Boguddrag

Historien om Nye Borgerlige

Pernille Vermunds annoncerede exit fra Nye Borgerlige har udløst voldsom ballade. Derfor publicerer vi vores kapitel om Nye Borgerlige fra bogen 'Se til højre', der udkom i december 2021.

Publiceret den 7. februar 2023

I anledning af Pernille Vermunds farvel til Nye Borgerlige og partiets krise udgiver vi i dag kapitlet om Nye Borgerliges historie fra Redox’ bog “Se til højre – Fascisme og fremmedhad gennem fire årtier”, som vi udgav i december 2021. Du kan få bogen gratis, hvis du bliver medlem af Redox’ Støttekollektiv. Du kan også købe den den på vores hjemmeside. Læs mere om bogen her.

Da Dansk Folkeparti blev overhalet højre om
Efter mere end tyve år med Dansk Folkeparti som det eneste seriøse højrefløjsparti blev årene fra 2015 til 2019 skelsættende for den parlamentariske højrefløj.

I mange år havde den yderste højrefløj snakket om, at der manglede et nationalistisk parti, som kunne være et alternativ til Dansk Folkeparti, men tilslutningen til de mange forskellige små partiprojekter havde ikke været stor nok. Oftest var partidannelserne endt i fløjkampe og interne stridigheder. Dansk Folkepartis plads har således været cementeret siden partiet blev stiftet i 1995.

I januar 2015 fik Jyllands-Posten foretaget en meningsmåling, der viste at hele 12,9 procent af vælgerne ville overveje at stemme på et parti til højre for Dansk Folkeparti, hvis et sådan stillede op til det kommende folketingsvalg.

At næsten hver ottende dansker ville stemme på et parti med en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti bekræftede en række aktører i, at der var plads til dem. Det styrkede ambitionerne, men også positions- og magtkampene på den yderste højrefløj.

Det fik i første omgang ingen konsekvenser, for da stemmerne var optalt efter valget i juni havde Dansk Folkeparti sit hidtil bedste valg med hele 21 procent procent af stemmerne og 37 mandater i Folketinget. Det gjorde dem til det næststørste parti på Christiansborg.

Men så var freden også forbi. Kort tid efter valget begyndte flere højrefløjsprojekter at indsamle de omkring 20.000 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Et af dem var det nynazistiske Danskernes Parti, der i juli 2015 begyndte indsamlingen af vælgererklæringer. I den forbindelse forklarede partiets formand Daniel Carlsen til dagbladet Information, at de målrettet gik efter at samle tilslutning i de landsdele, hvor Dansk Folkeparti havde fået mange stemmer.

“Vi forventer, at mange vælgere, der har stemt Dansk Folkeparti føler sig skuffede over, at partiet har ført en slap udlændingepolitik,” sagde han til avisen.

Danskernes Parti var ikke alene om at forsøge at vinde positionen som alternativet til højre for Dansk Folkeparti.

Folketingsvalget i 2015 havde været et katastrofevalg for Det Konservative Folkeparti. De mistede en masse stemmer til bl.a. Dansk Folkeparti og fik kun 3,4 procent af stemmerne, hvilket udløste seks mandater. Det dårligste valgresultat i partiets historie 100 år.

den nye Folketingsgruppe har valgt en politisk kurs, som jeg ikke føler, at jeg kan følge

Valgnederlaget fik den interne kritik af partiets linje frem i offentligheden. Utilfredsheden kom især fra en lille gruppe nordsjællandske partimedlemmer, der var samlet omkring det tidligere byrådsmedlem Pernille Vermund. Hun var blevet spået en fremtid på Christiansborg, men måtte på grund af partiets tilbagegang se sig selv slået på målstregen af partifællen Mette Abildgaard, der i dag er partiets politiske ordfører. Men Pernille Vermunds ambitioner var store og i efteråret 2015, få måneder efter valget, annoncerede hun på Facebook, at hun forlod Det Konservative Folkeparti. Her lød det:

“Min udmelding sker ikke i vrede eller skuffelse, men i erkendelsen af, at den nye Folketingsgruppe har valgt en politisk kurs, som jeg ikke føler, at jeg kan følge”.

Kort tid senere offentliggjorde hun, at hun dannede et nyt nationalkonservativt parti – det blev starten på Nye Borgerlige.

Også en tredje aktør tog del i kampen om at overhale Pia Kjærsgaards tropper højre om. Rasmus Paludan var i sine unge dage medlem af Radikal Ungdom, men drejede senere skarp mod højre. Han trådte lidt senere ind i ræset, det var først i sommeren 2017 at han annoncerede, at Stram Kurs ville stille op ved først kommunalvalget og senere folketingsvalget.

Som nævnt har mange andre små partiprojekter haft drømme om at udfordre Dansk Folkepartis dominans. Men partier som Stop Islamiseringen af Danmark, Frit Danmark og Dansk Samling har aldrig formået at opbygge partiorganisationer eller få gennemslag i offentligheden, hvorfor vi ikke beskæftiger os med dem i denne bog. Du kan læse mere om dem på vores hjemmeside redox.dk.

Det politiske patchwork-tæppe
I oktober 2015 stiftede Pernille Vermund sammen med to andre Nye Borgerlige og kort tid efter annoncerede de, at de ville begynde at indsamle vælgererklæringer. Partiet var lidt af et politisk patchwork-tæppe: Udlændingepolitikken kom fra Dansk Folkepartis højrefløj, den økonomiske politik fra den mest liberale fløj i Liberal Alliance og svane-logoet kom fra Danmarks Radios succés tv-serie Borgen. Danmark havde nu fået et nationalkonservativt parti.

Nye Borgerlige vandt hurtigt stor tilslutning, både fra prominente højrefløjsveteraner, borgerlige lokalpolitikere og højreradikale aktivister. De gik straks i gang med benarbejdet for at opbygge partiapparat, de opstartede lokalafdelinger og efter mindre end et år kunne partiet i oktober 2016 annoncere, at de nu havde indsamlet de lidt over 20.000 vælgererklæringer. Nye Borgerlige ville altså være på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

En af Pernille Vermunds nærmeste allierede var Peter Seier Christensen, der også kom fra Det Konservative Folkeparti. Allerede tre måneder før valget i 2015 gik han til tasterne på facebook, hvor han kritiserede partiet og efterlyste en nationalkonservativ linje:

“Medmindre partiet (Det Konservative Folkeparti, red.) strammer op i den næste valgperiode, kommer der et nyt nationalkonservativt parti ind ved næstfølgende valg, og så er partiets rolle udspillet. Det er sidste udkald.”

Dannelsen af partiet Nye Borgerlige blev REELT besluttet på Mosbjerg Folkefest

Der gik ikke lang tid efter stemmerne var talt op før Peter Seier Christensen gik i gang med at støbe fundamentet til det, der skulle blive til Nye Borgerlige. Ifølge en af arrangørne af det nationalkonservative Mosbjerg Folkefest blev beslutningen om at starte et nyt parti med Pernille Vermund i spidsen taget på folkefesten i juli 2015. Det fortalte han om i et facebook-opslag i foråret 2018:

“Dannelsen af partiet Nye Borgerlige blev REELT besluttet på Mosbjerg Folkefest 4-5 juli 2015, hvor Peter Seier Christensen var deltager. Dette blev oplyst ved et møde med folkefestens sponsorer ved et møde i foråret 2016 (…) og det blev utvetydigt bekræftet af en fælles ven, som har været med i NB siden starten, og som er personlig nære venner med både PSC (Peter Seier Christensen, red.) og PV (Pernille Vermund, red.).”

Omfattende afsløringer
Nye Borgerliges første parlamentariske prøvelse skulle dog ikke blive et folketingsvalg, men kommunal- og regionsrådsvalget i november 2017. Partiapparatet skulle testes for første gang. Kunne det holde til en valgkamp og den opmærksomhed som et valgår medfører?

Det startede ikke særligt godt. Inden valglokalerne overhovedet var åbnet var partiet nødsaget til at bede seks medlemmer, heraf flere kandidater og tillidsvalgte, om at forlade partiet. Det skete efter Redox’ afsløringer af medlemmernes udtalelser, der blandt andet indeholdte antisemitisme, opfordrede til etnisk udrensning eller at mene, at det var moralsk forsvarligt, da fire unge angreb en afghansk dreng med brandbomber. En af dem, der blev tvunget til at forlade partiet var Rasmus Paludan.

Eksklusionerne medførte en hård kritik fra den yderste højrefløj, hvor en del mente, at Nye Borgerlige forsøgte at blive stuerene på deres bekostning og at Nye Borgerlige ikke levede op til at være det nationalistiske alternativ til Dansk Folkeparti.

Du kan læse Redox’ afslørende artikler om Nye Borgerlige her

Kommunalvalget i 2017 gik ikke som det nye parti havde drømt om. Inden den danske befolkning gik til stemmeurnerne havde Nye Borgerlige 13 byrådsmedlemmer. De var alle partihoppere, der var blevet valgt i 2013 for henholdvis Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance eller lokallister og havde taget deres mandater med over i Nye Borgerlige. Men da stemmerne var talt op, stod det klart, at valget var en fiasko for det nye nationalkonservative parti. Det var nemlig kun blevet til et enkelt byrådsmandat på trods af en omfattende valgkamp og opstilling mange kommuner. Det ene mandat fik Mette Thiesen sikret partiet ved at blive genvalgt i Hillerød. Hun var den eneste af partihopperne, der blev genvalgt for sit nye parti.

I 2019 skulle Nye Borgerlige for første gang prøve kræfter med et folketingsvalg. De havde fået opbygget et effektivt partiaparat, lavet en pressestrategi og hældt de værste racister og ekstremister ud af partiet. Hvad ingen dog havde forberedt sig på var, at Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs lykkedes med at blive opstillet til valget. Det betød at Stram Kurs trak opmærksomheden væk fra Pernille Vermund og hendes parti. Nye Borgerlige havde forberedt sig på at være det eneste parti til højre for Dansk Folkeparti, og lige pludselig skulle de dele pladsen, medietiden og vælgerne med en anden aktør.

Pernille Vermund valgte at placere sit eget bryllup midt under valgkampen, hvilket skabte en masse positiv opmærksomhed om hende og partiet. En fordel ved Stram Kurs’ opstilling ved valget var dog, at Nye Borgerlige lige pludselig ikke var de mest ekstreme, så de undgik i høj grad mediernes kritiskiske granskninger selvom Redox flere gange under valgkampen kunne afsløre, at partiet havde kandidater, der tidligere havde flirtet med nazismen og havde åbenlyst racistiske, homofobiske og transfobiske holdninger.

Under valgkampen sagde Pernille Vermund, at hvis Nye Borgerlige ikke kom i Folketinget, så ville hun lukke partiet. Sådan skulle det ikke gå. Partiet klarede sig lige præcis over spæregrænsen og fik 2,36 procent af stemmerne hvilket resulterede i fire mandater.

Siden valget er Nye Borgerlige steget støt i meningsmålingerne. I samme periode er Dansk Folkepartis tilslutning faldet tilsvarende. Det ser derfor i skrivende stund, efteråret 2021, ud til, at Vermund ved næste valg kan indhente og muligvis overhale Dansk Folkeparti højre om.

Artiklen er et uddrag af kapitel seks i bogen ‘Se til højre – Fascisme og fremmedhad gennem fire årtier’, som Redox udgav i december 2021. Du kan få bogen gratis, hvis du bliver medlem af Støttekollektivet. Du kan også købe bogen på vores hjemmeside. Læs mere om bogen her.