Pinlig rapport fra SFI

SFI’s udhængning af Redox i ny ekstremisme-kortlægning savner enhver form for argumentation og begrundelse fra folkene bag rapporten. Samtidig leverer SFI en useriøs og mangelfuld gennemgang af de nazistiske miljøer i Danmark.

Publiceret den 18. september 2014

Tirsdag den 9. september offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en rapport om det, de kalder ”antidemokratiske og ekstreme miljøer” i Danmark. Rapporten identificerer tre ekstremistiske miljøer og sætter navn på 15 organisationer og grupperinger, som de anonyme forskere bag rapporten mener er antidemokratiske og ekstremistiske. Blandt disse grupper er Researchkollektivet Redox at finde.

Mangelfuld og udokumenteret rapport

Kort efter offentliggørelsen udkom to forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med en sønderlemmende kritik af SFI-rapporten.

De to DIIS-forskere påpegede den konsekvente mangel på klare og velunderbyggede definitioner i rapporten, fraværet af tydelige kategoriseringskriterier, som de 15 navngivne grupperinger er vurderet på baggrund af og endelig det meget spinkle datagrundlag, som rapporten bygger på. Samlet set stiller de to forskere grundlæggende spørgsmålstegn ved SFI-rapportens præmisser, indhold og anvendelighed.

Vi har på samme måde ualmindeligt svært ved at se de reelle og saglige argumenter for, at Redox er nævnt i rapporten. Den giver nemlig ikke læseren nogen konkret begrundelse eller fremlægger nogen form for dokumentation for, at Redox skulle være antidemokratisk eller ekstremistisk. Snarere tværtimod.

I indledningen til SFI-rapporten kan man på side 17 læse, at ekstremistiske holdninger af forskerne bag rapporten opfattes som noget, der kan ”være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, ligesom de kan være kombineret med villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende.”

På samme måde er antidemokratisme i denne sammenhæng ”det tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, eller hvor de fundamentale liberalistisk demokratiske værdier og normer afvises.” Det er altså disse definitioner, SFI har benyttet sig af, i sin kortlægning af de såkaldt ekstreme miljøer.

Ekstremistisk journalistik

For den yderste venstrefløj gælder, at de fire organisationer, der er omtalt i rapporten, i stor udstrækning er medtaget i kortlægningen, fordi de ”i deres forsvar for demokratiet begrænser de andres demokratiske rettigheder.” (side 10).

Læser man så, hvad SFI-forskerne rent faktisk skriver om Redox’ påståede ekstremistiske praksis, så begrænser de sig til at referere, hvad vi skriver om os selv her på hjemmesiden.

I beskrivelsen af det venstreradikale miljøs handlinger, er et af punkterne direkte møntet på Redox’ praksis, nemlig ”indsamling af informationer om højrefløjsgrupperinger og organisationer samt disses medlemmer, herunder fotografering af møder og demonstrationer, deltagelse i retsmøder, medieresearch.” (side 47)

Endelig giver rapporten i alt to eksempler på Redox’ handlinger, nemlig dels vores udgivelser af en række bøger og rapporter, dels vores aktindsigt i stillerlister i forbindelse med vores kortlægning af de højreradikale partier ved sidste efterårs kommunal- og regionsrådsvalg. Det er den eneste begrundelse som SFI fremlægger for, at Redox specifikt skulle være ekstremistisk og/eller antidemokratisk.

Med andre ord: Redox’ helt normale og lovlige journalistiske arbejde er ifølge SFI ekstremisme. SFI ulejliger sig ikke med at begrunde denne stempling af vores politiske journalistik, så det er svært at se, hvordan forskerne bag rapporten er nået frem til denne noget overraskende konklusion. Vi har dog ualmindeligt svært ved at se, hvordan disse ovennævnte konkrete eksempler på vores arbejde ”begrænser andres demokratiske rettigheder” eller går uden om de ”demokratiske procedurer.” Eller hvordan det adskiller sig fra andre mediers arbejde, for den sags skyld.

Mangelfuld kortlægning af nazister

En ting er SFIs kortlægning af venstrefløjen, der ikke er meget værd. Noget andet er den ekstremt mangelfulde kortlægning af den antidemokratiske højrefløj.

Her mangler f.eks. Danskernes Parti. Et parti, der er udsprunget af den traditionelle naziorganisation DNSB. Et parti, hvis formand har poseret med hagekors i medierne. Et parti, som Pressenævnet har sagt kan kaldes nazistisk. I Politiken er en talsperson for SFI citeret for at sige, at Danskernes Parti ikke er medtaget i rapporten, da de stiller op til Folketingsvalg. Et temmelig tyndt grundlag at udelukke Danskernes Parti på, med tanke på at de ikke stiller op til Folketingsvalg og at der i rapporten desuden er medtaget to grupper, Frit Danmark og SIAD, som arbejder parlamentarisk.

Danskernes Parti var omtalt i SFI’s oprindelige pilotrapport om ekstremisme i Midt- og Vestjylland, hvorefter det nynazistiske parti politianmeldte SFI. Om det er politirapporten, der har fået SFI til at trække i land, vides ikke.

Også den nazistiske hooligangruppe White Pride fra Århus mangler på listen. SFI begrunder i interviews dette med, at White Pride ikke er en ideologisk gruppe, men i stedet en bande. Endnu et fejlskud fra SFI. White Pride har igennem tyve år stået bag en lang række af politisk motiverede overfald, og af andre tydelige ideologiske tilkendegivelser heiler gruppen åbenlyst på egne gruppefotos og fejrer Hitlers fødselsdag med tillykke-banner på stadion.

Der er brug for Redox

SFI’s pinlige rapport er blevet sablet ned på de sociale medier og af andre forskere, samt af en række af de venstrefløjsorganisationer, der er udråbt til antidemokrater eller ekstremister i rapporten. Og det med god grund.

Vi har i Redox været i tvivl om, hvorvidt vi faktisk ønskede at forholde os til rapporten. På den ene side er rapportens faglige niveau så lavt, at det føles som ressourcespild at kommentere på den. På den anden side er det svært at sidde den overhørig, i særdeleshed når den angiveligt skal danne grundlag for det fremtidige statslige arbejde med at forebygge antidemokratiske og ekstremistiske strømninger.

Redox er et nødvendigt medie. Det er tydeligt hver eneste gang medierne skal skrive om den yderste højrefløj. Uanset hvor meget SFI råber ekstremisme, så kan ingen andre medier eller eksperter, det vi kan. Spørg bare alle de journalister, som hver eneste uge kontakter os for at få baggrundsviden, gode historier, researchtips og indblik i vores billedearkiv, som rummer mere end 130.000 fotografier. Selv Justitsministeriet og Københavns Kommune har bedt os om hjælp for at blive klogere på nazistiske miljøer.

Så kære Manu Sareen: Hvis du vil have et seriøst indblik I hvordan de antidemokratiske højreradikale grupperinger ser ud, så ringer du bare. Vi kan med garanti gøre det både bedre og billigere end SFI.