Lørdag morgen aktionerede Save Europe Act i Frederiksberg Have. Efter aktionen blev banneret læsset i en bil på tyske nummerplader, der kørte sydpå for at være klar til søndagens aktion i Hamburg. Foto: Redox

Hamburg: Banneraktion forhindret af antifascister

Søndag forhindrede 1000 antifascister forhindrer Save Europa Act-initiativets banneraktion i Nordtyskland.

Publiceret den 20. oktober 2026

Lørdag morgen gennemførte den danske del af Save Europe Act-kampagnen en banneraktion i Frederiksberg Have. Det har Redox tidligere beskrevet her.

Søndag skulle banneret, der er på rundtur i Europa, så til Hamburg. Det skete som led i kampagnen, der drives af den europæiske Generation Identitær-bevægelse, og som handler om at stille et europæisk borgerforslag til Europa-Kommissionen.

Støt vores journalistik

Du kan støtte vores undersøgende journalistik ved at blive medlem af vores støtteforening Støttekollektivet, så bidrager du med et fast (selvvalgt) månedligt beløb. Du kan også sende os en donation på Mobilepay 80905.

Banneraktionen skulle finde sted i Stadtpark, Hamburgs store bypark. Det fik Das Hamburger Bündnis gegen Rechts (“Hamburg-alliancen mod højrefløjen”) til at mobilisere til en antifascistisk gåtur i parken lige da banneret skulle vises. ”Gåturen” var ikke anmeldt og derfor forsøgte politiet i starten at sende folk bort fra området. Det virkede dog ikke: Antifascister gik rundt i området og endte med at omringe græsplanen, hvor banneraktionen skulle gennemføres.

På trods af kraftig regn deltog mere end tusind mennesker i protesten og umuliggjorde banneraktionen. Save Europe Act-aktivisterne blev i stedet eskorterede væk fra området af politiet og samlede sig i stedet på et mennesketomt torv i forstaden Langenhorn. Her læste de en erklæring op, men banneret blev i tasken og aktionen mislykkedes dermed.

Tags: ,