Højreradikal topfigur sidder fængslet for pistol og bombe

Siden april har Michael Ellegaard siddet varetægtsfængslet i en sag, der ikke har været offentligt belyst. Retsdokumenter fortæller om trusler og våben.

Publiceret den 8. august 2019

“Hvor blev freedomfighter Michael Ellegaard af?”

Sådan spurgte organisationen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) på sin hjemmeside den 18. juli. Anledningen var, at Michael Ellegaard siden april har siddet varetægtsfængslet. I artiklen skrev SIAD videre:

“Michael Ellegaard, frihedskæmperen fra Bolbro, har før været udsat for chikane fra Odense Politi og Politiets Efterretningstjeneste. De kan ikke lide at Michael Ellegaard er en vaskeægte patriot og frihedskæmper og derfor prøver de med alle midler at lukke munden på ham. Indtil andet er bevist er de nye angreb imod ham simpelthen politisk. Man ønsker en politisk modstander skaffet af vejen.”

Redox har kigget nærmere på sagen. Af de foreløbige oplysninger, der primært stammer fra Ellegaards egner udtalelser i retten, peger intet på, at der skulle være tale om et justitsmord.

Trusler og ransagning
Sagen tager ifølge Michael Ellegaards egen forklaring i retten udgangspunkt i en samværssag.

Han er sigtet for to forhold af trusler mod socialrådgivere i Odense Kommune. I telefonsamtaler har han truet med at skyde tre navngivne socialrådgivere, ligesom han i en email har skrevet, at han er “villig til at gå et skridt længere ned på rangstigen og få fra 16 år til livstid” for at kunne se sin datter.

Han forklarede i grundlovsforhøret 5. april, at kommunen har tvangsfjernet hans barn. Derfor var han “frustreret” og “psykisk i kulkælderen”. Han nægtede sig samtidig skyldig i truslerne, men sagde i stedet, at mailen “ikke var en trussel, men udtryk for frustration”.

Resultatet af grundlovsforhøret blev, at Michael Ellegaard blev varetægtsfængslet.

Pistol og rørbombe
3. maj skulle fængslingen forlænges af retten. Her meddelte anklagemyndigheden, at sigtelserne mod Ellegaard blev udvidet.

Han blev sigtet for to tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, fordi politiet havde fundet hhv. en rørbombe med detonator samt en skarpladt 9mm Luger-pistol med to tilhørende, fyldte magasiner, et ukendt antal patroner samt et skulderhylster. Rørbomben var rigget til ved Ellegaards hoveddør, så den kunne detoneres inde fra huset.

Under retsmødet forklarede Ellegaard, at både pistol og rørbombe skulle bruges til at forsvare sig selv mod en navngiven mand, der blev dømt for forsøg på terror i 2008. Ellegaard var bange for, at den terrordømte mand ville opsøge ham.

I forklaringen er det gengivet, at Ellegaard udpeger en navngiven ven, M.U.T., som kom “med plastisk sprængstof og 9 mm’eren, som sigtede skulle betale 5.000 kr for”.

Ellegaard fik ikke overraskende forlænget sin varetægtsfængsling.

Efterfølgende er hans varetægtsfængsling flere gange blevet forlænget uden retsmøde, fordi Ellegaard har accepteret fængslingen.

Nedlagde parti
I maj sidste år nedlagde Michael Ellegaard sit parti Frit Danmark, som han flere gange har stillet op for ved kommunalvalg. I forbindelse med lukningen skrev han på Facebook:

“Ca. 3500-4000 mennesker batter ikke i en meningsmåling fra hele landet, når de kommer alle steder fra. Men de behøver ikke være end 12 stk. overalt i landet hvor de kommer, hvis de har noget fuldautomatik i hænderne så vil de til enhver tid sejre, uanset hvem de konfronterer, da modstanderen er fuldstændig overrumplet før de overhovedet ved hvad der sker !!!”

Da Redox interviewede Ellegaard i forbindelse med lukningen af Frit Danmark sagde han, at ikke selv er en del af en bevæbnet undergrundsbevægelse og at alle hans våben er lovlige. Det er retten i Odense foreløbigt uenig med ham i.

Af retsdokumenterne fremgår det iøvrigt, at Michael Ellegaard i perioden 2007 til 2018 fire gange er idømt fængselsstraffe på henholdsvis et år, seks måneder, otte måneder og seneste seks måneder. Sagerne har blandt andet omhandlet grov vold, trusler, vidnetrusler og ulovlig våbenbesiddelse. Han har reststraffe for cirka fem måneder.

Det er uvist, hvornår den den nye våbensag skal afgøres i retten.