Fortid hos Daniel Carlsen: Nu er hun kerneaktivist i Nye Borgerlige
Den nationalkonservative aktivist Ninna Martina Moeskær er tilbage i Danmark, hvor hun er aktiv i Nye Borgerlige i Birkerød.
Publiceret den 28. maj 2019
Denne artikel er 6 år gammel
I 2017 dokumenterede Redox, at Ninna Martina Moeskær havde været medlem af det nynazistiske Danskernes parti siden 2016. Indmeldelsen og partiaktiviteterne skete i det skjulte, men på daværende tidspunkt skrev hun til de andre medlemmer af Danskernes Parti i partiets interneFacebookgruppe: “Alt jeg vil, er bare at være med i kampen om et Danmark for danskere, sammen med andre danskere.”
Efter nogle års ophold i Skåne er Ninna Martina Moeskær nu tilbage i Danmark, hvor hun er flyttet til Nordsjælland. Samtidig er hun blevet kerneaktivist i Nye Borgerlige, hvor hun er meget aktiv og har fået personlige relationer til Pernille Vermund.
Hendes aktiviteter i Danskernes Parti hindrede ikke et medlemsskab hos Nye Borgerlige, som blev annonceret blot en måned efter indmeldelsen i Danskernes Parti. I Nye Borgerlige er hun blevet budt varmt velkommen, og der er adskillige eksempler på, at det tidligere medlem af det nynazistiske parti er velanset hos Nye Borgerliges partiledelse.
Pernille Vermund har flere gange kommenteret på Ninna Martina Moeskærs personlige Facebookopdateringer, ligesom hun ønskede Ninna Martina “hjerteligt tillykke” med fødselsdagen i 2018. Billeder, hvor de to poserer sammen vidner også om, at Ninna Martina Moeskær bliver værdsat i partiet.
“Islam er en multiresistent bakterie” Ninna Martina Moeskær har i flere år været et velkendt ansigt i det nationalkonservative miljø i Danmark og Sverige, hvor hun har været aktiv i både Pegida og For Frihed. I Sverige var hun med til at danne Pegida, og til deres demonstration i Göteborg i april 2015 afholdte hun en tale, hvor hun sagde:
At hade islam er ikke en fobi, men bare ren fornuft.
“Jeg ser på koranen på samme måde, som jeg ser på Hitlers Mein Kampf. Den er krigerisk. (…) At hade islam er ikke en fobi, men bare ren fornuft. (…) Islam kan sammenlignes med en multiresistent bakterie, der æder sig ind i samfundskroppen. Den sidder og venter på at angribe hele sammenholdsorganismen, slå alt ihjel på sin vej for at kunne oprette kalifatet.”
Af andre aktiviteter kan også nævnes, at hun fungerede som sekretær i støttegruppen for den nazistiske provokationskunstner Dan Park. I Danmark har hun gjort sig bemærket som fast deltager ved utallige For Frihed demonstrationer, ligesom hun er ansvarshavende redaktør for Facebook siden “Reredox Medkraft”, der løbende deler antimuslimsk propaganda, og hænger antiracister og journalister ud med navn og foto.
Folketingsvalg 2019
Denne artikel er en del af vores dækning af Folketingsvalget 2019, hvor vi gransker Nye Borgerlige og Stram Kurs. Du kan sende os tips på email, Signal eller Facebook. Hvis du vil støtte vores arbejde økonomisk kan du gøre det på Mobilepay 80905, ved at blive støttemedlem eller med en bankoverførsel.
På trods af anmeldelsen som massemedie, følger siden dog ikke Pressenævnets anvisninger. I januar 2018 udtalte Pressenævnet kritik af Reredox Medkraft, for i et opslag at have bragt “krænkende udsagn” om Redox’ ansvarshavende redaktør. Pressenævnet pålagde i den forbindelse Reredox Medkrafts redaktør at bringe nævnets kendelse, hvilket Ninna Martina Moeskær ikke har valgt at efterkomme.
Hverken Ninna Martina Moeskær eller Nye Borgerliges pressechef Lars Kaaber har besvaret Redox’ henvendelser.
Du kan støtte vores fortsatte arbejde med at afdække den yderste højrefløj ved at give en donation på Mobilepay: 80905 eller ved at blive støttemedlem.
Manage Consent
To provide the best experiences, we use technologies like cookies to store and/or access device information. Consenting to these technologies will allow us to process data such as browsing behavior or unique IDs on this site. Not consenting or withdrawing consent, may adversely affect certain features and functions.
Functional Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.