet nu genåbnet. Redox har besøgt Frihedsmuseet for at se nærmere på, hvordan fortællingen om den nazistiske besættelse og ”Det kæmpende Danmarks” kamp folder sig ud efter genåbningen.
Mødet med det nye Frihedsmuseum
Historiens vingesus er det første, der rammer, når man ankommer til Churchillparken, hvor Frihedsmuseet har adresse. Udover det nærliggende Kastel og de historiske omgivelser, kan du allerede inden entréen til Frihedsmuseet se mindesmærket for de danske spaniensfrivillige og mindestenen for de danske kommunister, der mistede livet under besættelsen. Mindesmærket er nemlig direkte nabo til Frihedsmuseet. Stemningen er sat, inden du går under jorden til en ny museumsoplevelse.
På pladsen foran museet slog det dog nærværende skribent, at Frihedsmuseet foran sin indgang mangler den legendariske hjemmelavede V3 kampvogn, som frihedskæmperne selv byggede og benyttede i befrielsesdagene i maj 1945. Den er i dag endt på Nationalmuseets magasin på flyvestation Værløse. En lidt trist skæbne for dette monument i frihedskampen.
Inden du går de to etager under jorden til udstillingerne, får du udleveret en såkaldt ”audioguide”. Guiden skal bruges til at scanne lyd til de forskellige dele af udstillingen. Ofte vil lyden være en personlig fortælling fra en relevant aktør. Modsat det gamle Frihedsmuseum, der primært blev udgjort af selve udstillingerne og den besøgendes læseevne, er det nye Frihedsmuseum bygget op omkring en mere fortællerbaseret fremstilling, som kustoden på museet forklarede.
Det virker fint, og de personlige fortællinger giver en ny dimension til museet og fortællingen om besættelsen. Noget af det første man kan lytte til er fortællingen om den tidligere spaniensfrivillige Karl Christensen, der fortæller om sine følelser den 9. april 1940. Igennem udstillingen følges både Karl Christensen og andre aktørers syn på besættelsen og kampen imod den, som begivenhederne skrider frem. Udover Karl Christensen møder du blandt andet en dansk nazist og modstandsmanden Jørgen Kieler fra Holger Danske.
Udstillingen er bygget kronologisk op og starter ved besættelsens indledning den 9. april 1940. Det kunne måske have gavnet forståelse af begivenhederne den 9. april, hvis udstillingen havde haft en mindre introduktion til, hvad der lå forud i 1930’ernes politiserede europæiske klima, men Frihedsmuseet har valgt at have et rimeligt stramt fokus på de ”fem forbandede år”.
Udstillingerne er generelt flotte og gode. De kommer vidt omkring og gaber over alt fra omfattende sabotagevirksomhed, våbennedkastninger, nazisternes virksomhed, samarbejdspolitikken, anti-kominternpagten, jødernes flugt, illegale blade og aviser, tortur, henrettelserne af modstandsfolk, augustoprøret i 1943 og folkestrejken i sommeren 1944.
Denne skribent kunne godt have brugt en lidt mere kritisk tilgang til delen om samarbejdspolitikken og dens konsekvenser, der blandt andet betød, at ca. 6000 danskere med den danske regerings velsignelse drog til Sovjetunionen for at bekæmpe ”jødebolsjevismen” i nazistisk uniform.
Generelt lader det til, at Frihedsmuseet har skåret noget ned på mængden af udstillede effekter, men mange af de mere kendte udstillingsgenstande har dog overlevet flytningen fra gammelt til nyt museum. Det gælder f.eks. de tre triste henrettelsespæle fra Ryvangen i København bare for at nævne en af de genstande, der fortsat kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på den besøgende. Begivenhederne kommer tæt på.
På Frihedsmuseet kan du også selv prøve at aflytte telefonsamtaler, lave morsekoder, knække koder og trykke dit eget illegale blad. Det kan således anbefales at medbringe børn og helt unge mennesker. Der kan læres meget om besættelsen på en varieret og gennemtænkt måde.
Kommunisterne og Frihedsmuseet
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) har måske været den mest omdiskuterede enkeltgruppe i forbindelse med besættelsestidens historie. Debatten om kommunisternes rolle kan stadig vække voldsomme følelser, når historieforståelsen omkring besættelsen på den politiske højre- og venstrefløj krydser klinger. Det var derfor med spænding, jeg så frem til den del.
Frihedsmuseet anerkender kommunisternes indsats under besættelsen. Udstillingen viser kommunisternes og BOPA’s (Borgerlige Partisaner) omfattende sabotagevirksomhed, herunder den effektive industrisabotage, produktionen af illegale blade og meget andet fra kommunisternes illegale virksomhed.
Kommunisterne var den største enkeltstående kraft i den danske modstandskamp, og det afspejles faktisk fint i udstillingen. Det er dog heldigvis heller ikke bare ukritisk. DKP’s forhold til Sovjetunionen og den kommunistiske verdensbevægelse behandles kritisk og holdes op imod, hvad det betød for partiets ageren under besættelsen, og hvilken rolle partiets tætte bånd til Sovjetunionen spillede i forhold til partiets rolle i modstandskampen. Det er helt fair med nødvendig og kritisk tilgang.
Enkelte steder bliver fremstillingen dog lidt forsimplet og tendentiøs. Der kan f.eks. noget bramfrit læses at kommunisterne under besættelsen ”… følger retningslinjer fra Moskva”. Det er unægtelig rigtigt, at DKP lyttede til, hvad der kom fra ”Moskva”, men under besættelsen var der længere perioder, hvor partiet slet ikke havde direkte kontakt til ”Moskva” på grund af krigsomstændighederne i Danmark og Sovjetunionen. Teksten virker derfor som en noget tendentiøs udlægning af, hvor DKP og dets aktivisters ordrer kom fra i denne periode af partiets historie. At forklare kompliceret stof i korte tekster er ikke nemt, og selvom Frihedsmuseet forsøger, kunne der godt strammes en anelse op her.
Kommunistloven, der grundlovsstridigt forbød al kommunistisk virksomhed i Danmark, og som et enigt Folketing vedtog den 22. august 1941, bliver behandlet kritisk, selvom der altid kunne tilføjes flere ting til fortællingen. Alt i alt slipper Frihedsmuseet udmærket fra den svære opgave at formidle kommunisternes rolle på godt og ondt – også selvom der kan mangle lidt nuancer.
Besøg Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er en god oplevelse, som er visuelt flot og kommer vidt omkring de forskellige aspekter af besættelsen og frihedskampen også selvom der visse steder kunne ønskes en knap så simpel tekst. Udstillingerne formår også at fortælle den personlige historie midt i det store krigsdrama.
Samlet set er Frihedsmuseet klart et besøg værd. Især de yngre generationer skylder sig selv at besøge museet, men også folk med interesse i besættelsestidens historie kan med fordel besøge det nye Frihedsmuseum, og selvom der måske ikke kommer en masse ny viden for kendere af besættelsestidens historie, vil du som minimum få en fin museumsoplevelse, hvor der med succes er tænkt i nye formidlingsbaner.
Når du besøger Frihedsmuseet, så sørg for at have god tid. Frihedsmuseet fortæller selv, at et gennemsnitsbesøg tager to timer. Det er et minimum. Du kan sagtens fordybe dig længere end to timer, og har du kun kortere tid, så vent til en anden dag.
Debatten om formål og indhold på Frihedsmuseet endte efter denne skribents opfattelse som en slags kompromis. Der er lyttet til de gamle frihedskæmpere og deres ønsker. Du kan stadig komme tæt på ”Det kæmpende Danmark” og få indblik i illegal og farlig modstandskamp, men det også lykkedes at lukke den mere omsiggribende fremstilling af hele besættelsen lidt mere ind på museet.