Analyse: Overklassens partiprojekt blev nyfascisternes trojanske hest

Nye Borgerlige står med halvandet ben i graven. Selvom det er for tidligt at skrive den endelige nekrolog, så kan en konklusion drages allerede nu: Dem, der fik mest gavn af partiet, er nyfascisterne i Generation Identitær.

Publiceret den 15. januar 2026

ANALYSE: Da Nye Borgerlige blev lanceret i 2015 skete det med udgangspunkt i det borgerlige erhvervsmiljø i Nordsjælland, men med tætte bånd til den nationalkonservative bevægelse omkring Pegida, For Frihed og myriaden af højrefløjsblogs. De to miljøer var med til at forme det politiske grundlag, som Euroman allerede i 2016 beskrev således:

“På et år har Nye Borgerlige ellers sprængt rammerne for sprogbrugen i dansk politik. Med en udlændingelinje, der er strammere end Dansk Folkepartis, og en økonomisk filosofi, der er mere skattefjendtlig end Liberal Alliances, appellerer Nye Borgerlige til de vælgere, der synes, at både islam og velfærdsstaten fylder alt for meget.”

Der er nu gået ti år siden partiet blev dannet, og det står svagere end aldrig før. Men selvom Nye Borgerlige som organisation er i knæ, for ikke at sige slået omkuld, så har de tjent et vigtigt formål for en endnu mere yderligtgående organisation, nemlig nyfascisterne i Generation Identitær.

GI’ere ansat på Borgen
I 2019 begyndte medlemmer af den nyfascistiske organisation Generation Identitær at engagere sig i Nye Borgerlige, og det lykkes flere af dem at indtage centrale positioner i partiet. I september 2019 offentliggør Nye Borgerlige, at man har ansat Jeppe Veibel Jensen, der har været en del af Generation Identitær siden opstarten i 2017, som kommunikationsmedarbejder. Kun nogle få uger forinden sin ansættelse har Jeppe Veibel Jensen deltaget i et fakkeloptog i Wien sammen med ca. 200 andre identitære aktivister fra hele Europa. Veibel Jensen har flere gange i årene op til stået frem som medlem af Generation Identitær, noget der altså ikke opfattes som en problem hos Nye Borgerliges ledelse og pressekontor.

Jeppe Veibel Jensen er dog ikke den eneste, der bygger bro mellem Generation Identitær og Nye Borgerlige. I forbindelse med kommunalvalget i 2021 viser Redox’ kortlægning, at der er flere Generation Identitær-medlemmer, der har formået at blive opstillet som kandidater for Nye Borgerlige. Det drejer sig om Jonas Zuschke, der er opstillet i Aabenraa kommune, Daniel Palsgaard, opstillet i Aalborg, samt Oliver Egelund Rose, der bliver opstillet i Frederikshavn. Alle tre er altså både kandidater for Nye Borgerlige og aktive i nyfascistiske Generation Identitær, hvor de bl.a. er at finde på billeder offentliggjort af organisationen selv.

I samme periode får Jeppe Veibel Jensen desuden selskab af endnu et medlem af den nyfascistiske organisation Generation Identitær på Nye Borgerliges partisekretariat på Christiansborg, nemlig Niclas Larsen, der ansættes som “konsulent for digitale medier.” Hele fem Generation Identitær-medlemmer indtager således i 2021 nøglepositioner i Nye Borgerlige.

I modsætning til fiaskoen ved kommunalvalget i 2017, hvor det kun lykkedes at vinde ét enkelt mandat, vidner kommunalvalget 2021 om, at Nye Borgerlige for alvor har vundet indpas blandt højresfløjsvælgerne. Partiet vinder 64 byrådspladser og går dermed voldsomt frem. Ingen af de opstillede medlemmer af Generation Identitær bliver dog valgt ind, men det gør Søren Lind Jensen, der i højrefløjsnetværket ORG blev kendt som ‘Nestor’.

De fleste af Nye Borgerliges nyvundne mandater må formodes at være hentet fra Dansk Folkeparti, for hvem 2021-valget viser sig at blive en regulær katastrofe, idet man mister 135 pladser i byråd rundt om i landet. Nedsmeltningen fører til Kristian Thulesen Dahls afgang fra formandsposten og til et internt opgør i Dansk Folkeparti, der sidenhen skal vise sig at få stor betydning for Nye Borgerlige – og for Generation Identitærs indflydelse på partiets kurs.

Men før den udvikling udspiller sig, skal Nye Borgerlige igennem et folketingsvalg i 2022. I partiet er man håbefulde ovenpå kommunalvalgssejren, og partiet når også i målinger at stå til helt op til 10 procent af stemmerne. Møgsager om ulovlig partistøtte og udtalelser fra partiets folketingsmedlem Mette Thiesen om, at ældre skal kunne afvise både muslimske, homoseksuelle og jødiske hjemmehjælpere, udfordrer dog partiet – og man ender med et valgresultat på 3,7%.

Det er en fremgang ift. de 2,4% partiet opnåede, da i 2019 for første gang kom i Folketinget, men langt fra det resultat, partiet og baglandet havde nået at drømme om. Baglandet kritiserer bl.a. partileder Pernille Vermund for ikke at have fokuseret nok på udlændingepolitikken. Og allerede få dage efter kommulvalget mister partiet sit første mandat, da Mette Thiesen efter intern uro vælger at melde sig ud og blive løsgænger – hun melder sig sidenhen ind i Dansk Folkeparti.

Trods intern kritik og splid lykkes det Vermund at blive siddende som partiformand efter det skuffende valgresultat. Men blot få måneder efter folketingsvalget, i januar 2023, meddeler Pernille Vermund partiet, at hun stopper som formand og ikke genopstiller til Folketinget. Det udløser en tumultarisk periode i partiet: i februar 2023 vælges Lars Boje Mathiesen, der tidligere har været medlem af Liberal Alliance, som ny formand for partiet, men allerede i marts samme år afsætter og ekskluderer hovedbestyrelsen ham pga. en konflikt om aflønning.

I efteråret 2023 genvælges Pernille Vermund som formand for partiet, men allerede i januar 2024 beslutter hun sammen med det andet tilbageværende folketingsmedlem at opløse partiets folketingsgruppe og indstille til hovedbestyrelsen, at partiet nedlægges. Det lykkes dog baglandet at afværge at partiet nedlægges. Ikke desto mindre mister partiet sin repræsentation i Folketinget, hvilket betyder, at partiet skal starte forfra med at indsamle vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til Folketingsvalget, hvilket de endnu ikke har opnået.

Martin Henriksen-epoken
Det er her, formandsopgøret i Dansk Folkeparti i 2022 kommer ind i billedet. Her stod slaget nemlig mellem Morten Messerschmidt og Martin Henriksen, og Henriksen, der måtte se sig slået af Messerschmidt, forlod partiet umiddelbart efter formandsvalget.

Det lykkes dog hurtigt Henriksen af finde nye venner: Allerede få dage efter at have tabt valget, er han til fredagsbar hos nyfascisterne i Generation Identitær, hvorfra han selv lægger et billede med tak for “nogle hyggelige timer” op på det sociale medie X (dengang Twitter, red.). Sidenhen tager Generation Identitær-medlemmernes hyldest til Martin Henriksen til, og det nære forhold fortsætter, da Martin Henriksen først melder sig ind i Nye Borgerlige i 2023 og siden, i april 2024, vælges som ny formand for partiet.

I sine udmeldinger som ny formand for partiet er indflydelsen fra Generation Identitærs nyfascistiske analyser tydelige at spore hos Henriksen, der begynder at tale om remigration, repatriering og ikke mindst at abonnere på og udbrede konspirationsteorien om “Den store udskiftning”.

Det er altså lykkedes Generation Identitærs medlemmer at slå til midt i Nye Borgerliges kaotiske opbrudstid og placere sig solidt og tæt på formanden i en sådan grad, at det nyfascistiske tankegods får en helt central plads i den nye formands politiske udmeldinger.

Med Martin Henriksen i spidsen for Nye Borgerlige står Generation Identitær også for et forsøg på at genrejse partiets ungdomsorganisation, NBU, der begynder at lave aktioner med bannere og pyroteknik efter samme model som Generation Identitær. Det er også den tidligere GI-talsperson Jonas Zuschke, der bliver partisekretær for ungdomsorganisationen.

I perioden hvor Henriksen er formand ses en vekselvirkning, hvor Generation Identitær både påvirker Nye Borgerliges politiske linje og aktiviske indsats. Der foregår gensidig politisk idéudvikling og medlemmerne glider gnidningsløst mellem de to organsiationer.

Martin Henriksen trækker sig
Den 4. april i år stopper festen dog brat, da Martin Henriksen melder ud, at han stopper som formand og heller ikke genopstiller til kommunalvalget. Han udtaler til TV2 Øst, at det ikke har noget at gøre med, at Nye Borgerlige har meget svært ved at samle nok vælgereklæringer, men at han vil tænke mere på sig selv og sin familie.

Siden Martin Henriksens exit har de fleste Generation Identitær-relaterede aktivister forladt Nye Borgerlige eller ihvertfald skruet markant ned for engagementet. Men det betyder ikke, at de nyfascistiske idéer er på tilbagegang. Tværtimod. For lige nu er situationen, at selvom tidligere topfolk i Nye Borgerlige er spredt ud på både Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti, så har de alle taget begreber som “den store befolkningsudskiftning” og “remigration” til sig. Begreber, der er blevet introduceret i dansk politik af Generation Identitær.

Generation Identitær som organisation har aldrig været en massebevægelse. På sit største har de kunnet samle omkring 30 personer. Men med folk placeret på Christiansborg-sekretariatet og i Nye Borgerliges lokalafdelinger, samt en kontinuerlig indsats på sociale medier, er det lykkedes at bruge Nye Borgerlige som trojansk hest til at skubbe hele den politiske samtale mod højre.

Denne analyse er udtryk for Researchkollektivet Redox’ holdning.