Ny rapport kulegraver Danskernes Parti

Ved kommunal- og regionsrådsvalget 19. november stiller Danskernes Parti op i den største nazistiske valgindsats i nyere tid. I dag offentliggør Researchkollektivet Redox en stor rapport om partiet.

Publiceret den 9. september 2013

Rapporten Demokratiske nazister afdækker, på baggrund af et omfattende kildemateriale partiets historie, struktur, politik, strategi og medlemsskare og konkluderer, at Danskernes Parti er et sammenrend af nuværende og tidligere medlemmer af en række militante nazistiske grupper. Kraftigt inspireret af lignende nynazistiske partier i Sverige og Tyskland forsøger Danskernes Parti at videreføre nazismen i en moderne indpakning. Ved hjælp af en politik, hvor racebiologi kun officielt er byttet ud med etnicitet, går partiet således ind for en etnisk udrensning af alle ikke-vestlige danskere, og arbejdede ind til sidste år for indførelsen af et diktatur i Danmark. Samtidig har partiets centrale medlemmer ualmindeligt svært ved at lægge deres nazistiske baggrund på hylden. I denne artikel opsummerer vi de vigtigste pointer i rapporten. Du kan læse hele rapporten her

Stiller op i hele landet

Vi udgiver rapporten Demokratiske nazister nu for at opkvalificere debatten om Danskernes Parti frem mod kommunalvalget i november 2013. Partiet stiller indtil videre op i seks kommuner og i fire ud af fem regioner. Samtidig er partiet i hastig vækst og har en målsætning om at blive den største og samlende organisation på den yderste højrefløj i Danmark. Desuden stiller partiets søsterorganisationer i Sverige og Tyskland både økonomiske og aktivistiske ressourcer til rådighed for Danskernes Partis valgkamp. Dette er alt sammen vigtige grunde til, hvorfor Redox nu vælger at fremlægge resultaterne af mere end to års researcharbejde. Målet med rapporten er at give demokratiske kræfter i hele landet viden, skyts og argumenter over for Danskernes Parti op til valget. Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at nazister stiller op ved et valg i så massivt et omfang. Uanset at truslen fra det yderste højre i Danmark kan virke lille, og at Danskernes Parti lige nu er uden betydning i det politiske landskab, så har partiets samarbejdspartnere i nabolandene Tyskland og Sverige faktisk pæn valgsucces. I Tyskland er Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) repræsenteret i to delstatsparlamenter og en lang række byråd, mens Svenskarnas Parti har haft succes med at overtage andre partiers byrådspladser. Der er således god grund til at tage truslen fra partiet seriøst i valgkampen. Allerede nu har partiet skudt sin valgkamp i gang, hvilket bl.a. sås i lørdags, hvor partiet gik på gaden i det centrale Aarhus og uddelte valgkampsmateriale til de forbipasserende. De sidste fire uger op til selve valget kommer partiet til at intensivere sine aktiviteter rundt om i landet.

Udbrydere fra DNSB

Danskernes Partis politiske projekt handler grundlæggende om én ting, nemlig at videreføre den moderne nazisme og ideen om et racerent Danmark i en ny, legitim og tilsyneladende demokratisk indpakning. Som vi viser i rapporten, er der dog i virkeligheden tale om et meget tyndt lag demokratisk fernis. Selvom Danskernes Parti påstår, at det ikke er nynazistisk, peger en lang række forhold imidlertid på det modsatte. Danskernes Parti blev stiftet i juni 2011 som en udbryderorganisation fra nazistpartiet DNSB. Daniel Carlsen sagde i den forbindelse: ”Vi vil modernisere DNSB, så man kan ikke sige, at det er et konkurrerende parti” samt: ”Jeg har jo heller ikke skiftet politisk holdning i løbet af en nat.” Den første ledelse i Danskernes Parti bestod af Daniel Carlsen, Morten Schjetne, Rune Lauritzen og Kenneth Hellesøe. Alle havde to en halv måned forinden været aktive i DNSB’s partitop. Bruddet med DNSB var i højere grad kosmetisk og retorisk, end det var reelt politisk. Partiet har således en klart nazistisk inspireret struktur og politik. Danskernes Parti har hentet meget organisatorisk og strategisk inspiration fra især det nynazistiske Svenskarnas Parti, der indtil 2008 hed Nationalsocialistisk Front og var et militant nazistisk parti. Herfra har Danskernes Parti bl.a. hentet sin legitimeringsstrategi, der handler om at give partiets rabiate og racistiske politik en legitim og demokratisk indpakning, der er mere spiselig for den moderne vælger. “Nationalsocialismens og fascismens principper og idealer er ikke knyttet sammen med navne eller symboler, så hvorfor ikke pakke dem ind i et navn og et symbol, som folk er i stand til at relatere sig til. Ordet NAZI og SVASTIKAET er uigenkaldeligt blevet sværtet til. Jeg advokerer så sandelig ikke anti-nazisme. Jeg advokerer blot genindpakning.” Sådan skrev Rune Lauritzen, medlem af partiets ledelse, sidste år på et britisk fascistforum.

Et parti af nazister

Ifølge partiet har maksimalt 10-15 % af medlemmerne tidligere været organiseret i DNSB. Selvom dette skulle være sandt, så har størstedelen af partitoppen og den faste aktivistskare en fortid i de nazistiske grupper DNSB, Danmarks Nationale Front, Dansk Front og Nationalpartiet Danmark. Det gælder bl.a. fire femtedele af den nuværende ledelse og seks ud af otte lokalvalgskandidater. Derudover er i hvert fald et partimedlem i Aarhus dobbeltorganiseret i White Pride. Partiets medlemmer har også svært ved at lægge nazistiske udtalelser og brugen af nazistiske symboler og tøj på hylden. Ved flere lejligheder er partimedlemmer således dukket op til arrangementer iført tøj med nazistiske mærker og symboler. Også på internettet har de svært ved at holde sig i skindet med rabiate udtalelser. Rune Lauritzen skrev således så sent som i maj 2013 på et internetforum, at han i år havde fejret Adolf Hitlers fødselsdag med fest og kage, og den 12. november sidste år skrev han samme sted: ”Jeg ville elske at se en kæmpestor nationalsocialistisk bevægelse med svastika og alt det.”

Etnisk udrensning og diktatur

Politisk forsøger Danskernes Parti at markedsføre sig som moderne nationalister, der har skiftet nazismen ud med ’nationaldemokratisme’ og racismen ud med ’etnopluralisme’. Ser man nærmere på partiets politik og medlemmernes holdninger, handler Danskernes Partis ideologiske nybrud om indpakning og legitimering af partimedlemmernes nazistiske holdninger. Etnopluralismen er en anden måde at snakke om et racerent Danmark på. Danskernes Parti lægger da heller ikke skjul på, at konsekvensen af partiets etnopluralistiske politik er et stop for indvandring fra alle ikke-vestlige lande og en etnisk udrensning af alle ikke-vestlige personer og deres efterkommere, der bor i landet. Der er således tale om en moderne version af nazismens racebiologi, men til trods for, at partiet bruger etnopluralismen som dække, skinner den rendyrkede nazisme konstant igennem, både i partiets politik og i medlemmernes udtalelser og brug af nazistisk symbolik. Officielt går Danskernes Parti ind for det repræsentative demokrati. I partiets første program, der var gældende indtil sidste år, står der imidlertid, at partiet vil arbejde for et styre, hvor statsministeren skal have absolut autoritet og støtte sig til et selvsupplerende landsting, bestående af nationens bedste mænd, der skal udgøre den øverste myndighed i samfundet. Indtil programændringen gik Danskernes Parti således ind for et udemokratisk fåmandsvælde, og ser man på partiets stærkt hierarkiske struktur og ledelsesprincipper, der er hentet direkte fra Adolf Hitler og 1930’ernes nationalsocialistiske partier, afsløres partiets demokratiske sindelag som en simpel, legitimerende overflade.

Rapport i kølvandet på relancering

I Redox’ 92 sider lange rapport kan du læse om Danskernes Partis udvikling, struktur, ideologi og politik, om deres strategi, herunder partiets arbejde for at opnå legitimitet i det politiske liv, om de ledende aktivisters nazistiske baggrund og om de politiske perspektiver i Danskernes Partis vækst. Rapporten bygger først og fremmest på partiets egne udgivelser, en lang række artikler om partiet, partimedlemmers indlæg på diverse internetforummer og på vores omfattende billedarkiv. Derudover inddrager vi researcharbejde fra Sverige og Tyskland. Vi har i rapporten valgt at angive kilderne til vores oplysninger, således at det står klart, hvilket materiale vi bygger vores research på. Nogle få kilder har vi dog valgt at lade være anonyme af hensyn til kildebeskyttelsen. Rapporten er rigt illustreret med et omfangsrigt billedmateriale, der ligeledes tjener et dokumentarisk formål. Rapporten er Redox’ første store udgivelse siden ORG-rapporten i 2011, der resulterede i, at vores website blev lukket af Datatilsynet. Rapporten markerer dermed også vores tilbagevenden til internettet og offentligheden og kommer i kølvandet på relanceringen af vores hjemmeside den 1. september i år. Du kan hente rapporten her og i en enkeltsidet version i høj opløsning her. Læs også Danskernes Partis kommentarer til Redox’ oplysninger her Du kan støtte Researchkollektivet Redox’ arbejde med at dokumentere og afsløre det yderste højre ved at overføre penge til: 8401 – 0001155573