Nye Borgerlige er flugtdestination for kandidater, der ikke var velkomne i andre partier

I 2017 var samtlige af Nye Borgerliges byrådsmedlemmer afhoppere fra andre partier. Nye Borgerlige blev deres redningsplanke, fordi de havde konflikter, der udelukkede dem fra deres gamle partier. Men på trods af skandaler på et generelt plan, er Nye Borgerliges kandidatur til Folketingsvalget forblevet uden kritik, fordi Rasmus Paludan har taget prisen som den højreekstreme. 

Publiceret den 5. juni 2019

I den foregående måneds valgkamp har Redox dokumenteret, hvordan Nye Borgerliges medlemmer og folketingskandidater i sin helhed er antidemokratiske, racistiske og helt centrale i at skubbe til den udvikling, hvor optillede folketingskandidater ikke længere står til ansvar overfor hverken fakta, retsprincipper eller at svare på tiltale fra en kritisk offentlighed, der ellers er et grundprincip som tidligere blev tillagt stor betydning i forståelsen af det danske demokrati. 

Redox’ artikelserie har vist, at Nye Borgerlige er et samlingssted for nynazister, homofober, misogyne, tilhængere af nyfascister, konspirationsteoretikere, dømte kriminelle og politikere, der ikke holder sig tilbage fra at ville bruge politisk vold som en metode. Altsammen i kontrast til partiledelsens officielle udmeldinger om partiets politiske linje, 

Nye Borgerlige er blevet skånet af mediernes dagsorden
Det er et grundlæggende problem, at offentligheden hovedsageligt forholder sig til Rasmus Paludan og de mest eksplicitte absurde og ekstreme kandidater, fordi det har givet Nye Borgerlige en bagdør til at forblive ekstreme i det skjulte.

Nye Borgerlige er blot et krystalliseret eksempel på den politiske linje, der har domineret Danmark og globalt med fremkomsten og udbredelsen af yderligtgående højreorienterede bevægelser, der har offentlige strategier, der ikke stemmer overens med deres egentlige politikker. 

Når det alligevel giver mening at fortsætte med at dokumentere og afsløre Nye Borgerliges politikere, handler det også om at holde fast i en etik, hvor kritikkerne af de racistiske politikker, der er blevet stadigt mere normaliseret, sker på et oplyst grundlag. 

Det skal ikke være muligt at sige, at der bliver truffet valg om det danske samfunds fremtid i uvidenhed. 

I en kontekst af et parlamentarisk valg, er det ikke kun relevant at fremstile Nye Borgerliges uhyrlige politikker, men også at synliggøre, hvordan deres kandidater alene bruger partiet til at opnå politisk magt, fordi det var den eneste platform, hvor de kunne gøre det. Dermed er Nye Borgerlige også et billede på hele det etablerede politiske systems fallit, hvor den institutionelle magt og det parlamentariske system heller ikke længere selv har nogen sanktionsmuligheder overfor politikere, der ellers regnes for ukvalificerede og kontroversielle. 

Det er kendetegnende for de partimedlemmer, der er afhoppere fra andre partier, at en for “moderat” udlændingepolitik har været udslagsgivende for skiftet. Men en stemme på Nye borgerlige er også en stemme på et parti, som i høj grad bygger på desperate personer, der ikke kunne få en politisk karriere andre steder, og det overblik vil vi tegne her. 

Nye Borgerlige er en samling af ekskluderede
Selv om det så pænt ud, at Nye Borgerlige i 2017 havde 13 byrådsmedlemmer fordelt udover landet, på trods af at de endnu ikke havde stillet op til et eneste valg, så var historien ikke så simpel. For adskillige af de 13 afhoppere fra andre partier var nemlig gået fra deres oprindelige parti på grund af konflikter. 

Redox har gennemgået de 13 kandidaters vej ind i Nye Borgerlige, der primært er gået via Dansk Folkeparti, men også De Konservative, Liberal Alliance og den lokale byrådsliste Det Nye Allerød har tilført byrådsmedlemmer til Nye Borgerlige.

Det er bemærkelsesværdigt, at seks af afhopperne kommer fra samme politiske base i Dansk Folkeparti og halvdelen af dem er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti.

En af disse ekskluderede, der fundet sig til rette i Nye Borgerlige er, Holger Gorm Petersen, der var et mangeårigt og prominent medlem af Dansk Folkeparti. 

Han har således repræsenteret partiet som 2. viceborgmester i Vejle Kommune, været gruppeformand for partiets byrådsgruppe samt medlem af Regionsrådet i Syddanmark.

I 2014 blev han ekskluderet fra sit gamle parti efter store lokale interne stridigheder. Det skulle angiveligt være Holger Gorm Petersens personlighed, der var skyld i eksklusionen. 

Overfor Lokalavisen beskrev Dansk Folkepartis lokalformand i Vejle, Kenneth F. Petersen, var at Holger Gorm Petersen var ”stejl” og ”nedladende” overfor partiets medlemmer og lokale bestyrelse.

I 2013 gjorde Holger Gorm Petersen sig desuden bemærket ved at kalde afrikanske lande for ”hulabula-lande”. Siden sin indmeldelse i Nye Borgerlige i 2016 og indtil kommunalvalget i 2017, hvor han ikke blev genvalgt, repræsenterede han Nye Borgerlige som 2. viceborgmester i Vejle Kommune. 

Samarbejdsvanskeligheder og anklaget for sexchikane
René Lundegaard er en anden partiveteran fra Dansk Folkeparti, der efter 18 års medlemsskab kom til Nye Borgerlige . Inden eksklusionen i 2016 nåede han blandt andet at blive valgt tilkommunalbestyrelsen for Nordfyn i 2013, hvor han var medlem af kommunens Økonomiudvalg samt Teknik- og Miljøudvalget.

jeg kalder det en lykkelig skilsmisse

Der er forskellige udlægninger af årsagen itl Lundegaards eksklusion. I 2016 fortalte TV2-Fyn historien om hans eksklusion, som Ifølge Dansk Folkepartis lokalformand på Nordfyn, Per Christensen, skyldtes  ”længerevarende samarbejdsvanskeligheder”, hvilket René Lundegaard dog benægtede, og hævdede han selv havde forladt partiet. Han sagde dengang til TV2-Fyn; ”udmeldelse eller ekskludering, jeg kalder det en lykkelig skilsmisse”. Straks efter sin eksklusion meldte René Lundegaard sig ind i Nye Borgerlige som han repræsenterede i Nordfyn Kommunalbestyrelse indtil kommunalvalget i 2017.

Der er nogle, der vil mig mit politiske liv til livs

Udover intern partiballade har René Lundegaard været i vælten som anklaget for sexchikane. Det skete mens han stadig var medlem af Dansk Folkeparti. I februar 2015 kunne BT bringe historien om, at DF-politikeren blev anklaget af to anonyme kvindelige ansatte i kommunen for at have krænket dem. Episoderne skulle have handlet om, at René Lundegaard henholdsvis havde befamlet den ene kvinde upassende på låret, mens den anden kvinde skulle have modtaget upassende sms’er fra politikeren. Selv hævdede René Lundegaard overfor BT, at han intet kunne genkende, og ikke anede hvem han eventuelt skulle sige undskyld til. Udover det, mente René Lundegaard at anklagerne imod ham var en del af et politisk komplot og udtalte til BT:

”Det er en historie uden substans. Der er nogle, der vil mig mit politiske liv til livs, ellers havde de ikke valgt så drastiske midler”

Episoderne førte til at René Lundegaard blev kaldt til samtale på borgmesterens kontor, men de to kvindelige ofrer ønskede ikke at anmelde sagerne til hverken politi eller deres faglige organisationer.    

En tredje politiker fra Dansk Folkeparti, der fik sparket af Dansk Folkeparti er Erik Kjeldgaard fra Lolland, der tidligere blev valgt til byrådet i Lollands Kommune for partiet. Ifølge Folketidende.dk blev hans politiske løbebane i Dansk Folkeparti dog brat afbrudt, da han i efteråret 2017 blev ekskluderet. Herefter meldte han sig ganske kort tid efter ind i Nye Borgerlige.

Årsagen til eksklusionen skulle angiveligt være en mail som Erik Kjeldgaard havde sendt til medlemmerne af kommunens Klima-, Miljø- og Teknikudvalg, hvor tonen skulle have været så barsk, at dens ordlyd endte til behandling i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, der altså endte med at ekskludere Erik Kjeldgaard. 

Selv kaldte Erik Kjeldgaard mailens indhold for ”ironisk og rå, men kærlig”. Forud for eksklusionen havde Erik Kjeldgaard desuden modtaget en advarsel fra Dansk Folkeparti pga. uenigheder omkring hans placering på partiets lokale kandidatliste. Her var Erik Kjeldgaard ikke tilfreds med sin placering og bebudede derfor, at han ville lave sin egen ”Dansk Folkeparti-liste”. Den plan fik han så en advarsel for og udstukket et forbud mod at gennemføre.

Eksklusionen fandt sted mindre end to måneder før kommunalvalget i 2017. Erik Kjeldgaard nåede således kun at repræsentere Nye Borgerlige i lidt under to måneder inden han ved kommunalvalget i november 2017 ikke blev genvalgt som kandidat fra Nye Borgerlige.     

Udover de tre ekskluderede fik Nye Borgerlige også tilføjet yderligere de tre byrådsmedlemmer Lone Madsen, Lis Danneberg og Karsten Høyer Grau, der af frivillighedens vej havde valgt at forlade Dansk Folkeparti til fordel for Nye Borgerlige. Fælles for dem er, at de havde modtaget kritik fra kollegaer, og mødt utilfredshed. 

Afhopperne fra Liberal Alliance
Når flugten til Nye Borgerlige ikke udspringer fra Dansk Folkeparti eller Det Konservative Folkeparti er det Liberal Alliance, der bløder medlemmer til det nationalkonservative parti.

Det mest prominente tidligere medlem af Liberal Alliance, der er endt i Pernille Vermunds parti er Lars Boje Mathiesen. I dag er han spidskandidat til Folketinget for Nye Borgerlige i Østjylland. 

Han meldte sig ud af partiet i september 2016. Herefter var han løsgænger en uges tid, men allerede en uge efter sit exit fra Liberal Alliance kunne han nemlig på sin facebook-profil fortælle, at han nu havde meldt sig ind i Nye Borgerlige. Han repræsenterede partiet i Århus Byråd fra sin indmeldelse i partiet til kommunalvalget i 2017, hvor han ikke genopstillede. 

Bruddet med Liberal Alliance havde angiveligt baggrund i interne uenigheder i Liberal Alliance om opstillingen af folketingskandidater i Østjylland. Udover at Lars Boje Mathiesen følte sig dårligt behandlet i partiet. kunne han desuden slå fast overfor TV2 Østjylland, at Liberal Alliance ”leverer simpelthen ikke på udlændingepolitikken”, hvilket også skulle have været et tungtvejende argument for hans partiskifte.                  

En anden af Liberal Alliances byrådsmedlemmer, der forlod partiet i utide til fordel for Nye Borgerlige, er Poul V. Jensen fra Gentofte. Det politiske tilhørsforhold ophørte i 2016, hvor Poul V. Jensen begrundede skiftet, fordi det for ham var ”afgørende” med et parti, der ville ”begrænse antallet af asylansøgere og flygtninge i Danmark og sikre, at det er Folketinget, der regerer Danmark”, som han sagde til Altinget den 23. maj.  

Sidenhen har Poul V. Jensen ligeledes været en af hovedpersonerne i en voldsom intern konflikt hos Nye Borgerlige i Gentofte. Konflikten, der fandt sted i foråret 2018, endte med at Nye Borgerliges hovedbestyrelse på dens møde den 29. april 2018 ekskluderede både formanden og næstformanden hos Nye Borgerlige i Gentofte. De blev ekskluderet for ”partiskadelig virksomhed” fortalte partiformand, Pernille Vermund, dengang til Gentofte Lokalavis Villabyerne. 

Spørgsmålet er jo, om klimaforandringerne er man made. Det mener jeg ikke, de er

Ifølge den tidligere lokalformand ”kommanderede” Poul V. Jensen rundt med de lokale partimedlemmer, mens han angiveligt skulle have uddelt betydningsfulde poster til ikke partimedlemmer. Selv afviste Poul V. Jensen overfor Gentofte Lokalavis Villabyerne, at sagen overhovedet skulle have noget med ham at gøre, men skyldes en ”række klager” over de to formænd i lokalafdelingen. 

Når Poul V. Jensen ikke har travlt med at være omdrejningspunkt i lokale konflikter, bruger han en del energi på at være en såkaldt ”klima-skeptiker”, der ikke anerkender menneskeskabte klimaforandringer:

”Spørgsmålet er jo, om klimaforandringerne er man made. Det mener jeg ikke, de er”, sagde han i 2018 til Information.