Claus 'Boatsinker' Christensen. Foto: Redox

Dansk alt-right-website lukker efter Redox-afsløring

For få uger siden afslørede Redox manden bag det antisemitiske website Dagens Blæser. Nu lukker siden. Samtidig efterforsker politiet sagen.

Publiceret den 4. august 2021

I begyndelsen af juli måned kunne Redox efter lang tids research afsløre manden bag det danske alt-right-website Dagens Blæser. Hovedmanden hedder Claus “Boatsinker” Christensen og bliver af andre alt-right aktivister beskrevet som en veteran på den yderste højrefløj. Han er internationalt kendt som satiretegner under dæknavnet Boatsinker, og var inden sit engagement i alt-right-bevægelsen engageret i både Fremskridtspartiet og det nynazistiske Danskernes Parti. Du kan læse hele afsløringen af Claus Christensen her.

Tirsdag annoncerede redaktionen bag Dagens Blæser, at de nu kaster håndklædet i ringen og lukker efter fire år online. Det sker i en artikel, hvor det lyder:

“Dagens Blæser er ved vejs ende. Vi lukke og slukker helt lørdag aften den 7. august 2021, næsten 4 år efter vi gik i luften. Vi siger tak for denne gang til alle der har været involveret og til alle vores læsere.”

Dagens Blæser annoncerede lukningen i en kort artikel på websitet tirsdag. Screenshot.
Dagens Blæser annoncerede lukningen i en kort artikel på websitet tirsdag. Screenshot.

Støt vores journalistik

Du kan støtte vores undersøgende journalistik ved at blive medlem af vores venneforening Støttekollektivet.
Som medlem af Støttekollektivet får du invitationer til særarrangementer, der kun er for medlemmer.
Du kan også sende os en donation på Mobilepay 80905.

Det er et farvel til samlingsstedet for den danske alt-right-bevægelse, der igennem de sidste fire år har stået bag grove racistiske, homofobiske og antisemitiske artikler, podcast og tegninger.

Afskeden kommer dog ikke ud af det blå. Efter afsløringen af Claus “Boatsinker” Christensens er hans skribent-profil på siden blevet slettet, det samme er alle hans tidligere artikler. Ifølge Redox’ oplysninger sker det samtidig med, at Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har indledt en efterforskning af Dagens Blæser og manden bag.

Claus Christensen har ikke reageret på Redox’ henvendelser.

Tags: , ,