Redox har fødselsdag og du er inviteret
For 15 år siden gik Redox.dk online for første gang og det skal fejres.
Publiceret den 26. februar 2021
I dag er det 15 år siden at redox.dk gik i luften. Det fejrer vi med to corona-sikre fødselsdagsaktiviteter.
For det første udgiver vi i dag et særafsnit af vores podcast Under luppen. Det handler om Redox’ historie: Fra stiftelsen i 2005-06 over de hektiske år med Dansk Front og White Pride, den såkaldte ‘terrorsag’, bogen Forklædt som nazist, ORG-rapporten og Datatilsynets lukning af vores hjemmeside, genåbningen i 2013 og meget, meget mere. Du kan lytte til afsnittet på Spreaker og på Spotify.
Vi har også lavet en quiz om Redox’ historie. Der er ti spørgsmål af forskellig sværhedsgrad, nogen mere seriøse end andre. De fem quizdeltagere, der svarer rigtigt på flest spørgsmål, vinder vores helt nye Redox-mulepose. Quizzen er åben til og med fredag den 5. marts, og vinderne får besked via email i den følgende uge. Vi bruger ikke din emailadresse til markedsføring eller spam.
Som altid håber vi, at du vil overveje at blive medlem af vores støtteforening. Den økonomiske støtte sikrer, at vi kan fortsætte vores antifascistiske researcharbejde. Du kan blive medlem lige her.
Alle medlemmer af Støttekollektivet, nye som gamle, får tilsendt en af de lækre muleposer.
Du kan støtte vores fortsatte arbejde med at afdække den yderste højrefløj ved at give en donation på Mobilepay: 80905 eller ved at blive støttemedlem.