Remigrationstoget har forladt perronen

I Italien samledes Europas velfriserede business-casual-fascister for at diskutere remigration. Og de har fået et nyt yndlingsland: Sverige.

Publiceret den 30. maj 2025

Teksten er skrevet af den uafhængige svenske antifascist og graverjournalist Mathias Wåg. Den er først bragt i det svenske tidsskrift Flamman.

Martin Sellner stryger den mørke pandehårslok til siden og retter på den blå blazer. Det er tidligt lørdag morgen den 17. maj i en solbeskinnet italiensk provinsby. Det internationale møde Remigration Summit skal til at begynde. Men det er blevet flyttet til byen Gallarate fra Milano, hvor det oprindeligt skulle have fundet sted. Journalister har allerede fundet frem til det hemmelige mødested, og Sellner stiller sig foran kameraerne. Bag ham ved indgangen til teatret Condominio står unge funktionærer fra den schweiziske gruppe Junge Tat, mere vant til kampsport end dagens jakkesæt.

Østrigeren Sellner er leder af den europæiske identitære bevægelse, som mener, at etnisk definerede kulturer bør holdes helt adskilte fra hinanden.

”Målet nu er at gøre remigration så populært, at alle højrepartier kræver det, og alle regeringer i Europa vil gennemføre det,” forklarer Sellner. Han er en dygtig retoriker, en født agitator. ”Vi har idéerne, og vi er ligeglade med, hvilket parti der realiserer dem,” fortsætter han.

Sellner er frustreret over, at de højrepopulistiske regeringer i Europa ser ud til at være gået i stå. Grænserne er ganske vist lukket, men indvandrerne er der stadig. Men Sellner har en plan. Tilbagevending skal markedsføres under betegnelsen remigration. Han har skrevet en hel bog om det.

”Det er ikke nok at have den politiske magt, som Giorgia Meloni i Italien. Nu er der brug for en kulturrevolution,” fortæller Sellner journalisterne. Alle lovene er allerede på plads – det er viljen, der mangler. Nu skal hans nyfascistiske netværk få partierne til at føre dem ud i livet.

***

Op til konferencen fandtes der en tydelig inspirationskilde: Sverige. Arrangørerne holdt i foråret flere oplæg på platformen X’s (tidl. Twitter) samtaleforum Spaces. I de forberedende diskussioner fremhævede de Sverige som et foregangsland. Her er remigration blevet et begreb, som alle partierne i Tidö-aftalen taler om.

Før Sverigedemokraterne kom i Riksdagen, var kravet om ”repatriering” partiets hovedsag, men det blev nedtonet til fordel for en ”åben svenskhed”, som også kunne rumme integrerede indvandrere. Men kravet om remigration blev videreført af de identitære grupperinger i udkanten af Sverigedemokraterne.

I Sverige har den identitære bevægelse haft fodfæste med organisationer som Nordiska Förbundet, konferencen Identitär Idé og det internationale forlag Arktos. De fik så stor indflydelse i Sverigedemokraterne, at partiet satte Mattias Karlsson til at gennemføre en udrensningskampagne. Hele ungdomsforbundet blev ekskluderet i 2015 og dannede i stedet partiet Alternativ för Sverige, som havde én mærkesag: remigration.

Generation Identitäær blev lanceret i Frankrig med en sort-hvid, velproduceret video med unge, der alvorligt så ind i kameraet og erklærede krig mod 68-generationen. De unge Sverigesdemokrater lancerede deres brud med moderpartiet med en video i samme æstetik. I videoen Salute to the European Youth from Sweden erklærede de unge medlemmer, at de svarede på kaldet: ”Europa tilhører os.”

Men allerede ved valget i 2022 havde Sverigedemokraterne genoptaget kravet om remigration, for at profilere sig i forhold til de stadig strammere udlændingepolitikker hos de borgerlige partier og Socialdemokraterne. Tobias Andersson præsenterede på Twitter sit partis kampagne, hvor hele metrotog blev dækket af reklamer: ”Velkommen til remigrationstoget. Du har en enkeltbillet. Næste stop: Kabul!”

Remigration er nu en del af Tidö-politikken (centrum-højre-regeringspartiernes samarbejdsgrundlag, red.). I december bad regeringen via et regeringsbrev Migrationsverket om at prioritere arbejdet med hjemsendelser, og i april udsendte Tidö-partierne en fælles pressemeddelelse, hvor de foreslår en kraftig forhøjelse af remigrationsbidraget til 350.000 kroner per voksen, med et loft på 600.000. Det svarer til en stigning på 3.400 procent.

***

Konferencen Remigration Summit var tæt på at kuldsejle. Højreekstremister strømmede til Milano fra hele Europa for at diskutere, hvordan remigration bedst kan gennemføres – men flere af deltagerne blev nægtet indrejse eller deporteret. De blev stoppet ved grænsen. En af dem var den dansk-svenske koranafbrænder Rasmus Paludan, som allerede torsdag blev stoppet i Malpensas internationale lufthavn uden for Milano. I München blev tyske aktivister tilbageholdt i lufthavnen – de blev nægtet udrejse for ikke at ”bringe skam over Tyskland”. Arrangørerne måtte smugles ind i Italien i personbiler gennem Schweiz for at undgå kontrol. Lufthavne var for risikable.

Sellner selv er underlagt indrejseforbud i Tyskland, Storbritannien, USA og Schweiz på grund af sin rolle som organisator for de identitære. Finansieringen af hans kampagner er blevet undersøgt, efter det kom frem, at gerningsmanden bag moskéangrebet i Christchurch, New Zealand, havde sendt penge til ham.
Den anden arrangør, flanderen Dries Van Langenhove, som leder organisationen Schild & Vrienden – opkaldt efter et middelalderligt flamsk kampråb – fik i sidste øjeblik udsat den fængselsstraf for holocaustbenægtelse og voldelig ophidselse, han skulle have begyndt at afsone dagen før mødet.

For de identitære er hele Europa en scene for agitation. I Frankrig er deres ungdomsorganisation blevet kriminaliseret, og i Sellners hjemland Østrig er det blevet forbudt er deres logo blevet klassificeret som et hadsymbol, hvorfor det ikke længere må bruges.

***

Selv i Giorgia Melonis Italien møder en sådan konference højlydte protester. Til tonerne af Bella Ciao samledes 30.000 deltagere på Piazza San Babila i det centrale Milano til en bred demonstration med partier, fagbevægelsen og folkelige bevægelser mod Remigration Summit.
”Vi er et demokratisk land, fordi vores forældre og bedsteforældre besejrede fascismen og nazismen,” forklarede fagforbundet CGIL’s generalsekretær Maurizio Landini til pressen.

Et par gader derfra afholdt mere konfrontatoriske studentergrupper og sociale centre demonstrationen Make Europe Antifa Again. Milano var lukket for nationalisterne.

Milanos venstreliberale borgmester Giuseppe Sala erklærede allerede tidligt på foråret, at han ville gøre alt, hvad han kunne for at lukke konferencen ned.

”En by, der har modtaget en guldmedalje for sin modstandskamp og har været et forbillede for gæstfrihed og fredelig sameksistens i årtier, fortjener ikke at blive fornærmet af Martin Sellner og de reaktionære grupper, der støtter hans propagandamøde,” sagde han.

Alligevel slog Remigration Summit mødet stort op. De 400 billetter var udsolgt flere måneder i forvejen. Men pres og aflysninger af lokaler og hoteller fik effekt. Alt faldt sammen. Aftenen før stod arrangørerne uden sted at afholde mødet.

I sidste øjeblik greb højrepartiet Lega ind og reddede konferencen. ”Det her handler om ytringsfrihed,” forklarede Italiens vicepremierminister Matteo Salvini, partileder for Lega. I byen Gallarate, nær Malpensa-lufthavnen 40 km uden for Milano, stillede Legas borgmester det kommunale teater til rådighed for mødet. Mødeprogrammet blev i sidste øjeblik flyttet til formiddagstimerne og beskåret. Dermed mistede man flere hundrede tilrejsende deltagere.

Mødet havde endda en særlig dresscode. Business casual, stod der i invitationen – hvilket for de unge intellektuelle hipsterfascister betyder jakkesæt, hvor tatoveringerne stikker frem under velplejede skæg eller moustacher. De måtte presse sig gennem politiafspærringer og medieopbud i gyderne omkring det kommunale teater – og forbi plakater båret af medlemmer af det Demokratiske Parti, med teksten: Fascisme er ikke en holdning.

***

Er det fascisme? Det mente i hvert fald den nyligt afdøde professor i sociologi og forfatter Göran Dahl. I bogen Folk og identitet: Identitarismen og dens kilder (Korpen forlag, 2018) placerede han den identitære bevægelse mellem konservatisme og fascisme. I en podcast-interview med Flamman i efteråret 2024 beskrev han dens udspring i den franske såkaldte nye højre (nouvelle droite) i 1970’erne.

Dengang forsøgte tænkere som Alain de Benoist, Guillaume Faye og Renaud Camus at give fascismen en moderne indpakning, hvor etnicitet erstatter race som det organiske samfundsfællesskabs grundlag. Identiteterne skal ligge som lag oven på hinanden: lokale og regionale traditioner, national etnicitet og europæisk civilisation. Hvis ét lag svækkes, kollapser helheden, hævdede de Benoist.

Renaud Camus argumenterede for, at der foregår en ”stor befolkningsudskiftning”, hvor vestlige politikere bevidst forsøger at erstatte deres egne befolkninger gennem planlagt masseindvandring. Den eneste måde at stoppe denne udskiftning på er remigration. Guillaume Faye navngav den politiske strømning som identitær, et navn uden historisk bagage.

Den identitære bevægelse blev grundlagt i Frankrig i 2002–2003 og har siden affødt flere organisationer. Ungdomsgrenen Generation Identitær blev startet i 2012 og spredte sig hurtigt i Europa. I USA opstod en søsterbevægelse i alt-rightbevægelsen.

Inspireret af den italienske marxist Antonio Gramsci ser de identitære kulturkampen som den vigtigste politiske slagmark, og de iscenesætter sig selv som mere intellektuelle end andre aktører på den ekstreme højrefløj. Kun ved at opnå kulturel dominans – at ændre hvad der opfattes som sund fornuft – kan man udfordre den politiske magt. Derfor har de identitære især arbejdet gennem tænketanke, seminarer, kulturfestivaler og spektakulære symbolske aktioner.

Macrons regering beskrev Generation Identitær som en paramilitær styrke og forbød gruppen i 2021 i Frankrig. I stedet overtog Martin Sellner fra Wien lederskabet i den europæiske identitære bevægelse. Hans aktioner handlede om at skabe folkelig opbakning og lægge pres på højrepartierne for at lukke grænserne. Kampagnen Defend Europe fik stor medieopmærksomhed i sommeren 2017, da Sellners netværk købte en båd og patruljerede på Middelhavet for at forstyrre de humanitære redningsskibe, som samlede skibbrudne flygtninge op.

Men fysisk grænseforsvar var ikke nok. I slutningen af november 2023 samledes en snes personer på et hotel i Potsdam uden for Berlin. På det hemmelige møde deltog nøglepersoner fra det højreekstreme Alternative für Deutschland og velhavende tyske erhvervsfolk. Her fremlagde Martin Sellner sin plan for remigration – en strategi for omfattende masseudvisninger.

En måned senere eksploderede afsløringen fra gravergruppen Correctiv som en bombe, og masseprotester mod partiet rullede gennem by efter by.

Nu tog Sellner næste skridt med Remigration Summit. Hans første taler var Lena Kotre fra Alternative für Deutschland, som ikke lod sig skræmme af skandalen. Sellner kunne også præsentere en stor delegation fra italienske Lega, samt repræsentanter fra franske Reconquête, irske National Party, hollandske Forum for Democratie, portugisiske Chega og britiske Homeland Party.

På konferencen fremlagde Dries Van Langenhove de identitæres remigrationsplan, som består af tre faser:
• Først: Lukning af grænser for asylansøgere, familiesammenføringer og udvisning af alle papirløse migranter – denne fase er i gang nu.
• Dernæst: Fokus på alle migranter med midlertidige opholdstilladelser. Deres adgang til velfærd skal betinges og begrænses, især ved kriminalitet.
• Tredje fase, om femten år: Migranter med statsborgerskab, som ikke har assimileret sig, skal gennem pres og økonomiske incitamenter bringes til at forlade landet. Tiltagene skal også gælde for anden og tredje generation født i Europa.

I dette sidste trin – hvor frivillig remigration glider over i tvang – får planen karakter af etnisk udrensning.

Fra scenen blev Remigration Summits målsætning opsummeret:

“Afrikanerne har Afrika, asiaterne har Asien – og på samme måde tilhører Europa europæerne.”

Bag ordene står hollandske Eva Vlaardingerbroek – tidligere vært på den svenske youtubekanal Riks, da Sverigedemokraterne drev kanalen. Blot få dage senere præsenterede Tidö-regeringen en ny udredning om muligheden for at kunne fratage statsborgerskab.

”Tilbagevenden skal fortsætte med at stige, snyd og misbrug skal forhindres, og arbejdet med at tilbagekalde statsborgerskab skal styrkes,” forklarede migrationsminister Johan Forssell.

For Europas ekstreme højrefløj viser den brede tilslutning bag det svenske remigrationstog en kurs at følge. Nu venter arrangørerne på, at Sverigedemokraterne kobler sig på.

Mathias Wåg