Nazister dømt for homofobisk hadforbrydelse og hærværk mod venstreorienteret bogcafé

Tre nazister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse blev i december idømt betingede fængselsstraffe for hærværk mod en regnbuefarvet mangfoldhedsbænk og en kommunistisk bogcafé i Aarhus.

Publiceret den 10. januar 2023

Byretten i Aarhus afsagde den 7. december 2022 dom over tre østjyske nazister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR). Alle tre blev dømt efter den grove hærværksparagraf og en enkelt ligeledes efter racismeparagraffen efter at have udøvet organiseret hærværk mod en regnbuebænk og en kommunistisk bogcafé. Sagen har sammenhæng med de meget omtalte antisemitiske hærværksaktioner NMR gennemførte i forbindelse med Krystalnatten den 9. november 2019. Her begik aktivister fra NMR omfattende hærværk mod jødiske mål i Randers. Nu kan Redox, med udgangspunkt i domsbogen fra den netop afsluttede retssag, fortælle hele historien om aktionerne og de deraf følgende domme.

Nazistisk hærværksbølge i 2019
Det vakte enorm opsigt i hele landet da nazister fra NMR i forbindelse med Krystalnatten den 9. november 2019, i en såkaldt “pannordisk aktion”, koordinerede hærværksaktioner på jødiske mål i Randers. Det gik ud over en jødisk gravplads, hvor der blev udført omfattende hærværk og væltet gravsten. Også Sparekassen Kronjyllands facade blev udsat for hærværk pga. en jødisk davidsstjerne på husmuren.

Den nazistiske hærværksbølge i det østjyske i 2019 begrænsede sig dog langtfra kun til jødiske mål. Allerede tidligere på året havde NMR gennemført organiserede hærværksaktioner mod andre fjendebilleder. Således blev en regnbuebænk i Aarhus, eller “mangfoldighedsbænk” som den også blev kaldt, udsat for hærværk i sommeren 2019. “Mangfoldighedsbænken” var rejst af Aarhus Kommune som et symbol mod homofobi i fodbold. Den kommunistiske bogcafé, Spartakus – ligeledes i Aarhus, blev også udsat for en lignende aktion i september 2019.

Sammenhængen mellem hærværksaktionerne
Retssagen vedrørende de antisemitiske aktioner NMR gennemførte i Randers på Krystalnatten i 2019 er afsluttet og endte med ubetingede fængselsstraffe til NMR-lederen, Jacob Vullum Andersen og dennes håndlanger, Søren Lau Kjeldal.

De separate retssager hænger sammen på den måde, at både Jacob Vullum Andersen og Søren Lau Kjeldal også var direkte involveret i de forudgående hærværksaktioner i Aarhus. Retssagen mod Jacob Vullum Andersen og Søren Lau Kjeldal om deres rolle i de antisemitiske krystalnatsaktioner og hærværket i Aarhus blev dog kørt særskilt, da den sag var af mere omfattende karakter. De to nazister er dermed allerede fundet skyldige og dømt for deres roller i hærværksaktionerne i Aarhus før Krystalnatten.

Kamp mod “homolobbyen”
Anklageskriftet blev ifølge byrettens domsbog første gang præsenteret for de tre anklagede nazister den 7. september 2020. Det var altså først tre år efter aktionerne fandt sted og mere end to år efter retssagen startede, at den sidste del af det omfattende sagskompleks efter den nazistiske hærværksbølge blev endeligt afsluttet.   

Det skete onsdag den 7. december 2022, hvor der faldt dom ved Byretten i Aarhus. Her havde tre nazister fra NMR siddet på anklagebænken, sigtet for henholdsvis hærværket mod regnbuebænken samt mod den kommunistiske bogcafé. Nazisterne på henholdsvis 28, 24 og 23 år nægtede sig under hele retssagen skyldige i anklagerne og nægtede ifølge domsbogen at udtale sig i retten.

Byretten i Aarhus slog i sin dom fast, at der var tale om en organiseret hærværksaktion vendt mod andres seksualitet, da den ældste af de tre nazister, Malthe Christiansen, sammen med Søren Lau Kjeldal og efter “opfordring” og “efter aftale” med Jacob Vullum Andersen, overmalede regnbuebænken i Aarhus og påtegnende/påklistrede den NMR’s nazistiske symbol, den såkaldte Tyrrune. Et symbol som især det nazistiske SS benyttede før og under 2. verdenskrig. Det fremgår desuden af domsbogen, at Jacob Vullum Andersen havde forsynet Malthe Christiansen og Søren Lau Kjeldal med “remedier” såsom malerbakker, malerruller og Tyrruner til påklistring på bænken og generelt bistået ved planlægningen af aktionen. Aktionen mod regnbuebænken fandt præcist sted “ved Ceres Park den 10. juni 2019 lige efter midnat”, som det fremgår af domsbogen. Malthe Christiansen havde ifølge domsbogen fået besked på at “tage før og efter billeder af bænken”. Formålet skulle være, at NMR’s hjemmeside som de første skulle kunne bringe nyheden om aktionen. Desuden håbede nazisterne, at aktionen ville få yderlig opmærksom, da der på samme tid skulle afvikles det kendte motionsløb Royal Run i området omkring regnbuebænken. Oplysningerne blev fundet på Søren Lau Kjeldals telefon og kunne alt sammen læses af politiet i en beskedtråd med navnet “Regnbuebænke i Aarhus”. Nazisterne benyttede den krypterede beskedtjeneste Signal til at kommunikere internt. I samme tråd fik Malthe Christiansen og Søren Lau Kjeldal senere ros af Jacob Vullum Andersen for deres indsats med aktionen.

så normale mennesker igen kan benytte bænken uden at blive mindet om unaturlig livsstil og fordærvet adfærd.

Alle tre unge nazister stod anklaget efter den hårde hærværksparagraf i straffeloven, §291 stk. 2. Den dækker over “hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter”, men det var altså kun Malthe Christiansen af de tre, der var sigtet for hærværket mod regnbuebænken. Som følge af Malthe Christiansen involvering i hærværket mod regnbuebænken var den 28-årige nazist ligeledes sigtet efter straffelovens §266b, den såkaldte racismeparagraf. Det skete på baggrund af hans rolle med “før og efter billederne” som den 28-årige nazist havde taget og som dagen efter kunne ses på NMR’s hjemmeside sammen med en artikel om aktionen. Artiklen, hvis indhold retten karakteriserede som; “truende, forhånende eller nedværdigende over for personer med seksuel orientering mod deres eget køn”, som det formuleres i domsbogen. NMR skrev blandt andet i artiklen:

“Homolobbyens pres er at udbrede det unaturlige, dekadente i alle afkroge af samfundet (…) Den Nordiske Modstandsbevægelse er stærk modstander af normaliseringen og promoveringen af homofile/pædofile tendenser. Derfor rettede aktivister fra Rede 3 (afdelinger i NMR red.) farven på bænken ved Ceres Park i Århus så normale mennesker igen kan benytte bænken uden at blive mindet om unaturlig livsstil og fordærvet adfærd.” 

Det vides ikke med sikkerhed hvem der præcist har skrevet artiklen. På NMR’s hjemmeside findes artiklen fortsat med billederne og her angives “Redaktionen” som forfattere, men retten fandt det bevist, at Malthe Christiansen havde bidraget med billederne til artiklen og dermed bedrevet “propagandavirksomhed” med henblik på yderlig udbredelse, hvilket var en skærpende omstændighed. Derfor blev Malthe Christiansen fundet skyldig i anklagerne rejst mod ham efter racismeparagraffen.

“Spartakus er en fjende af folket”
Hærværksaktionen mod regnbuebænken var dog ikke nok hærværk for nazisterne. Også den kommunistiske bogcafé, Spartakus, fik et par måneder efter angrebet på regnbuebænken besøg af hærværkslystne nazister. Således blev der den 24. september 2019 hængt plakater på Spartakus’ facade med slagord som “Hellere død end rød” og “folkeforrædere”. Der blev ligeledes med malet nazistisk graffiti med NMR’s Tyrrune på bygningens søjler og facade.

De to yngre nazister, Asbjørn Glud Nielsen på 24 år og Christian Dissing Poulsen på 23 år, var i sagen ikke sigtet efter racismeparagraffen. De to var kun sigtet for hærværket mod den kommunistiske bogcafé. Af domsbogen beskrives deres rolle i hærværket. Her fremgår det blandt andet, at det også i denne omgang var beskedtjenesten Signal, der blev anvendt som kommunikationsmiddel mellem de nazistiske aktivister. I en specifik tråd, hvor alle de tiltalte indgik, og som blev oprettet af Malthe Christiansen med titlen “Spartakus Aktion” fremgår det ifølge domsbogen, at tråden var “oprettet til at planlægge aktionen” og det skulle ske den 24. september 2019. I korrespondancen kunne der ligeledes læses, at Asbjørn Glud Nielsen dagen efter aktionen gjorde opmærksom på at der nu på NMR’s hjemmeside var publiceret en artikel om aktionen mod den kommunistiske bogcafé. I samme korrespondance kan der ligeledes læses en vis selvkritik fra Asbjørn Glud Nielsen, da han må indrømme overfor de øvrige deltagere i tråden, at han har to kritikpunkter. Dels kunne han konstatere, at Spartakus var stavet forkert og dels, at aktivisterne ligeledes ikke havde magtet at male korrekte tyrruner på bygningens søjler. Artiklens bombastiske overskrift lød; “Spartakus Bogcafé er en fjende af folket” og i artiklen blev aktionen beskrevet og billeder fra aktionen vist frem.

I en anden Signal-tråd, der ligeledes blev fundet på Søren Lau Kjeldals telefon, fremgår det af domsbogen, at idéen om aktionen mod den kommunistiske bogcafé også var blevet luftet her tidligere. Det skete i en tråd under navnet “Kampgruppe Århus”. Her “anviste” Jacob Vullum Andersen overfor de østjyske nazister i tråden, hvordan caféen skulle “klistres til med plakater, og at der skulle være spraymotiv på de tre grå søjler”, som det lyder i domsbogen.

På den baggrund blev Asbjørn Glud Nielsen, Christian Dissing Poulsen og Malthe Christiansen alle fundet skyldig i sigtelserne efter den grove hærværksparagraf.
Asbjørn Glud Nielsen og Christian Dissing Poulsen fik hver 14 dages betinget fængsel og dømtes ligeledes til at betale sagens omkostninger, der ifølge dommen løb op i 26.620 kr. Samtidig slog retten fast, at at der i dommen allerede var taget hensyn til den lange sagsbehandling og derfor skulle staten ikke betale en del af sagens omkostninger.

Malthe Christiansens dom blev hårdere end de øvrige dømte nazister. Malthe Christiansen fik således en dom på 40 dages betinget fængsel som følge af han blev fundet skyldig efter den grove hærværksparagraf i forbindelse med begge hærværksaktioner. Derudover dømtes han efter racismeparagraffen under skærpende omstændigheder og derfor blev dommen tilsvarende hårdere for den 28-årige nazist. Også han skulle betale de 26.620 kr. i sagsomkostninger uden rabat.

Derudover fremgår det af domsbogen, at der før og under retssagen var rejst en række erstatningskrav fra Aarhus Kommune og Spartakus. Afgørelsen i forhold til disse økonomiske forhold “udskydes til civilt søgsmål”.

Alle tre nazister udbad sig efter dommen betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen, hvilket de af retten fik 14 dage til at tænke over. Retten i Aarhus oplyser til Redox i januar 2023 at sagen ikke er anket.

Redox har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de dømte, men ingen af dem er vendt tilbage på Redox henvendelser. Ligeledes har hverken Jacob Vullum Andersen eller Søren Lau Kjeldal besvaret Redox’ henvendelser.