Symboler og talkoder - en guide til fascistisk og nazistisk symbolik
Politiske og religiøse bevægelser har til alle tider benyttet sig af symbolmystik og logoer til at identificere sig med og skabe associationer hos tilhængere og modstandere. De fascistiske bevægelser er ingen undtagelse.
Nazistisk okkultisme
Langt den overvejende del af det symbolapparat, som fascisterne i dag benytter sig af, er hentet fra Nazityskland og Adolf Hitlers tyske nationalsocialistiske arbejderparti, NSDAP, der var kendt for sit brug af symboldyrkelse og mysticisme. Mest kendt er hagekorset, ligesom de tyske naziideologer og især organisationen SchutzStaffel (SS) og dens militære afdeling Waffen-SS var meget optaget af oldnordiske og oldgermanske symboler, runer og mytologi, men også af kongeriget Preussens gamle, militære tegn.
Når nutidens nazister og fascister anvender symboler som partimærker, tatoveringer, på merchandise og graffiti, er det ofte som udtryk for en fortsat dyrkelse en nazistisk okkultisme, der udvikledes i perioden efter Første Verdenskrig og frem til 1945. Også forbud i bl.a. Tyskland mod fx hagekorset, har tvunget vor tids fascister til at tage andre symboler i anvendelse for at undgå retsforfølgelse. Endelig vælger mange nynazistiske grupper at bruge andre og mindre belastede symboler, f.eks. bestemte runer, som logoer, for ikke at blive kædet direkte sammen med den traditionelle, nazistiske bevægelse og med Nazityskland. To danske eksempler på dette er Danmarks Nationale Front, der har hentet den såkaldte ”livsrune” fra nazistisk okkultisme, og Danskernes Parti, der anvender en slet kamufleret udgave af solhjulet som partilogo.
Runer
Runerne er et germansk skriftsystem, der benyttedes i det nordlige Europa fra det 2. til det 13. århundrede i de germanske områder, før de blev udkonkurreret af det latinske alfabet med kristendommens udbredelse. Runernes alfabeter, eller futharken som det kaldes efter de seks første tegn på runestaven, findes i tre udgaver; et ældre, germansk runealfabet med 24 runer, der hører den germanske jernalder til, en yngre, nordisk version af den ældre futhark med 16 tegn, og endelig et angelsaksisk runealfabet. De to sidste udgaver opstod begge i 700-tallet og hører den sene jernalder og tidlige middelalder – eller ”vikingetiden” – til.
Det var især fra det yngre, nordiske runealfabet, at den østrigsk-tyske mystiker Guido Von List i starten af det 20. århundrede hentede inspirationen til sine "Armanen Runen", en moderne genfødsel af runerne, som blev adopteret af den tyske okkultisme og Völkisch-bevægelsen. Herfra vandrede Lists Armanerruner via den ledende nazistiske mystiker, østrigeren Karl Maria Wiligut, over i den nazistiske okkultisme, og især SS, under ledelse af Heinrich Himler, begyndte at bruge runerne i deres symboldyrkelse, som logoer for forskellige enheder og i propagandamateriale. Nynazister anvender i stor udstrækning de naziokkulte runer som logoer, på merchandise og som tatoveringer.
Symboler (diverse)
Talkoder og bogstavforkortelser
Inden for den fascistiske bevægelse og subkultur har der over tid udviklet sig et omfattende kodesprog af hemmelige talkombinationer og forkortelser. Fascisterne bruger således talkoder som substitutter for navne, begreber og slagord, for på den måde at kunne kommunikere deres holdninger til ligesindede, uden at udenforstående forstår symbolikken. Tallene bruges således som symboler for nazistiske og fascistiske statements.