Identitær fisker i nye vande

Med lækre videoproduktioner og symbolske aktioner har gruppen Identitær fået opbakning på store dele af den yderste højrefløj. Det er lykkedes dem at organisere en række personer, der ikke tidligere har været aktive i lignende grupper.

Publiceret den 22. marts 2018

8. marts 2018, Christians Brygge ved Københavns Havn. På taget af en lav bygning hænger et banner med teksten: “Stop vold mod kvinder! Remigration nu!” og hashtagget #120db. Bag banneret står syv unge, fortrinsvis mænd, med tændte nødblus i hænderne. En fotograf går rundt blandt dem og filmer aktionen. Episoden foreviges også fra både Knippelsbro og fra den anden side af havnen. Kort tid efter lægges billederne på Facebook med en kort aktionserklæring. Her lyder det blandt andet:

“I anledning af kvindernes internationale kampdag foretog identitære aktivister her til morgen en banneraktion på taget af Kvinfo, for at gøre opmærksom på at kvinder i Danmark i høj grad er udsatte for importeret vold, som resultat af indvandringspolitikken.”

Lynhurtigt får opslaget spredning på Facebook. Mere end 500 har liket og næsten 400 personer har delt opslaget. Det er stor opbakning for en organisation, der åbent italesætter etnicitet som en faktor for hvem, der er velkomne i Danmark. Sådan var det ikke gået, hvis det var Danmarks Nationale Front eller DNSB, der stod bag samme aktion.

Høster opbakning hos nynazister og nationalkonservative

Og netop den brede opbakning er ret unik for den nye organisation Identitær. Gruppens hjemmeside blev registreret 24. april sidste år, og halvanden måned senere åbnede de en Facebook-side. Selvom de således endnu ikke har fejret den første fødselsdag, er de lykkedes med at ramme et bredt segment af den yderste højrefløj herhjemme.

Centrale personer fra både den nationalkonservative bevægelse og de nynazistiske grupperinger har bakket op om gruppen på sociale medier. Mange personer fra det nu lukkede Danskernes Parti ytrer sin støtte til Identitær. Det samme gør tidligere medlemmer af DNSB og White Pride samt personer fra Danmarks Nationale Front.

Der er også stor opbakning fra den nationalkonservative bevægelse. Adskillige personer fra For Friheds inderkerne bakker op om Identitærs projekt. Christian Frei, der tidligere har været aktiv i Pegida/For Frihed, og i dag arbejder på Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg, sender også en digital støtte afsted.

I midten af februar publicerede Nicolai Sennels en opdatering med teksten “I <3 Identitær” på Facebook. Sennels er tidligere talsmand for For Frihed. Sympatien med For Frihed er gensidig. Når personer ældre end 30 år henvender sig til Identitær for at blive medlemmer, så bliver de i stedet anbefalet at gå ind i For Frihed. Derudover har Identitærs fotograf, Kristoffer Trolle, flere gange taget fotos for netop For Frihed, ligesom han på Facebook er venner med flere fra gruppens inderkerne. Som Redox tidligere har dokumenteret har For Frihed-aktivister jævnligt begået vold mod moddemonstranter og fotografer.

Den identitære ideologi

Efter Anden Verdenskrig havde fascisterne brug for at rebrande deres projekt. Den vigtigste person i dette forsøg var Alan de Benoist. Han startede det europæiske nye højre – fundamentet for både de identitære og delvist også for den amerikanske alt-right-strømning. Bevægelsen startede som et modsvar til 68’er oprøret. Alan de Benoist’ ideer er inspireret af folk som Ernst Jünger, der var en højt rangeret soldat for det tredje rige og forfatter. Selvom han tog afstand fra nazisterne i sin samtid, så var hans værker med til at gøre nazismen mere attraktiv.

En anden central del af den identitære bevægelses ideologi stammer fra endnu en medgrundlægger af det europæiske nye højre, Guillaume Faye. Han forsøgte at omfavne en grundlæggende modsætning i fascismen; At den altid har brandet sig selv, meget modsigende, som både et futuristisk og nyskabende projekt og samtidig som en kamp om at vende tilbage til ”de gode gamle stolte dage”. Faye mener, at man med den ene hånd skal kæmpe for traditionelle værdier og med den anden for en moderne og futuristisk social udvikling. De stolte gamle dage er ifølge Julius Evola, en anden vigtig ideologisk indflydelse for de identitære, tiden før den franske revolution i 1789.

Et centralt begreb for de identitære strømninger er ‘metapolitik’. Metapolitikken er en kamp om at flytte holdninger og diskurser til højre, fremfor konkrete politiske tiltag og magtposter. Denne politiske strategi er hentet fra den venstreorienterede teoretiker Antonio Gramsci. Metapolitik er ikke det eneste de identitære har hentet fra venstrefløjen, deres aktioner minder meget om for eksempel Greenpeace eller den radikale venstrefløjs aktioner. Deres forsøg på at kopiere venstrefløjen adskiller de identitære fra mange andre neofascistiske bevægelser, men som den prominente amerikanske nynazist Andrew Anglin skriver på sin hjemmeside, så har selv han svært ved at se den præcise forskel mellem de identitære og den klassiske hvide nationalisme og fascisme.

Både race og kultur

Den seneste tid har en række medier sat fokus på gruppen Identitær. Gruppen har været i blandt andet Deadline på DR2, Orientering på P1, Zetland, Kristeligt Dagblad, Radio 24syv, Information og Politiken, ligesom de har fået bragt flere kronikker i både Information og Kristeligt Dagblad. Den megen omtale sker efter at Identitær på Facebook har publiceret korte, promoverede videoer fra deres aktioner.

“Et af de definerende træk ved den identitære strømning, er den måde vi opfatter identitet på. Vi mener at identitet er baseret på både kultur og etnicitet, og er på den måde et samspil mellem noget dynamisk og noget kontinuerligt. Det er det vi kalder etnokulturel identitet.”

Sådan skriver Identitær selv på sin hjemmeside. Netop ideologien er de fleste medier hoppet ret let henover, når gruppen er blevet interviewet. Mediernes tilgang til Identitær er iøvrigt blevet kritiseret i en kronik i Dagbladet Information.

Under en debat i Deadline på DR2 blev talspersonen Aurelija Aniulyte dog gået på klingen af værten. Diskussionen handlede om kultur og etnicitet. Dér lød det cirka sådan her:

Lotte Folke (vært): Du siger ‘familien’. En familie er jo netop defineret ved blodets bånd, så det i sidste ende bliver et spørgsmål om at have gener til fælles. Er det dér, der står tilbage, hvis alle de her forskellige synspunkter kan være lige danske?
Aurelija Aniulyte: Det er jo dét, der definerer danskheden.
Lotte Folke: Blodets bånd?
Aurelija Aniulyte: Ja. Det etniske. Det kan man godt sige.

Mens Identitærs kommunikation som organisation er ganske strømlinet på de sociale medier, så er det noget andet med de individuelle medlemmer. Christoffer Gerlach Skibild, der var medunderskriver på gruppens første kronik i Information, har tidligere udtalt sig antisemitisk på Facebook. Som kommentar til en artikel om en voldelig israelsk soldat skrev han i 2012: “Dette er hvad man kan forvente af jøder. De slår til når man mindst venter det.”

Et andet medlem, Kaj Oldenburg, har på sin instagram-profil et citat fra den diktatoriske hviderussiske præsident Alexandr Lukashenko: “It is better to be a dictator than gay”.

Partiløse partisoldater

Identitær er ikke en massebevægelse eller et parti og har heller ikke ambitioner om at blive det. I stedet er målet at lave aktioner, der påvirker den offentlige debat.

“De beslutninger, der bliver vedtaget i Folketinget, er baseret på en folkestemning. Metapolitik handler om at flytte folket gennem oplysning og aktioner, for så flytter politikerne med, og så har du politisk forandring,” sagde Aurelija Aniulyte til Zetland i januar.

Selvom Identitær altså ikke har drømme om parlamentarisk repræsentation, så har gruppen visse bånd til højrefløjens partier. Medlemmet Oliver Ligaard Albertsen Bak sad indtil for nylig i bestyrelsen i Nye Borgerlige i København. Han siger til Redox, at han ikke længere er aktiv i Identitær. Han deltog dog i gruppens aktion i februar og har for to uger siden postet om Identitær på sin åbne Facebookprofil.

Han har ikke ønsket at stille op til interview. I samme omgang truer han Redox med sagsanlæg: “Hvis jeg bliver nævnt enten direkte eller indirekte som nazist eller racist (hvilket jeg har set I flere gange har gjort med andre), så vil der efter straffelovens paragraf 267 blive rejst en injuriesag.”

Flere fra gruppen har også bånd til Konservativ Ungdom (KU). Kaj Oldenburg har f.eks. været medlem i KU, mens både Jeppe Veibel Jensen og Emil Naundrup Vester på Facebook begge har udvist interesse for KU’s afdeling i København.

De identitære aktivister er dog ikke velkomne i organisationen, siger landsformand for Konservativ Ungdom, Andreas Weidinger, til Redox:

“Kaj Oldenburg er bestemt ikke medlem af KU, og på vegne af Konservativ Ungdom tager jeg og hele organisationen afstand fra Identitær og alt hvad de står for. Det har jeg også gjort offentligt, hvor jeg bl.a. har betegnet dem som nynazister (det er i hvert fald det mest rammende begreb, jeg kan komme på). Kaj Oldenburg var i en ung alder medlem af KU og udviste på dette tidspunkt ikke holdninger, som dem han gør i dag. Det er ikke foreneligt, at være medlem af KU og Identitær. Det har vi heller ikke oplevet at nogen har været, så vi har ikke haft nogen sager i den henseende.”

Han fortæller om en enkelt episode mellem KU og Identitær:

“Jeg ved, at nogle fra Identitær har været i KU Københavns lokaler til et arrangement, fordi nogle fra København-lokalforeningen fortalte om, hvor crazy de typer fra Identitær var. De kom mest af alt for at spille smarte til et oplæg og udskamme KUerne for at være ”radikale” og lignende. Vi har diskuteret Identitær på vores interne grupper, hvor selv vores mest nationalkonservative medlemmer tager afstand fra dem, så jeg tror ikke rigtig, at der er så meget at hente,” siger landsformanden.

“Taler flydende SoMe”

Den massive tilstedeværelse på Facebook har gjort Identitær synlige på højrefløjen. Hvor mange andre grupper sidder fast i de samme løbeseddelsuddelinger og klistermærkeopsætninger, som de også lavede for ti år siden, så er Identitær mere kreative. Samtidig har de tekniske kompetencer til at lave lækre videoer, der bagefter deles på sociale medier. Zetland skriver f.eks. at gruppen “taler flydende SoMe”.

Identitær er da også meget fokuserede på at rekruttere medlemmer, der kan bidrage med konkrete kompetencer. I et opslag på Facebook lyder det: “Vi har brug for de evner du kommer med. Om det er video, foto, grafik, tekster, sociale medier, håndværk, organisering, sport eller noget helt syvende du er god til er underordnet, så send os en besked i dag.”

Også de nuværende aktive har en række relevante kompetencer. Aurelija Aniulyte er uddannet tekstilformidler fra UCC i 2017, hvilket måske kan forklare gruppens flotte kostumer og tjekkede bannere. Jeppe Veibel Jensen har læst kommunikation på RUC og har bl.a. skrevet en større opgave med titlen “Politisk kommunikation på Facebook”, mens Kristoffer Trolle er freelancefotograf og webudvikler. Også en anden af gruppens fotografer, Anders Bruun Nørring, arbejder som programmør. Læs portrættet af ham her.

Internationale bånd

Identitær er ikke et dansk fænomen. De seneste år er lignende grupper skudt frem i en række andre europæiske lande. Først og fremmest den franske moderorganisation, Generation Identitaire, og den tyske ditto, Identitäre Bewegung, har opnået stor tilslutning og fået en central plads i på de højreradikale scener deres respektive hjemlande. Sidstnævnte gruppe var iøvrigt på besøg hos Identitær i København i februar i år, ligesom Identitær i efteråret 2017 besøgte Generation Identitaire i Paris.

Men selvom man skal sydpå for at finde de største dele af bevægelsen, så har tendensen faktisk fyldt mere i Sverige det seneste årti. I slutningen af nullerne opstod nemlig en relativt stor identitær bevægelse, der i en kort årrække udgjorde en af de største strømninger i den dengang ganske store højreradikale bevægelse i Sverige. Omkring organisationen Nordiska Förbundet og netforummet nordisk.nu samledes små aktivistgrupper, meget lig Identitær herhjemme, der hver især agerede i sine hjembyer. Båndet til de erklærede nationalsocialistiske grupper var dog tæt, og mange enkeltpersoner shoppede rundt mellem de forskellige strømninger i bevægelsen. De identitære var i Sverige en indgroet del af den nynazistiske bevægelse, selvom der selvfølgelig var ideologiske diskussioner og til tider uenigheder.

Selvom Identitær herhjemme hidtil kun har lavet symbolske propagandaaktioner, så er volden en følgesvend for gruppens internationale samarbejdspartnere. I Tyskland har gruppen blandt andet angrebet to civilklædte politibetjente med peberspray, ligesom en anden person fra bevægelsen er dømt for at have begået et overfald på en politisk modstander i forbindelse med en identitær gadeaktion. I Sverige har Nordisk Ungdom, der er den gruppe, der minder mest om Identitær i dag, tidligere angrebet flygtningebørn ved at kaste nødblus efter dem, ligesom de har forsøgt at blokere Pride-paraden i Stockholm.

Indtil videre holder Identitær herhjemme sig til de SoMe-venlige aktioner.

Redox har gentagne gange forsøgt at kontakte de omtalte personer i artiklen. Ingen udover Oliver Ligaard Albertsen Bak har reageret på henvendelserne.