Fem år med sixpence og racisme

Det er fem år siden Rasmus Paludan trådte ind på den højreradikale scene. Vi gør status på den racismedømte politikers korte, men intense karriere.

Publiceret den 23. januar 2021

I dag, lørdag den 23. januar, er det præcist fem år siden, at Redox første gang observerede Rasmus Paludan i organiserede højreradikale sammenhænge. Det skete ved en For Frihed-demonstration i det centrale København.

På de fem år er han gået fra at være en perifær højreekstremist til et kendt YouTube-fænomen. Selvom han snublede på målstregen og lige akkurat ikke kom i Folketinget i 2019 spiller han stadig en central rolle for den yderste højrefløj.

Med kontroversielle demonstrationer og koranafbrændinger har enmandshæren Rasmus Paludan formået at sætte sit aftryk på ikke bare den yderste højrefløj, men i perioder hele den offentlige debat. I anledning af at der er gået fem år siden hans indtog på den højreradikale arena i Danmark bringer Redox her et overblik over Rasmus Paludans politiske løbebane og liv.

Stalking og trafikkontrol
Den snart 40-årige partileder Rasmus Paludan voksede op i Hornbæk i Nordsjælland sammen med sine to søskende. Han blev student fra Helsingør Gymnasium og blev i 2008 jurist fra Københavns Universitet. Udover juraen fik Rasmus Paludan også tid til at studere latin.

Allerede på universitetet viste Rasmus Paludan sig som en kontroversiel skikkelse. Faktisk var han så kontroversiel, at han i 2013 fik en tilholdssag på nakken, da han af Københavns Politi fik udstedt et femårigt tilhold mod at opsøge en tidligere medstuderende, som han havde chikaneret i årevis. Chikanen bestod af sms’er, breve, telefonopkald, fysisk forfølgelse – også af den tidligere medstuderendes familiemedlemmer – samt rundsendelse af breve med nedsættende bemærkninger om den tidligere medstuderende.

Rasmus Paludan lavede i studietiden også hjemmesiden kriminelle.dk, hvor han offentliggjorde billeder af tilfældige trafiksyndere på Østerbro i København, typisk fodgængere og cyklister.

Det er dog langt fra kun trafiksyndere, der har mærket Rasmus Paludans vrede. Også politiet står jævnligt for tur.

Advokaten der foragter politiet
I maj 2014 blev Rasmus Paludan advokat. Som advokat har Rasmus Paludan blandt andet stået bag “Det røde kort”. Et kort, hvorpå korthaveren kunne notere sin bopæl, fødselsdato og navn. Tanken var, at kortet skulle afleveres til politiet, så den antastede person ikke behøvede snakke med politiet, som Rasmus Paludan forklarede det på sin hjemmeside.

Både på sin hjemmeside og på sin Facebook-profil har han løbende skrevet politikritiske ting, ligesom han i 2008 stiftede foreningen “Dansk Center for Klager over Politiet”. En forening, der ønskede at bekæmpe det daværende politiklagesystem i Danmark.

I den mere lyriske ende har Rasmus Paludan sågar skrevet digte, hvor foragten for politiet ikke fornægter sig. På sin blog skrev Rasmus Paludan eksempelvis:

“Døden over uniformen

lykkebringer efter stormen

niogtres står i grus

blodig HIPO’s sejrsrus”

I et blogindlæg fra 2014 om Susanne Biers film, “Hævnen”, udtrykte Rasmus Paludan også sin holdning til politiet. Han skrev blandt andet, at det danske politi rekrutterer sine “stormtropper” blandt “kuske, arbejdsmænd og tatere” og derfor kom han altid til at tænke på at “skidt kommer til ære” når han snakkede med politifolk i Danmark.

Rasmus Paludans foragt for politiet er dog ikke kun blevet ved hjemmesider, digte og foreninger. Foragten har også udspillet sig i de danske retssale. I forbindelse med tilholdssagen fra 2013 blev han efterfølgende blev anklaget for “fornærmelig tale” mod en navngiven betjent, da han havde skrevet flere emails til Københavns Politi med den navngivne betjent som modtager i cc-feltet, at betjenten havde et seksuelt forhold til den forurettede i tilholdssagen.

Det stoppede dog ikke der. Den navngivne betjent blev ligeledes kaldt en “kriminel snothvalp” og en “fascistisk stormsoldat”. Det var under samme sag det kom frem, at Rasmus Paludan i 2005 havde været involveret i et trafikuheld, der ifølge ham selv betød, at han fik en “adfærdsændring”, som han forklarede for retten.

Uddrag fra erklæringer og undersøgelser fra en neuropsykologisk forundersøgelse, en psykiatrisk speciallægeerklæring og en neuropsykologisk undersøgelse blev fremlagt for retten og de viste, at Rasmus Paludan som følge af ulykken havde pådraget sig en hjerneskade, der betød at han efter ulykken stod tilbage med en mengrad og et erhvervsevnetab på 25%. Selve sagen, der sluttede i 2015, endte med at Rasmus Paludan blev idømt 10 dagbøder a 400 kr. for fornærmelig tiltale mod den navngivne betjent.
At Rasmus Paludan har et horn i siden på politiet bliver tydeligt når man ser på hans engagement i at finde oplysninger om og føre sager mod enkelte betjente. Rasmus Paludan har således personligt ført mindst 18 klagesager mod enkelte betjente, hvilket Berlingske beskrev Han har ligeledes søgt aktindsigt i mindst 16 politianklagere og 81 ansatte ved politiets personaleoplysninger. Det fik Politiforbundet til at kalde hans fremgangsmåde for “chikane”.

Udover tilholdssagen har Rasmus Paludan desuden haft to sager på nakken fra Advokatnævnet, der i 2017 gav Rasmus Paludan bøder, da de mente han havde tilsidesat god advokatskik. Også denne gang omhandlede det fornærmelig omtale af politifolk, der blandt andet blev beskyldt for “amatørisme på højt niveau”. Rasmus Paludan gik i byretten med bøderne og hele sagen endte først med at finde sin endelige afgørelse i Østre Landsret i december 2020. Landsretten stadfæstede dagbøderne til Rasmus Paludan.

Interessen for politik
Det var således ingen ordinær figur, der trådte ind på den højreradikale politiske arena i 2016. Faktisk havde Paludan allerede 15 år tidligere taget stilling til racisme, men dengang var med det modsatte synspunkt end det, der gjorde ham verdensberømt i Danmark i 2018 og 2019.

I 2003 forfattede Rasmus Paludan nemlig et læserbrev, hvori han udtrykte, at det var  “glædeligt”, at Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkepartis Ungdom var blevet dømt efter racismeparagraffen. Indholdet i læserbrevet har Rasmus Paludan dog sidenhen kaldt “sludder” og taget “fuldstændig afstand” fra.

Hans organisatoriske politiske karriere startede i Det Radikale Venstre og dets ungdomsparti, Radikal Ungdom. Det var tilbage i 2002-2003. I Radikal Ungdom kom Rasmus Paludan sågar så højt op i hierarkiet, at han kom til sidde i organisationens hovedbestyrelse i 2003. Senere forsøgte han at komme i Europaparlamentet, da han i 2009 stillede op til valg som kandidat for den EU-kritiske Junibevægelse.

Efter at have prøvet lykken hos både EU-støtter og EU-skeptikere vendte Rasmus Paludan næsen mod et af de etablerede borgerlige partier. I 2010 meldte han sig således ind i partiet Venstre, hvor han forblev medlem et års tid.

“De fremmedes blod i kloakken”
I januar 2016 var Rasmus Paludans flirten med liberale partier dog endegyldigt slut. Han havde fundet sin hylde på den yderste højrefløj.

Rasmus Paludans entre på den yderste højrefløj startede dog ikke med partipolitisk engagement. Ved den første fremtræden som Redox er bekendt med, den 23. Januar 2016, deltog han i den danske Pegida-aflægger For Friheds demonstration i København. Her var gæstetaleren en af den europæiske højrefløjs største ikoner, nemlig den tidligere hooligan og leder af English Defence League Stephen Yaxley-Lennon, bedre kendt under dæknavnet Tommy Robinson. Med i demonstrationen var også en række kendte københavnske nynazister.

I skaren kunne der også ses en markant skikkelse, som med det samme skilte sig ud fra mængden. Iklædt en markant blå trenchcoat jakke havde Rasmus Paludan gjort sin synlige entre på den radikale højrefløj. Han har haft travlt lige siden.

Allerede i februar 2016 gjorde den højreradikale advokat igen væsen af sig da han mødte op til et møde på Christiansborg med den svenske kunstner, Lars Vilks. Med sig havde Rasmus Paludan nemlig en attrappistol.

Lars Vilks er blevet et ikon på den yderste højrefløj, fordi han i 2007 stod bag en Muhammed-tegning, der medførte en voldsom offentlig debat og senere var et muligt motiv til at Omar El-Hussein i februar 2015 angreb et møde på Krudttønden på Østerbro med automatriffel, et angreb der kostede en mødedeltager livet. Ved mødet var netop Lars Vilks inviteret som gæst.

Om attrappistolen forklarede Rasmus Paludan dengang, at han havde medbragt pistolen fordi han mente, at der forelå en trussel mod ham, som han fortalte til Ekstra Bladet. Rasmus Paludan blev aldrig sigtet i sagen og fik sidenhen udleveret sin attrappistol af politiet igen.

Rasmus Paludan har senere været bestyrelsesmedlem af Lars Vilks Komiteen.

Udover hans aktive deltagelse i forskellige højreradikale demonstrationer igennem 2016, primært i selskab med organisationen “For Frihed”, forsøgte han også i 2016-2017 at blive en del af to højreradikale partier.

Selvom det faktisk lykkedes for Rasmus Paludan at blive valgt som kandidat for partiet til kommunalvalget i 2017, blev det dog en kort karriere i dengang nyetablerede højreradikale parti. Det skete efter der i starten af 2017 kom fokus på en tale han havde afholdt under en af For Friheds demonstrationer, en tale der blandt andet lød således:

“Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede hører hjemme.”

Det var for meget for Nye Borgerliges partitop. Nye Borgerlige og Rasmus Paludans veje måtte skilles. Han meddelte derefter offentligt, at han havde meldt sig ind i Dansk Samling, men blev aldrig aktiv i partiet. I stedet gik han efter at skabe sit eget parti.

Partistifter og YouTube-kendis
Stram Kurs, hvor Rasmus Paludan selv blev og er ubestridt leder, blev dannet i juli 2017. Få måneder senere stillede partiet op ved kommunalvalget, hvor det dog ikke lykkedes at opnå valg nogen steder og stemmetallene var ringe. Rasmus Paludans rolle som ubestridt partileder stod dog ikke til at ændre.

Mange har siden stifttet bekendtskab med Rasmus Paludans mini-demonstrationer, når han har besøgt socialt udsatte boligområder i hele landet. Strategien med at opsøge konfrontationer og iscenesætte sig selv og hans sag mest muligt, startede dog ikke i socialt udsatte boligområder, men ved kendte venstreradikale tilholdssteder i København.

I årene 2016-2018 bestod denne kampagne af gentagne besøg foran Folkets Hus på Nørrebro, det venstreradikale kollektiv BumZen på ydre Nørrebro og Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Selv kaldte Rasmus Paludan overfor BT det en “borgerpligt”, at opsøge de venstreorienterede tilholdssteder, da han ikke mente, at man kunne sige sin mening disse steder uden at risikere vold. Anstrengelserne foran de venstreorienterede tilholdssteder gav dog tilsyneladende ikke den opmærksomhed Rasmus Paludan ønskede, selvom han ved flere episoder blev han angrebet med kasteskyts.

Det lykkedes dog Rasmus Paludan at få lokket flere kendte politikere med på sin vogn. Det drejer sig blandt andet om Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti, der indledte en kampagne mod Folkets Hus. Også det socialdemokratiske folketingsmedlem, Lars Aslan Rasmussen, bidrog til forsøget på at få Folkets Hus lukket. Det lykkedes dog aldrig.

Selvsamme Lars Aslan fik i øvrigt senere gjort opmærksom på sig selv, da han i DR-dokumentaren “Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde” fra 2019, medvirkede som den første etablerede politiker, der inviterede Rasmus Paludan ind på Christiansborg til møde. Af dokumentaren fremgår det, at Rasmus Paludan var yderst tilfreds med invitationen, der af Rasmus Paludan blev opfattet som en anerkendelse af ham som politiker.

Fælles for alle disse mini-demonstrationer var at de var fulgt af et mere eller mindre fast kamerahold tilknyttet Rasmus Paludan. De højreradikale havde fået øjnene op for potentialet i at have egne medier, primært på YouTube. I det kølvand opstod en række kanaler med tilknytning til den nationalkonservative bevægelse. Et af dem var “Frihedens Stemme”, der blev etableret i januar 2017 med Rasmus Paludan som ansvarshavende redaktør. Mediet er underlagt Pressenævnet. Det var primært som ‘journalist’ for Frihedens Stemme, at Rasmus Paludan opsøgte de venstreorienterede tilholdssteder.

I løbet af 2018 var det dog ikke længere kun Frihedens Stemme, der streamede videoer med Rasmus Paludan som absolut hovedperson på YouTube. Rasmus Paludan og hans parti havde skiftet strategi. Nu var det ikke længere kun de venstreorienterede tilholdssteder, der skulle give Rasmus Paludan og Stram Kurs opmærksomhed.

I stedet var turen kommet til socialt udsatte boligområder, typisk dem, der var placeret på den såkaldte ghettoliste. Rasmus Paludan og Stram Kurs turnerede således landet rundt og chikanerede beboerne med mini-demonstrationer, hvor skældsord som “samfundstabere”, vendt mod områdernes beboere, og koranafbrændinger var fast repertoire.

Foruden fokus på de socialt udsatte boligområder begyndte Rasmus Paludan målrettet at gå efter børn og unge i sin kommunikation og propaganda. Med sig havde han og Stram Kurs ikke længere kun Frihedens Stemme som medie, de streamede også på Stram Kurs’ egen kanal på YouTube. Mange af videoerne fik langt over 100.000 visninger.

Igennem 2018 var det således lykkedes for Rasmus Paludan at blive til et virtuelt og viralt fænomen på YouTube. Med mange tusinde følgere og visninger på YouTube begyndte Rasmus Paludan og Stram Kurs at få opmærksomhed for andre end bare den yderste højrefløj. En af årsagerne til at Rasmus Paludans succes på YouTube vakte opsigt og bekymring var hans og partiets åbenlyse målrettede fokus på børn og unge. Eksempelvis kunne Rasmus Paludan finde på at møde op foran skoler, hvor små børn og unge kunne tage selfies med det racistiske Youtube-fænomen. Selfies, hvor både Paludan og børnene optrådte med det V-tegn og ‘sejr’-udsagnet, der siden hen blev hans varemærke. Både skoleledere og -lærere råbte vagt i gevær overfor Rasmus Paludans politiske charmeoffensiv overfor børn og unge.

Partilederens utallige mini-demonstrationer udløste en større samfundsdebat om brugen af politiets ressourcer. Det anslås at Rasmus Paludans politiske teater fra 1. Januar 2019 og til valgdagen cirka fem måneder senere kostede cirka 100 millioner kroner i samlede omkostninger. Selvom der var bred enighed i den offentlige debat om, at ytringsfriheden også skulle gælde for Rasmus Paludan, tog de fleste i samme ombæring stærkt afstand fra hans metoder, udtryksform og politik.

Folketingsvalg og en dramatisk eftermiddag på Blågårds Plads
Efter dannelsen af Stram Kurs blev det hurtigt klart, at en af partiets og Rasmus Paludans ambitioner var at komme i Folketinget. Derfor havde partiet i en længere periode forsøgt at skaffe underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget. Det gik langsomt, men der skulle komme skub i tingene.

I foråret 2019 skete der flere ting, der gav Rasmus Paludan massiv opmærksomhed i medierne. En af dem var en mini-demonstration på Blågårds Plads i hjertet af Nørrebro i København den 14. april 2019. Det var tredje gang Rasmus Paludan forsøgte sig med en mini-demonstration på Blågårds Plads. Denne gang skulle koranen som vanligt afbrændes, men denne gang eksploderede situationen. Der var omfattende og voldsomme protester i området omkring Blågårds Plads. Urolighederne blev den opmærksomhed, som Rasmus Paludan formentlig havde hungret efter længe. Den eftermiddag på Blågårds Plads blev kulminationen på den mange måneder lange kampagne han og Stram Kurs havde kørt i de socialt udsatte boligområder.

Samtidig bragte flere medier store portrætter og som nævnt kørte DR dokumentaren “Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde”, der portrætterede Stram Kurs’ kamp for at opnå de 20.000 underskrifter, der skulle give adgang til stemmesedlen ved det forestående Folketingsvalg.

Den 27. april havde Rasmus Paludan samlet nok underskrifter. Dermed kunne partiet, og Rasmus Paludan i særdeleshed, deltage i landsdækkende tv-debatter. Rasmus Paludans voldsomme retorik og ekstremt højreradikale parti var kommet i det gode selskab.

Nu stod han og partiet pludselig foran en rigtig folketingsvalgkamp. For Stram Kurs og Rasmus Paludan blev det en folketingsvalgkamp med fuld fart på. Partiet skulle finde kandidater, udforme politik og i det hele taget gøre sig klar på rekordtid, for der var kun seks uger til valget. Det blev en valgkamp, hvor Rasmus Paludan fyldte forholdsvist meget og de andre politiske partier blev tvunget til at forholde sig til hans rabiate synspunkter.

Den 5. juni 2019 skulle anstrengelserne gøres op. Stram Kurs kunne på valgdagen noterer sig flere målinger, der placerede partiet lige omkring spærregrænsen på to procent og en plads i Folketinget så pludselig ud til at være en realistisk mulighed for Paludan.

Men minerne var noget mere dystre et par timer senere. For Rasmus Paludan og Stram Kurs snublede lige før målstregen. 1,8 procent blev det til, og det var derfor en meget slukøret Paludan, der sent på valgaftenen deltog i partilederrunden i fjernsynet.

Selvom skuffelsen var åbenlys hos Rasmus Paludan var indsatsen dog ikke helt forgæves. En af de ting stemmerne kastede af sig var stemmepenge. Penge, der ryger direkte i Stram Kurs partikasse. Et årligt tilskud fra staten til Rasmus Paludan på lidt over to millioner kroner – i hele valgperioden. Potentielt set otte millioner skattekroner ned i den højreradikale organisations slunkne kasse.

Som kulmination på de mange bestræbelser på at komme i Folketinget kom det i 2020 frem, at Stram Kurs havde fusket med indsamlingen af vælgererklæringerne. Derfor blev de af Valgnævnet udelukket fra at deltage i folketingsvalg i tre år frem.

I den anledning stiftede Rasmus Paludan og Stram Kurs et søsterparti med navnet “Hard Line”.  I sommeren 2020 begyndte Rasmus Paludan derfor igen at samle underskrifter ind for at blive opstillingsberettiget til Folketinget – denne gang for partiet “Hard Line”. Det går ikke overvældende godt. I skrivende stund har partiet 3.748 af de påkrævede 20.182 vælgererklæringer.

Chikane af Krystalnats-arrangement
Selvom Rasmus Paludan i 2019 havde travlt med valgkamp, brænde bøger og demonstrere i socialt udsatte boligområder havde han dog ikke helt glemt sine gamle fjender på venstrefløjen. Hvert år markerer venstrefløjen i København årsdagen for Krystalnatten, hvor man både mindes ofrene for de nazistiske pogromer mod den jødiske befolkning i Tyskland og sætter fokus på den aktuelle racisme i samfundet. Det skete også i november 2019. Denne gang var det kommet Rasmus Paludan og en håndfuld tilhængere for øre.

Rasmus Paludan og hans tilhængere valgte derfor at møde op for at chikanere arrangementet, hvor de med deres medbragte højtaler fik overdøvet Krystalnat-overleveren Hannah Skob, da hun berettede om sine oplevelser på Krystalnatten for de forsamlede. Rasmus Paludan forklarede sidenhen i en mail til Redox, at han ikke kunne høre hvad der “skete på scenen hos den venstreekstremistiske demonstration” og at det i øvrigt heller ikke interesserede ham.

Tiltrækker nazister og antisemitter
Når Rasmus Paludan og hans aktivister ikke chikanere overlevende fra Krystalnatten plejer de gerne omgang med andre højreekstreme. Det på trods af Rasmus Paludan og Stram Kurs gentagne gange har hævdet, at de tager stærk afstand fra nazisme, nazister og antisemitter.

Redox har gentagne gange dokumenteret hvordan både nuværende og tidligere nazister, antisemitter og andre højreekstreme plejer omgang med Rasmus Paludan og Stram Kurs. Som nævnt var der talrige nazister til stede allerede da Rasmus Paludan havde sin debut på gaden med det yderste højre den 23. januar 2016. Det er dog langt fra det eneste tilfælde.

Da Stram Kurs afholdte deres såkaldte rigskongres på Christiansborg den 23. november 2019 var det ikke kun nye ansigter på den radikale højrefløj, der var til stede. På kongressen deltog flere kendte ansigter med en fortid i den nazistiske bevægelse.

En af deltagerne med nazistisk baggrund på Stram Kurs’ rigskongres var Harald Pedersen. Han har både har været aktiv i det nu lukkede nynazistiske Danskernes Parti og den selverklærede nationalsocialistiske kamporganisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, NMR.

Efter medlemsskaberne i de nazistiske organisationer engagerede Harald Pedersen sig i Stram Kurs. Udover deltagelse i Rigskongressen har han demonstreret flere gange med Stram Kurs. Den nazistiske fortid afholdt ikke Stram Kurs fra at optage ham som medlem. Forelagt Redox’ dokumentation valgte Stram Kurs dog efterfølgende at ekskludere Harald Pedersen.

Foruden Harald Pedersen deltog adskillige tidligere medlemmer af Danskernes Parti på Rasmus Paludans rigskongres. Et af de tidligere medlemmer var højrefløjsveteranen Vivian Edsberg. Udover sit engagement i det nynazistiske parti har hun også slået sine folder som holocaustbenægter i Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning. Her hjalp hun blandt andet med at udgive og oversætte den kendte amerikanske antisemit og tidligere leder af Ku Klux Klan David Dukes bog “Jødisk racisme” til dansk. Først da Redox fremlagde dokumentation for dette blev Vivian Edsberg persona non grata i partiet, og ifølge Rasmus Paludan meldte hun sig derfor selv ud af Stram Kurs.

Overlappene med andre højreekstreme går dog længere tilbage. I foråret 2017 kunne Redox dokumentere, hvordan holocaustbenægteren Jesper Hassel Hansen, deltog som en af Rasmus Paludans følgesvende, da Rasmus Paludan optog et indslag til YouTube med Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti ved Folkets Hus på Nørrebro i marts 2017. På samme tid var Jesper Hassel Hansen ligeledes aktiv i For Frihed sammen med Rasmus Paludan.

I 2013 demonstrerede Jesper Hassel Hansen sammen med nazister fra Danmarks Nationale Front på Rådhuspladsen i København og han har været medlem af Danish Defence League. Da Redox spurgte ind til hans holocaustskepsis tilbage i april 2017, sagde han blandt andet:

“Jeg mener, at der er nogle ting i historien man skal have bragt op til overfladen igen. Bare sådan noget som holocaust for eksempel: Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at jeg benægter det, men jeg vil have lov til at stille mig skeptisk an overfor f.eks. antallet. Jeg har svært ved at tro på, at man har gasset seks millioner mennesker.”

Efterfølgende måtte Rasmus Paludan tage afstand fra hans egen aktivist og skrev i et blogindlæg, at hvis man ikke delte hans syn på “nazisme, fascisme osv., så skal man holde sig langt væk”.

Det var dog ikke alle aktivister med tankegods fra den nazistiske bevægelse, der blev undsagt af Rasmus Paludan. Det gælder for eksempel det tidligere medlem af Danskernes Parti, Sebastian Skallsø, der deltog som aktivist ved Rasmus Paludans mini-demonstrationer ved eksempelvis Ungdomshuset i København i 2017. Ikke alene blev Sebastian Skallsø ikke undsagt: Han blev i stedet medlem af Stram Kurs og belønnet med en kandidatplads ved både kommunalvalget i Rødovre og Region Hovedstaden i 2017.

Under folketingsvalgkampen i 2019 kom det også frem at Rasmus Paludan og Stram Kurs brugte aktivister rundet af nazi-bevægelsen. Det kom til udtryk, da Henrik Westermann Søndergaard, der var folketingskandidat for Stram Kurs, den 18. maj lagde et billede på Facebook, hvor to aktivister hjalp partiet med at sætte valgplakater op i Hvidovre ved København. Det er dog ikke hvem som helst, der kunne ses på billedet.

Den ene af de to var nemlig den voldsberedte nazist, Brian Jensen. Brian Jensen har i mere end 20 år været en central person i det nazistiske miljø i København. I 1990’erne slog han sine folder i den nazistiske gruppe Blood & Honour. Efterfølgende blev skiftet ud med en toppost Dansk Front og endnu senere meldte Brian Jensen sig ind i Danskernes Parti. Den anden person på billedet havde ligeledes været aktiv i Danskernes Parti, og da partiet lukkede blev vedkommende aktiv i Den Nordiske Modstandsbevægelse og altså plakatopsætter for Rasmus Paludans parti.

Senest kunne Redox sidste år bringe nyheden om, at Rasmus Paludan også har demonstreret sammen med den nu fængslede nazileder Jesper Rosendahl Gregersen fra Den Nordiske Modstandsbevægelse. Da Jesper Rosendahl Gregersen blev anholdt af i 2019 politiet fandt de blandt andet udstyr til at bygge bomber og hjemmelavede skydevåben. Sagen er en af de mest alvorlige sager den yderste højrefløj har været involveret i mange år.

Når Jesper Rosendahl Gregersen ikke kiggede i bombemanualer fandt han tid til at deltage i en af Rasmus Paludans mini-demonstrationer. Det skete den 17. januar 2018 foran Islamisk Trossamfund i Københavns Nordvestkvarter, hvor han blev set demonstrere sammen med Rasmus Paludan og de øvrige 15-20 deltagere i demonstrationen.

Den 12. oktober 2019 skulle Rasmus Paludan have talt ved en stort anlagt alt-right konference, “Scandza Forum”, i København. På konferencen var Rasmus Paludan den eneste danske taler på programmet. Det var meningen, at Rasmus Paludan skulle have talt for flere af den yderste internationale højrefløjs prominente navne og aktivister. Det indebar blandt andet, at Rasmus Paludan skulle have delt talerstol med hele tre fremtrædende antisemitter mens kendte nazister, nationalister og andre højreekstreme lyttede med. Det kom dog aldrig så vidt. Rasmus Paludan nåede nemlig aldrig frem til konferencen, da den blev blokeret af en stor gruppe antifascister, der havde opsnuset den ellers hemmeligholdte adresse på konferencestedet.

Et af blokadens resultater var, at Rasmus Paludan aldrig kom frem og derfor heller ikke fik holdt sin tale til de forsamlede højreekstremister. Overfor Redox fortalte Rasmus Paludan efterfølgende, at han ikke var klar over hvem der tiltog i Scanzda Forum og han kun ville fortælle om Stram Kurs’ politik.

“Ægte Pride” på Nørrebro
To gange har Rasmus Paludan forsøgt at profitere på LGBT-spørgsmål ved at holde sin helt egen mini-Pride. Begge gange igennem Nørrebro, da Rasmus Paludan ikke mener at homoseksuelle kan færdes frit i bydelen.

Første gang Rasmus Paludan forsøgte sig med sin egen Pride var i august 2018. Via de sociale medier havde Rasmus Paludan indkaldt til Pride på Nørrebro. Selvom mere end 60 på forhånd havde tilkendegivet de ville deltage, og Rasmus Paludan stolt pralede med den kommende begivenhed, endte det dog i en fiasko og kun 10-11 personer mødte op på samlingsstedet. I tråd med Rasmus Paludans strategi om at tiltrække unge og børn, var det også primært meget unge drenge, der mødte op på dagen. Som om det ikke var galt nok konfronterede en gruppe antifascister også den lille flok demonstranter fra det racistiske parti. Paludan og hans tropper måtte derfor søge tilflugt i en kiosk, indtil de under eskorte af talstærkt politi kunne gennemføre resten af demonstrationen.

Året efter prøvede han igen. Denne gang havde Rasmus Paludan indkaldt til demonstration under parolen “ægte Pride på Nørrebro”. Denne gang mødte også kun to håndfulde aktivister op for at støtte Rasmus Paludan i hans foretagende. En af dem var Cammilla Kürstein, der kort forinden var blevet kendt i offentligheden for at være forelsket i og kalde sig selv “sjæleven” med morderen Peter Madsen.

En anden deltager i mini-Priden var Mickey Gravgaard, der blandt andet har været aktiv i det såkaldte borgerværn Sons of Odin, hvor han blandt andet har deltaget i dét, der skulle have været en organiseret jagt efter romaer på Christianshavn i København.

Den lille samling af højreradikale mødtes til “ægte Pride” på Bispebjerg Station mellem Nørrebro og Nordvest og bevægede sig via ydre Nørrebro til Blågårds Plads på indre Nørrebro. På Blågårds Plads kom det til flere konfrontationer med både lokale og butiksindehavere. Under tumulten blev det foreviget på Rasmus Paludans egen livestream, at en af Rasmus Paludans påståede LGBT-sympatisører kaldte en moddemonstrant for “bøsserøv”.

Året inden havde Paludan iøvrigt deltaget i en demonstration, der var indkaldt af den kristne organisation “Retten til Liv”. Retten til Liv advokerer for at den fri abort skal afskaffes og abort forbydes. Demonstrationen var indkaldt i anledning af det i 2018 var 45 år siden den fri abort blev indført i Danmark. Demonstrationens budskab lød: “Red en mere”.

En af dem, der gerne ville bidrage til at redde en mere var Rasmus Paludan, der deltog i  demonstrationen hele vejen. Efterfølgende benægtede Rasmus Paludan overfor Redox, at han skulle være imod fri abort. Han gik dog ind for der skulle fødes “så mange etniske danske børn som muligt” og mente derfor er enhver abort fra en dansk kvinde var at betragte som en “tragedie”.

Børnebold i Nordsjælland
I 2018 lancerede Paludan fodboldholdet “Danernes Soldater IF”. Holdet findes på papiret stadig og har en Facebook-side. Der har dog ikke været nævneværdig aktivitet med relation til fodbold i lang tid. Opslagene på siden stammer fra Stram Kurs’ og viser eksempelvis partiets mini-demonstrationer. Faktisk skal vi helt tilbage til den 4.maj 2019, hvor et holdfoto med Rasmus Paludan i centrum blev til Facebook-sidens coverbillede.

Fodboldholdet fik også en del opmærksomhed, da det faldt sammen med Rasmus Paludans øvrige strategi om at opsøge børn og unge til sit politiske projekt. Redox’ kortlægning af de første aktive på fodboldholdet viste, at adskillige af de aktive var mindreårige teenagedrenge. Selv skriver Danernes Soldater IF, at deres mål er at samle “danske drenge og mænd” for at dyrke sport og udvikle sammenhold med det formål at styrke de “fysiske og mentale færdigheder” hos de interesserede.

Redox kunne i juni 2019 afsløre, at Rasmus Paludan i forbindelse med sit fodboldhold havde inviteret en mand ind på holdet, der havde verserende sager om krænkelser af seksuel karakter af mindreårige kørende fra jyske fodboldklubber, men da sagerne var verserende var de endnu ikke endt på mandens straffeattest.

De informationer havde politiet delt med den etablerede fodboldklub på Sjælland, hvor manden ellers kortvarig var træner, men på grund af henvendelsen fra politiet og på grund af “upassende opførsel” i klubben valgte den sjællandske fodboldklub at stoppe samarbejdet med manden. Men Paludan inviterede altså den sigtede ind i varmen på sit fodboldhold, hvor flere af spillerne var under 15. Manden havde før det allerede fungeret som aktivist og vagt ved flere af Rasmus Paludans mini-demonstrationer.

I oktober 2020 meddelte Paludan at han ville etablere en kristen kirke, hvor han selv vil fungere som ærkebiskop, såfremt projektet bliver anerkendt som et trossamfund. Det er endnu ikke sket. Kirken hedder dog allerede nu “Sankt Jakob Maurerdræberens Kirke”. Det utraditionelle navn henviser til Sankt Jakob, som ifølge myterne kom til live igen efter at have været død, hvorefter Sankt Jakob hjalp en kristen hær med at fordrive muslimerne ud af Spanien i 1200-tallet. Selv medgiver Rasmus Paludan overfor Kristeligt Dagblad, at det hele lyder “korstogs-agtigt” og den voldsforherligende og krigeriske retorik er da også helt bevidst. Overfor samme avis beskrev Rasmus Paludan det således:

“…vi har ikke så meget fokus på at vende den anden kind til. Vi er inspireret af Sankt Jakob, som drog sværdet, når det var nødvendigt.”

Dømt for racisme
Rasmus Paludans velkendte rabiate retorik har resulteret i to domme for racisme. Han er dømt efter den såkaldte racismeparagraf, straffelovens paragraf 266b, der forbyder nedværdigelse og forhånelse af andre på baggrund af “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Første gang Rasmus Paludan blev dømt var i april 2019. Han var blevet anmeldt for racisme af Black Lives Matter Denmark-aktivisten Bwalya Sørensen. Siden anmeldelsen har Rasmus Paludan gentagne gange chikaneret Bwalya Sørensen, blandt andet ved at afholde demonstrationer ved hendes private adresse.

Sagen udsprang af en YouTube-video, hvor Paludan sagde, at “de fleste n***** i Sydafrika” havde et for lavt “kognitivt funktionsniveau” til at kunne styre et land. Rasmus Paludan fik en dom på 14 dages betinget fængsel i retten i Glostrup, der blev stadfæstet af Østre Landsret.

Retten fandt, at det var en skærpende omstændighed, at udtalelserne faldt med propagandistisk øjemed og dermed ikke kunne ses “som led i en saglig politisk debat”, som dommer i Østre Landsret, Joachim Kromann, formulerede det.

Den anden dom fik Rasmus Paludan efter en ganske omfattende sag, hvor han var tiltalt for ikke mindre end 14 forhold. Igen var han sigtet efter racismeparagraffen, men denne gang også hasarderet kørsel og æreskrænkelse. I forhold til anklagerne efter racismeparagraffen blev de fremsat under skærpende omstændigheder, da anklageren argumenterede for, at det havde karakter af propagandavirksomhed.

Rasmus Paludan havde eksempelvis sagt i en en YouTube-video, at Danmark var for “højt udviklet” til at omgås dét, som Rasmus Paludan betragtede som det “muslimske kulturaffald”. Rasmus Paludan blev af retten i Næstved kendt skyldig i samtlige forhold og fik en dom på tre måneders fængsel, hvoraf den ene blev gjort ubetinget. Dommen indebar også at Rasmus Paludan mistede retten til at føre straffesager som advokat i tre år, blev idømt en bøde på 8500 kroner samt dømt til at betale en erstatning på 30.000 kroner for de ærekrænkende udtalelser. Som rosinen i pølseenden mistede Rasmus Paludan også retten til at føre bil i et år.

Rasmus Paludan har anket dommen, men landsretten har endnu ikke berammet en dato for sagen.

Højt at flyve, dybt at falde
Selvom Rasmus Paludan på overfladen har styr på sine aktivister og sit parti skal der ikke kradses meget i overfladen før skeletterne vælter ud af skabet.

2020 var således et særdeles vanskeligt år for Stram Kurs. Året startede ud med massiv utilfredshed i medlemsrækkerne med Rasmus Paludans forvaltning af sin position som partileder og behandling af medlemmerne. Det ledte til, at en række utilfredse medlemmer fortalte om organisationens interne liv til Redox.

En af årsagerne til krisen var netop Redox’ dækning af Stram Kurs, der blandt andet formåede at afdække hvem der deltog i partiets rigskongres i 2019, hvilket efterfølgende førte til en række eksklusioner fra partiet som beskrevet tidligere. Det ledte til debatter og intern splittelse i partiet om hvorvidt Stram Kurs skulle være et “pænt parti” eller om der skulle være plads til mere eller mindre alle.

I 2020 har Rasmus Paludan og Stram Kurs igen forsøgt at få opmærksomhed ved at søge konfrontation i socialt udsatte boligområder, men uden stor succes. I stedet har partiet rykket metoden udenlands og turneret i en række nordeuropæiske lande.

Partiet har således været omkring Malmø, hvor Stram Kurs-aktivisten John Lydeking Andersen, var bevæbnet med et baseball-bat. Stockholm, Paris, Berlin og en tur til Belgien er det også blevet til. Det har kastet en del presseomtale af sig, bare ikke så meget i den danske presse.

Særligt den svenske presse har dog dækket Rasmus Paludans mini-demonstrationer. Særligt kastede demonstrationen ved det socialt udsatte område Rosengården i Malmø en del opmærksomhed af sig. Også efter en demonstration i Stockholm dækkede pressen ivrigt Rasmus Paludan.

Pressen var dog ikke de eneste svenskere, der gerne ville snakke med Stram Kurs-folkene. I forbindelse med Stockholm-demonstrationen lykkedes det for flere Stram Kurs-aktivister at blive efterlyst af både det svenske politi og efterretningstjenesten, SÄPO. Rasmus Paludan selv nåede aldrig frem til Stockholm, i stedet fik han et to-årigt indrejseforbud til Sverige, da myndighederne i Sverige vurderede, at han ville begå kriminalitet og at han i øvrigt var en trussel mod den “offentlige orden og sikkerhed i Sverige”.

Hus og have
Paludan brugte en del energi på at kigge på ejendomme i Danmark i 2020. Det er ikke et fokus, der kommer ud af den blå luft.

Redox fik nemlig opsnappet, hvor Stram Kurs havde tænkt sig at afholde Rigskongres i 2020. Det viste sig at Stram Kurs’ plan var at holde rigskongres på Kursuscenter Ankersminde, et sted med stor tilknytning til den socialdemokratiske bevægelse. Særligt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har tradition for at anvende stedet og er en del af ejerkredsen.

Da Redox viderebragte nyheden om hvem der havde lejet sig ind i den socialdemokratiske højborg, gik det også stærkt med at få smidt Stram Kurs på porten og DSU’s formand, Frederik Vad, lagde meget kraftig afstand til Rasmus Paludan og Stram Kurs, da han i en pressemeddelelse udtalte:

“Til sommer skal vi afholde 10-årsmarkeringen af det forfærdelige terrorangreb på Utøya. Vi vil ikke kunne markere den tragedie på samme grund, som Stram Kurs afholder Rigskongres. Også derfor kan vi selvfølgelig ikke tillade, at Ankersminde skal danne ramme om en rigskongres i et højreekstremt parti som Stram Kurs.”

Stram Kurs stod dermed uden sted at afholde deres Rigskongres. Rigskongressen blev dog afholdt i en decimeret udgave i en lille FDF-hytte ved Middelfart i oktober 2020. Her kunne partiets krise dog også ses: Kun lidt over 20 partimedlemmer mødte op. Et markant fald på meget kort tid i forhold til den fyldte sal på Christiansborg året før.

Blandt andet for at undgå fremtidige udfordringer med lån af lokaler lykkedes det i december 2020 Stram Kurs at erhverve sig en ny ejendom. Partiet har købt en tidligere friskole i den lille jyske by Hoven i Midtjylland. Partiet købte skolen på tvangsauktion for 750.000 kroner efter friskolen gik konkurs og kalder den nu for “Stram Kurs’ Partiskole”.

Partiskolen vil partiet bruge til rigskongresser og andre partiarrangementer, og skolen har da også allerede været i brug, da partiet holdt nytårsfest på den. Festen blev afholdt under navnet “ekstraordinær rigskongres” for dermed at kunne omgå forsamlingsforbuddet.

Fem år efter sit indtog på den højreradikale scene har Paludan opnået mere end for eksempel Danskernes Parti nogensinde gjorde. Men enmandshæren er ikke usårlig. Selvom partiet nyder godt af de offentlige støttekroner er de hårdt ramt af den manglende evne til at rekruttere og fastholde aktivister, ligesom de lige nu har meget langt til de 20.000 vælgererklæringer.

Efterårets kommunalvalg vil formentligt give et godt billede på om Paludan og Stram Kurs stadig er en faktor i dansk politik om fem år.

Læs mere om Rasmus Paludans baggrund inden han blev højreradikal aktivist i artiklen “Advokaten og Borgerkrigen” fra 2017