NMB-medlem opfordrer til drab på justitsministeren
En dansk nazist fra Den Nordiske Modstandsbevægelse opfordrer på nettet til at skyde justitsminister Søren Pape Poulsen
Publiceret den 16. maj 2018
Nasty svin.. skyd dem begge
Sådan skrev den danske nazist Jesper Rosendahl Gregersen, da han i marts delte en artikel om justitsminister Søren Pape Poulsen og dennes forlovede. Det skete på det sociale medie VK.com, hvor mange danske nazister er aktive.
Jesper Rosendahl Gregersen betegner sig selv på det sociale medie som “erklæret nationalsocialist”. Han er samtidig aktiv i den voldsberedte nazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse. De betegner sig som en “revolutionær nationalsocialistisk kamporganisation”, der har som mål at skabe en nazistisk stat i de nordiske lande.
Jesper Rosendahl Gregersen har ikke ønsket at udtale sig til Redox.
Du kan støtte vores fortsatte arbejde med at afdække den yderste højrefløj ved at give en donation på Mobilepay: 80905 eller ved at blive støttemedlem.